(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"

DE1V dxMWÅe, A P ril 1977 • 126 - år 9 an 9 • Nummer 4 

STJERNE 



'DM'xdansÅe 

STJERNE 

Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 



April 1977 
126. årgang 



Nummer 4 



Det øverste Præsidentskab 

Spencer W. Kimball 
N. Eldon Tanner 
Marion G. Romney 



De Tolvs råd 

Ezra Taft Benson 
Mark E. Petersen 
Delbert L Stapley 
LeGrand Richards 
Howard W. Hunter 
Gordon B. Hinckley 

Rådgivende komité 

Howard W. Hunter 
Robert D. Hales 



Thomas S. Monson 
Boyd K. Packer 
Marvin J. Ashton 
Bruce R. McConkie 
L. Tom Perry 
David B. Haight 



L. Tom Perry 
O. Leslie Stone 



Redaktør af kirkens magasiner 

Dean L. Larsen 

International Magazines redaktion 

Larry A. Hiller, chefredaktør 
Carol Larsen, medredaktør 
Roger Gylling, designer 

Den danske Stjernes redaktion 

Jørgen Ljungstrøm, Translation Services 
Vodroffsvej 7, DK 1900 København V 
Peter Berkhahn, Nyt om Kirken 
Porthstr. 5-7, D-6000 Frankfurt/Main 50 
Harry Bohler, layout 



Tryk 

Paul Giese KG, 



Offenbach/Main 



Korrespondenter 

Københavns Stav: 

Den danske Mission: 



Abonnement 

Tegnes gennem wards/grensrepræsen- 
tanten: 12 numre dkr. 42,00 
Nævnte priser er ind. moms og porto. 
Betaling over giro 3120988 til Distributions 
Centret, Smedevangen 9, 3540 Lynge. 
United States and Canada: $ 8.00 
(surface mail) 

© 1977 by the Corporation of the Presi- 
dent of The Church of Jesus Christ of 
Latter-day Saints. All rights reserved. 



Indholdsfortegnelse 



1 Rapport fra oktober konferencen 1976 af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste dages Hellige 

2 En rapport og en udfordring, præsident Spencer W. Kimball 

7 Genopbygningen af De halvfjerds'første kvorum, præsident 
Spencer W. Kimball 

8 Opretholdelse af kirkens embedsmænd, præsident N. Eldon 
Tanner 

10 Kristi fristelser, ældste Howard W. Hunter 
13 Familier er evige, ældste David B. Haight 
16 Vi tror, vi må være ærlige, præsident Marion G. Romney 
19 Menneskenes Frelser, ældste Mark E. Petersen 
22 Hvilken vej vil du gå? ældste Thomas S. Monson 
25 Enkeltheden hos Kristus, ældste LeGrand Richards 
28 Din gave fra Gud, præsident Marion G. Romney 
31 Parat til at arbejde længe, præsident N. Eldon Tanner 
35 Vores egen Liahona, præsident Spencer W. Kimball 
37 Formålet med konferencer, præsident N. Eldon Tanner 
41 Forsvarlig grad af selvstyring, ældste Marvin J. Ashton 
44 Apostlen Paulus' lærdomme, ældste Delbert L. Stapley 
47 Alt at vinde — intet at tabe, ældste Gordon B. Hinckley 
50 De døde som dør i Herren, ældste Bruce R. McConkie 
53 Et program for mennesket, præsident Spencer W. Kimball 
55 Velfærdstjenestens vigtigste bestanddele: Biskoppernes 

forrådshuse, biskop Victor L. Brown 
58 Anskaffelse og styrelse af produktionsprojekter, biskop H. 

Burke Peterson 
62 Velfærdets principper, ældeste Vaughn J. Featherstone 
65 Hun har intet at frygte for sit hus, søster Barbara B. Smith 
67 På min egen måde, præsident Marion G. Romney 

70 Gå og gør dit arbejde, præsident N. Eldon Tanner 

71 Om at elske hverandre, præsident Spencer W. Kimball 
L.D.S. CHURCH 

TRANSLATION SERVICES VWS. 
LIBRARY 



v- 



. 



Rapport over den 
146. halvårlige konference 

i Jesu Kristi Kirke 
af Sidste Dages Hellige 



Generalkonferencerne i 1976 vil blive 
husket længe: aprilkonferencen for til- 
føjelsen til skrifterne af to tigtige åben- 
baringer og oktoberkonferencen for 
„rekonstrueringen af Halvfjerdsernes 
første Kvorum" ved at kalde „alle as- 
sistenter til De Tolv til Halvfjerdsernes 
første Kvorum," og kalde „fire nye 
medlemmer til det kvorum," — samt 
reorganiseringen af „Halvfjerdsernes 
første Råd". 

Sagt med præsident Spencer W. Kim- 
bal Is ord: „Med dette skridt er kirkens 
tre styrende kvorummer, som er for- 
klaret ved åbenbaringerne: Det øyerste 
Præsidentskab, De tolv apostles Kvo- 
rum og Halvfjerdsernes første Kvorum, 
blevet sat på deres rette plads, som den 
er åbenbaret fra Herren." 
(Se artiklen side 7) 

Der har ikke siden kirkens første dage 
været et Halvfjerdsernes første Råd på 
almindelig kirkeplan, og derfor har der 
heller ikke siden da været et tredje 
„styrende kvorum" på almindelig kir- 
keplan. 

Præsiderende ved konferencen var 
præsident Spencer W. Kimball, kirkens 



præsiderende højpræst. Møder blev 
holdt fredag den 1. oktober kl. 10, hvor 
meddelelsen om forandringerne blev 
givet, og hvor embedsmænd blev op- 
retholdt; fredag kl. 14; lørdag den 
2. oktober kl. 7 (velfærdsmøde), kl. 10, 
kl. 14 og kl. 19 (fælles præstedømme- 
møde); søndag den 3. oktober kl. 10 og 
kl. 14. Foruden disse fællesmøder blev 
der holdt et seminar for regionalre- 
præsentanterne for De Tolv om torsda- 
gen, den 30 september. 
Møderne blev holdt i Tabernaklet på 
Temple Square og der var sørget for 
ekstra siddepladser i Assembly Hall på 
Temple Square og i det nærliggende 
Salt Palace. 

Det, som skete ved opretholdelsen af 
embedsmændene ved mødet fredag 
morgen, var, at syvogtyve forud kalde- 
de generalautoriteter blev udpeget til 
nye embeder samt kaldelsen af fire ny 
generalautoriteter: tre til Halvfjerdser- 
nes første Kvorum (æidsterne Dean L. 
Larsen, Royden G. Derrick og Robert 
E. Wells) og en som ny anden rådgi- 
ver i Det Præsiderende Biskopråd: 
biskop J. Richard Clarke (se deres bio- 



grafi inde i bladet), hvorved antallet af 
generalautoriteter stiger til femogfirs. 
Konferencens møder — alle møder el- 
ler dele af dem — blev sendt over 170 
TVstationer i De Forenede Stater, Ca- 
nada og Filippinerne, hvoraf 31 var 
„forskudte" udsendelser. Radioudsen- 
delserne omfattede: 61 radiostationer i 
De Forenede Stater og Canada; 85 in- 
terne radioudsendelser i De Forenede 
Stater og Canada; 68 radiostationer i 
Mexico, Mellem- og Sydamerika; og 
45 australske radiostationer, som 
sendte en halv time om konferencen. 
Tre møder blev over kortbølger sendt 
til Afrika, Latinamerika og Europa. Der 
var også 100 europæiske, lokale kirke- 
bygninger, som havde direkte udsen- 
delse fra to af konferencens møder: ét 
på engelsk, et andet på fransk, hol- 
landsk og tysk; og 1.101 steder mod- 
tog man præstedømmemødet på Ha- 
waii, i Mexico, Puerto Rico, i Alaska, 
Canada og De Forenede Stater, foru- 
den 33 steder som modtog dette møde 
i Austalien, New Zealand, Filippinerne, 
Hong Kong, Korea og Japan. 

— Redaktørerne 




Opfordring til fornyet aktivitet med 
hensyn til frugt- og køkken- haver, 
kamp mod pornografi, modstand mod 
svangerskabsafbrydelse, afholdelse af 
familiehjemmeaftener og sikring af ret 
og frihed. 



PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL 



En rapport og en 
udfordring 



u 



'ette er den halvårlige general- 
konference i Jesu Kristi Kirke af Sid- 
ste Dages Hellige, og vi byder vel- 
kommen til alle tilstedeværende og de, 
som lytter over radio og fjernsyn, idet 
vi giver udtryk for vor kærlighed og 
påskønnelse. 

Siden august sidste år har vi afholdt 
seksogtyve „højtidelige forsamlinger" 
for præstedømmets ledere i forskelli- 
ge regioner i USA og Canada, hvor- 
under vi har mindet brødrene om de- 
res ansvar og deres muligheder. Vi 
har mødt omkring 28.000 af de leden- 
de brødre i disse stave og missioner. 
Vi har for nylig holdt områdekonferen- 
cer, hvor vi mødte omkring 151.000 af 
kirkens medlemmer. Siden vi begyndte 
at holde områdekonferencer, har vi talt 
om evangeliet og dets velsignelser til 
næsten en halv million (446.691) men- 
nesker i mange lande. I almindelighed 
finder vi kirken ved godt helbred og i 
god fremgang. 

Vi fryder os med jer over vor frem- 
gang, som nu viser sig i form af 764 
stave, 146 missioner og omkring 9000 
ward og grene, og vi føler, at Herren 
velsigner den indsats, vi gør. 
I de talrige nye stave, der er skabt 
over hele verden, er nye, unge og ak- 
tive ledergrupper blevet dannet og 
indsat for at tilgodese folkets interes- 
ser. Vi glæder os over den måde, hvor- 
på de lokale ledere accepterer deres 
nye ansvar. 

De unge missionærer vedbliver at blive 
flere og vi har nu over 25.000 fuldtids- 
missionærer, for det meste unge æld- 



ster på mellem nitten og enogtyve år, 
samt nogle unge piger og ældre par. 
Vi er glade for at kunne meddele, at 
deres indsats har båret frugt i form af 
117.000 nye medlemmer. Disse er lyk- 
kelige ved deres nye opgaver, fordi de 
har fundet et nyt åndeligt hjem og lært 
mere om vor himmelske Fader, hans 
Søn og hans program. 
Vi har omkring 183.000 unge i seminar- 
klasser og noget over 88.000 i institut- 
programmet, eller tilsammen flere end 
en kvart million, inkluderende unge 
fra hvert eneste land, plus omkring 
8000 indianere og hundredtusinder af 
andre lamaniter. Ved årets slutning vil 
vi sandsynligvis være nærved de fire 
millioner i samlet medlemstal. 
Man har regnet ud, at det tog omkring 
117 år, fra 1830 til 1947, at opnå een 
million medlemmer. Derefter tog det 
seksten år, fra 1947 til 1963, at nå to 
millioner medlemmer, og derpå ni år, 
fra 1963 til 1972, at nå de tre millioner. 
Det vil antagelig tage omkring fire eller 
fem år at nå op på de fire millioner, 
og derefter kan vi så kun gætte på, 
hvad fremtiden vil bringe. 
Og hvad betyder det så for os? Det 
betyder, at hvis kirkens medlemmer 
foretageren virkelig hvervningsindsats 
i deres egne ward, vil antallet af om- 
vendte stige til astronomiske tal og 
endog fremskynde det tidspunkt, da 
Herren vil vende tilbage til jorden for 
anden gang. 

Vi er meget taknemmelige for kirkens 
vækst, både i medlemsantal og i ån- 
delig styrke. 



Jeg kan huske, da vi kun kunne opnå 
omkring 19% deltagelse ved vore nad- 
vermøder. Det omfattede naturligvis 
alle kirkens medlemmer, børn og 
spædbørn, men det var alligevel meget 
lavt. I dag har mange stave og missio- 
ner nået, at lige ved 50 og 60% af 
deres samlede medlemstal overværer 
nadvermødet, og der er mange enhe- 
der, som har nået et meget højere tal. 
Siden vor forrige konference (i april) 
har vi modtaget et glædeligt budskab 
fra Christopher S. Bond, der er gu- 
vernør over staten Missiouri, han med- 
delte os, at han har omstødt den 138 
årige exekutiveordre fra guvernør Lil- 
burn W. Boggs, der omhandle udryd- 
delsen eller uddrivelse af alle mormo- 
ner i staten Missiouri. Guvernør Bond, 
der i øjeblikket er statens guvernør, 
skriver: 

„Idet jeg på staten Missouris samlede 
befolknings vegne udtrykker vor dybe- 
ste beklagelse af den uretfærdighed 
og de ubegrundede lidelser, der var 
resultatet af denne ordre fra 1838, om- 
støder jeg herved exekutivordre nr 44, 
dateret den 27. oktober 1838 og ud- 
stedt af guvernør Lilburn W. Boggs." 
Til guvernør Bond og befolkningen i 
Missouri udtrykker vi vor dybeste på- 
skønnelse af denne ophævelse og for 
det nuværende gode forhold mellem 
medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige og indbyggerne 
i Missouri. 

I Missouri har vi nu fem stave i enog- 
halvtreds kommuner med omkring 
15.000 medlemmer af kirken, som — er 



vi overbeviste om — er lovlydige bor- 
gere i den stat. Mange tak, guvernør 
Bond. 

Haver 

Vi føler stor glæde over de mennesker, 
som har lyttet og har dyrket køkken- 
haver og plantet frugttræer i sommer. 
Fra alle sider hører vi om haver, der 
har givet overdådigt udbytte. Et ægte- 
par i Alabama skrev: „Vi har haft grønt- 
sager hele året. Vi kan mærke, at det 
har sparet os et helt pænt beløb." 
Man anslår, at der vil være omkring 35 
millioner køkkenhaver i gang i år, en 
stigning fra omkring 32.5 millioner sid- 
ste år, og i år vil antagelig omkring 
41 % af alle amerikanske hjem sørge 
for mere hjemmekonservering, hvilket 
er en stigning fra sidste år på 37%. 
Mange af disse haver består af hæn- 
gende kurve, beholdere på trappegan- 
ge, espalier'er og vindues- eller altan- 
kasser. 

I Oklahoma har et statsuniversitet stil- 
let 240 grunde til rådighed for gifte 
studenter. På Long Island er 400 grun- 
de overladt til beboerne. I Pennsylva- 
nia er omkring 200.000 stykker jord 
under dyrkning. 

Et medlem fortæller: „Jeg har min 
egen køkkenhave, og jeg har opdaget, 
at det er min redning fra det daglige 
arbejdes stress." 

Lad os til køkken-frugthave-projektet 
tilføje noget om at rydde op omkring 
vore huse og haver. Vi har nævnt det 
før, men der er stadig mange hjem 
med ødelagte stakitter og faldefærdi- 
ge lader, udhuse, som burde rives ned 
eller istandsættes og grøftekanter, som 
burde ryddes. Vi lykønsker alle, som 
har lyttet og fulgt vore råd. 
Fra Frankfurt i Tyskland kommer dette: 
„Vi er to familier i Frankfurt, som ger- 
ne vil fortælle lidt om vores have. 
Det var ikke let at finde et stykke jord 
i en stor by som Frankfurt. Det er kun 
en lille have — og da vi lejede den, 
var den et stort vildnis med et stakit 
omkring, som var i stykker. Der stod 
et faldefærdigt havehus, og der vok- 
sede græs overalt. Men det tog ikke 
modet fra os. 

Først lavede vi et nyt stakit, reparerede 
huset og gravede hele haven. I foråret 
plantede og såede vi grøntsager, og 
naboerne fortalte os, at intet kunne 



vokse dér. Der løber et lille vandløb i 
nærheden, hvorfra vi ved hjælp af cyk- 
ler påmonteret vandkander og span- 
de, kan hente vand til vores have. Og 
Herren besvarede vore bønner. Alle 
vore grøntsager kom op. Det er så vid- 
underligt at se dem vokse. Vi skiftes 
til at tage ud til haven og vande. Vi er 
så lykkelige over at eje en have." 

Pornografi 

Kirkens medlemmer opmuntres over- 
alt til at bekæmpe den tiltagende por- 
nografi-plage, ved som borgere aktivt 
at lade sig engagere i kampen mod 
denne verdensomspændende, snigen- 
de fjende af menneskeheden. 
Hvert år bruges der milliarder af dol- 
lars til utugtige film og bøger. Skidtet 
ligger overalt i boglader, kiosker og 
biografteatre og ulykkeligvis også i 
nogle stormagasiner og butikscentrer. 
Vi opfordrer sidste dages hellige til 
som borgere at lade sig involvere og 
bekæmpe den slags utugtighed. 
Lad os citere fra et amerikansk tids- 
skrift: 

„Efter års slaphed slår flere og flere 
USA-borgere nu ned på sex-oriente- 
rede forretninger. 

Strengere lokallove, mange af dem 
som følge af højesterets nylige afgørel- 
ser, vedtages som værn mod utugt og 
forbrydelser . . . 

En højesterets-afgørelse . . . bekræf- 
tede byers og amters ret til at benytte 
sig af muligheden for at blokere fore- 
visning af såkaldte ,voksne-film'. (U.S. 
News and World Report, 13. sept. 1976, 
side 75) 

„Pornografi nedvurderer sex og men- 
neskelighed. Sex er en yderst ømtåle- 
lig del af vort menneskelige tilhørsfor- 
hold. Når man angriber og nedvurde- 
rer den, gør man den til en dyrisk 
handling, og det er et angreb på vor 
menneskeværdighed i almindelighed. 
Som pornografien bliver mere almin- 
delig, har den en altomfattende ind- 
flydelse på befolkningen. Utugt er 
modsætningen til civilisation. Den an- 
griber vores fundamentale tro. Den an- 
griber familieetikken." (Larry Parrish, 
U.S..Assistant Attoney i War on Porno- 
graphy, side 76) 

Som det er optegnet i 3. Mosebog ad- 
varede Herren tydeligt og kraftigt Mo- 
ses imod hor i forskellige former og 



også homosexualitet. Herren sagde til 
Moses, at dette var en „vederstygge- 
lighed" for ham (kap 20). 
Disse synder er stadig en vederstyg- 
gelighed. De fordærver stadig sindet, 
udrydder selv-agtelse og trækker én 
ned i sorgens og ulykkens mørke. 
Og derfor siger vi til jer: Lær jeres 
børn at undgå dette smuds, som den 
plage det er. Som borgere, slut jer til 
kampen mod utugt dér, hvor I bor. Lad 
jer ikke lulle ind i passivitet af dem, 
der tjener på pornografien og som si- 
ger, at man nægter folk deres ret til 
selv at vælge, hvis man fjerner porno- 
grafien. Lad dem ikke tilsløre og for- 
klæde ryggesløshed som frihed. 
Kostelige sjæle står på spil — sjæle, 
som står os nær og er os kære. 
Synd, der tilskyndes af pornografi, 
fremmer ulykkeligvis andre alvorlige 
overtrædelser, inkluderende svanger- 
skabsafbrydelse. 

Fri abort 

Svangerskabsafbrydelse med al dens 
hjertesorg, for slet ikke at tale om til- 
intetgørelsen af liv, vedbliver at blive 
mere og mere almindeligt. Sidste år 
blev der i USA alene rapporteret mere 
end en Htlé million legalt udførte svan- 
gerskabsafbrydelser. Det er lige ved 
50 gange så mange, som antallet blot 
syv år tidligere, i 1969. En ledende 
autoritet anslår, at der i 1980 antagelig 
bliver tale om 2,4 millioner aborter. Og 
tallene i mange andre lande er lige så 
høje. 

Svangerskabsafbrydelse eller foster- 
drab er en af de alvorligste synder. Vi 
har gentagende gange bekræftet kir- 
kens stilling, nemlig uforanderligt at 
modsætte os alle svangerskabsafbry- 
delser, undtagen i to sjældne tilfælde: 
Når befrugtningen er resultat af vold- 
tægt eller når en kyndig læge erklærer, 
at moderens helbred i alvorlig grad 
bliver sat på spil ved gennemførelse af 
svangerskabet. 

Abort-tragedien begynder ofte med et 
besøg i en biograf, hvor der vises en 
pornofilm, eller ved at gennemblade 
et utugtigt blad. Vejen til de alvorlige 
synder, hor, utugt og homosexualitet, 
kan også begynde med betragtning af 
nogle af de sex- og volds- orienteren- 
de film, der så ofte bringes i TV. 
Vi må iføre os retskaffenhedens rust- 



ning og af al magt afvise disse sata- 
niske indflydelser. Det er tiden nu for 
medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige at tage et frygt- 
løst og ubøjeligt standpunkt for Her- 
rens veje i modsætning til Satans. 

To hundred-års jubilæet 

Vi har for nylig fejret den bemærkel- 
sesværdige begivenhed, 200-års jubi- 
læet, sammen med andre gode men- 
nesker i dette land. Vi har oplevet en 
fornyet loyalitet overfor vort dyrebare 
fædreland. 

Vi mindes, hvad Benjamin Franklin 
sagde: 

„Jeg har levet længe, min herre, og jo 
længere jeg lever, des flere overbevi- 
sende beviser ser jeg på denne sand- 
hed: „at Gud styrer menneskenes af- 
færer . . . Jeg tror fuldt og fast på . . . 
at uden hans håndgribelige hjælp vil 
vi, i denne politiske bygning, ikke kun- 
ne handle bedre end dem, der byggede 
Babelstårnet." (Fra James Partons: 
Life and Times of Benjamin Franklin, 
2:573-574, 1864) 

Efter to århundreder med uro og tra- 
gedie, krige og oprør, attentater og 
svindlerier på de højeste poster, har 
amerikanerne genvundet ånden fra 
1776. Vi kan igen forstå vore revolutio- 
nære grundlæggeres og emigrantfor- 
fædres visioner. Storslået og trøsterig 
er tanken om frie mænd og kvinder, 
der glæder sig over begrænset styrelse 
og ubegrænset mulighed. 
Og medens vi nu bevæger os fremad 
efter jubilæet, siger vi med John 
Adams i inskriptionen over en marmor- 
kamin i Det hvide Hus: „Må kun ærlige 
og kloge mænd regere under dette 
tag". 

Ingen regering kan forblive stærk ved 
at ignorere de bud, der blev givet Mo- 
ses på Sinai bjerget. 

Ærlighed 

I dag er det tiden at prædike ærlighed 
og pålidelighed. Mange mennesker 
har øjensynligt mistet forståelsen for 
den Gud-givne lov om ærlighed. Jo- 
seph Smith ledede os ved at sige: „Vi 
tror, vi må være ærlige, sandfærdige, 
kyske, velgørende og dydige og gøre 
godt mod alle" (13. trosartikel). 
Vores Skabers budskab på de udskår- 
ne stentavler lød: „Du må ikke stjæle." 




Præsident Spencer W. Kimball hilses 
af medlemmer af De tolvs Råd, idet 
han kommer ind i Tabernaklet. 



Og påny blev det gentaget på grund- 
lag af åbenbaring: „Du må ikke stjæle" 
L&P. 59:6). 

Vi opdager at vi er med til at retfærdig- 
gøre alle former for overtrædelse, in- 
kluderende butikstyverier, der er en 
ond og lav handling, som millioner af 
mennesker, lader sig involvere i, me- 
dens de hævder at være ærlige og 
pæne mennesker. 

Der findes mange andre former for 
uærlighed: Røveri, udnyttelse af per- 
sonlig kærlighed og følelser for simpel 
vindigs skyld; tyveri af pengekasser 
eller tyveri udført af ansatte i et firma. 
Uærlighed omfatter også bedrageri 
som forfalskning af checks eller ved 
at drage fordel af andre skatteydere 
gennem forfalskede beviser på beret- 
tiget sociale ydelser. Det er også uær- 
ligt at angive uberettigede fradrag på 
selvangivelsen; at optage private eller 
offentlige lån uden at have til hensigt 
at tilbagebetale dem; at erklære sig 
konkurs, når det ikke er berettiget el- 
ler nødvendigt, blot for at undgå at 
tilbagebetale lån. Uærlighed omfatter 
simpelt tyveri og røveri på gaden eller 
i hjemmene, at stjæle tid ved at yde 
mindre end en fuld arbejdsdag for en 
fuld arbejdsdags løn; eller at køre i 
offentlige transportmidler uden at be- 
tale sin billet. 

Om alle bedrageriske og uærlige hand- 
linger under enhver form siger Her- 
ren: „Du må ikke stjæle." 
Det var fire korte ord, han brugte. 
Måske var han træt af at skulle oprem- 
se den lange liste af måder, hvorpå 
man kan stjæle, være illoyal og drage 
fordel, og han dækkede alle metoder 
for at tage noget, som ikke retteligt 
tilhører én, ved at sige: „Du må ikke 
stjæle." 

„Det gør jo alle," siges det ofte som 
undskyldning. Intet samfund kan være 
sundt uden ærlighed, tillid og selvbe- 
herskelse. 

I familielivet skal og bør mændene væ- 
re omsorgsfulde overfor deres hustru, 
ikke blot når og fordi de føder deres 
børn, men også fordi de tager sig af 
dem og opdrager dem. Moderens hel- 
bred må søges bevaret, og mandens 
omsorg for sin hustru er hans første 
pligt, og selvkontrol er en afgørende 
faktor i hele deres samliv. 
Familielivet er igen i en opgangsperio- 



de. Nogle lande er ved at få øjnene 
op for værdien af børn og familieliv. 
Vi ser, at Frankrig nu er gået bort fra 
det program, der havde til hensigt at 
begrænse fødselsantallet. Det fortæl- 
les mig, at hvis et ægtepars sammen- 
lagte alder i Frankrig ikke overstiger 
tooghalvtreds, og den ene har arbejde, 
kan de uden vidrer låne, hvad der sva- 
rer til 1350 dollars fra regeringen. Det 
er til at betale husleje, udbetaling på 
et hus eller til udstyr, men de skal til- 
bagebetale lånet inde femten måneder. 
Hvis det franske par får et barn, før 
lånet skal tilbagebetales, formindskes 
deres gæld med 15% for det første 
barn, 25% for det andet barn, 25% 
for det tredie og hele beløbet afskri- 
ves ved fødslen af det fjerde barn. I 
Frankrig får den vordende mor 150 
dollars til sin pleje før fødslen. Dette 
er et skridt i den rigtige retning. 

Familiehjemmeaften 

Familiehjemmeaftenen hører sammen 
med troen på, at familien er den vig- 
tigste institution i verden. Vi må først 
og fremmest ofre tid og energi på fa- 
milien og rigtigt og samvittighedsfuldt 
holde vore familiehjemmeaftener. 
Faderen præsiderer ved disse hjem- 
meaftener med hustruen som sin hjæl- 
per, og gennem sang, bøn og under- 
visning lærer børnene den rette livs- 
opfattelse. 

Hjemmet er det bedste sted at under- 
vise i evangeliet om tro, omvendelse, 
ærlighed, pålidelighed og renhed. 
Efterlevelse af budene og et nært for- 
hold mellem forældre og børn vil i høj 
grad reducere antallet af skilsmisser 
og modvirke fristelsen til alle andre 
former for ondskab og fejltagelser. Fa- 
milien er renfærdighedens grundskole. 
En teolog skrev: 

„Det er virkelig sådan, at dér, hvor fa- 
milien er svag, eller hvor den er blevet 
ødelagt som en vital institution, er det 
moralske sammenbrud mest iøjnefal- 
dende. Mennesket er en svag skab- 
ning, som behøver hjælp fra gode in- 
stitutioner — familien, kirken, skolen, 
arbejdsfællesskabet, osv. 
Hvis familien er ,den første og vigtig- 
ste celle' vil social nedgang følge dens 
sammenbrud." 

En amerikansk forfatter skrev dette: 
„Gennem historiens gang har nationer 



været i stand til at overleve et utal af 
sygdomme, invasioner, hungersnød, 
jordskælv, epidemier, depressioner, 
men de har aldrig været i stand til at 
overleve opløsning af familieenheden. 
Familien er lærepladsen i økonomisk 
styrelse, fornuftig anvendelse af pen- 
ge, indstilling til arbejde og kunsten at 
blive økonomisk uafhængig. 
Den er et stærkere middel til oplæ- 
ringssucces end skolen, og bedre til 
religiøs oplæring end kirken. 
Det, som styrker familien, styrker sam- 
fundet. 

Når familielivet mislykkes, er hele livet 
mislykket. 

Af den mand, som fra næste januar sid- 
der i dette lands præsidentstol, vil der 
blive krævet meget i retning af fantasi 
og mod. 

„Der kommer måske en generation, 
der vil inkorporere de grundlæggende 
dyder i verdens tvungne styrt ind i 
fremtiden. Vi håber, at 1976 vil blive 
det år, hvor nationen begynder at be- 
væge sig hen mod fornyelse af sig 
selv." („America's Spirit Is on the Ri- 
se", il.. News and World Report, 23. 
aug. 1976, siderne 25-27, adapteret) 
Vores interesse i dette program har 
vakt opmærksomhed i mange kirke- 
samfund hos mange privatpersoner og 
grupper i dette land. Vi håber, at l 
aldrig vil undlade at afholde jeres fa- 
miliehjemmeaftener, og at I vil bruge 
dem til at oplære, belære og velsigne 
jeres familie. 

Dyreværnsselskabet 

Brødre og søstre, vi vil gerne gøre op- 
mærksom på dyreværnsselskabet, der 
har dekreteret en særlig, årlig tilbage- 
vendende: „Vær-god- mod -dyrene- 
uge". 

Jeg havde en far, som blev rasende, 
når han så en mand slå en ustyrlig 
hest, sparke til en hund eller sulte sine 
dyr. 

Den vise Salomon sagde: „Den ret- 
færdige føler med sit kvæg" (Ordspr. 
12:10). 

„Du (Gud) lader græs gro frem til kvæ- 
get" (Salm. 104:14), og foderet for de 
dyr, der tjener mennesket Selv hvile 
sørges der for til dyrene. 
„I seks dage skal du gøre dig arbejde, 
men på den syvende skal du hvile, for 
at dine okser og æsler kan få hvile" 
(2. Mos. 23:12) 



Og et gammelt hebraisk ordsprog ad- 
varer os imod at overnatte i en by, 
hvor hesten ikke vrinsker eller hunden 
ikke gøer. 

Politik 

Vi har oplevet endnu et primærvalg, og 
snart vil det egentlige valg følge. 
Vi håber, at I vil gå til valgstederne i 
stort antal og stemme på de stærke- 
ste og bedste folk, som I føler jer sikre 
på, vil gøre det mest mulige for at 
sikre folkets rettigheder og frihed. 
Vi anbefaler ikke kandidater, men vi 
håber, at I vil stemme på gode mænd 
med karakterstyrke og stabilitet — I 
være selv dommere. 
Vi regner med, at vore kirkebygninger 
og vore kirkelige organisationer ikke 
vil blive misbrugt til fordel for nogen 
af kandidaternes politik eller kandida- 
tur. 

Arbejdet blandt lamanitterne 

Arbejdet blandt lamanitterne skrider 
godt frem. Indianerne og andre af la- 
manitterne, antager i stort tal evange- 
liet. Der er 60 millioner eller flere af 
dem i Syd- og Mellem- amerika, Mexi- 
co og på øerne. 

Tidsbestemt anbringelse af indianer- 
børn i sidste dages helliges hjem er et 
program i fortsat udvikling. Tusinder 
af indianerbørn nyder fordelene ved 
vort fremragende skolesystem og vore 
hjem. Og mange af dem fortsætter med 
universitetsuddannelse. 
Vi får at vide, at der findes seksogtre- 
dive missioner, der hovedsageligt er 
rettet mod lamanitterne. Der findes 
tres stave, og flere, der har en stor pro- 
centdel lamanitter som medlemmer, 
er ved at blive organiseret. Der blev 
for nylig foretaget en optælling af med- 
lemmer i disse stave og missioner, og 
det blev til et fem-cifret tal. 
Ingeniører, kemikere, læger, advoka- 
ter og mange andre i liberale erhverv 
hører til vore medlemmer blandt la- 
manitterne. 

Profetien i Mormons Bog, der lover 
„fosterfædre og ammer" for lamanit- 
terne, er ved at blive opfyldt. Mellem 
10 og 15.000 indianere bliver undervist 
i seminarer og andre religionsinstitut- 
ter, og hundreder af de mere modne 
elever tager deres eksamen fra Brig- 
ham Young universitetet, der mulig- 



vis er den bedste velgører overfor la- 
manittiske elever på alle de højere 
læreanstalter. Derefter kan de gå ud 
på arbejdsmarkedet som lærere, for- 
skere, overordnede funktionærer, 
bankfolk eller lignende. Vi er meget 
stolte af vore lamanitter. Vi håber, at 
alle vore medlemmer vil være kærlige 
og hjælpsomme over for alle de mino- 
ritetsgrupper, der kommer ind i kirken. 

Katastrofer 

Vi udtrykker vor medfølelse og sym- 
pati med alle, som har lidt under de 
sidste måneders katastrofer. Over- 
svømmelsen forårsaget af sammen- 
brudet af Teton, dæmningen, bragte 
sorg, tab og lidelser til mange af vore 
medlemmer. Med sin massive mur af 
vand rev oversvømmelsen næsten alt 
med sig på sin vej. Vi er taknemmelige 
for, at Ricks College bygningerne be- 
fandt sig lige ovenfor oversvømmelses- 
linien og kunne tjene som midlertidigt 
hjem for de mange, som havde mistet 
deres huse. Her blev også tilberedt 
hundredtusinder portioner mad til de 
skaderamte. Vi er meget stolte af den- 



ne hjælpeorganisation, det trofaste ar- 
bejde, gæstfriheden og de talrige 
hjælperes selvopofrelse under denne 
store tragedie. 

Vor sympati går også til oversvømmel- 
sesofrene ved Big Thompson over- 
svømmelsen i Colorado med alle de 
tab og den ødelæggelse, den forårsa- 
gede. 

Vi har dyb sympati for dem, der led tab 
under det indonesiske jordskælv; jord- 
skælvet og tidevandsbølgen på de fili- 
pinske øer og jordskælvet i Guatemala. 
Vi har med stor sympati og medliden- 
hed fulgt alle disse katastrofer og bedt 
Herren velsigne og støtte dem, der 
har lidt derunder. 

Brødre og søstre, vi opfordrer alle vore 
medlemmer til at „være rene, l som 
bærer Herrens kar" (L. & P. 38:42) og 
gøre det rette. 

Må Gud velsigne jer med hans gud- 
dommelige ånd, når I lytter til de ån- 
delige taler, der holdes af brødrene 
under denne konference. Og med mit 
vidnesbyrd slutter jeg i Jesu Kristi 
navn. Amen. 





PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL 



Genopbygningen 
af De halvfjerds' første kvorum 



X dag vil vi præsentere yderligere 
fire medlemmer af De halvfjerds' før- 
ste Kvorum, som vi beder jer opret- 
holde. 

I 1941 blev fem højpræster kaldet til 
at hjælpe De tolv Apostle med deres 
tunge arbejdsbyrde og for at udfylde 
en rolle, svarende til den, man forestil- 
lede sig efter åbenbaringerne om De 
halvfjerds' første Kvorum. Størrelses- 
ordenen og kravet til arbejde retfær- 
diggjorde på det tidspunkt ikke en 
genopbygning af institutionen De halv- 
hjerds' øverste Råd. I de mellemlig- 
gende år er yderligere assistenter til 
De Tolv blevet kaldede, og i dag har 
vi enogtyve. 

For et år siden blev brødre ud over De 
halvfjerds' øverste Råd kaldet til De 
halvfjerds' første kvorum og i øjeblik- 
ket er de fjorten i det kvorum, indbe- 
fattende Det øverste Råd. 
Da funktion og ansvar er det samme 
for assistenter til De Tolv og De Halv- 
fjerds, og da kirkens hastige, verdens- 
omspændende vækst kræver en kon- 
solidering af dens administrative funk- 
tioner på det overordnede plan, har 
Det øverste Præsidentskab og De tolvs 
Råd, samstemmende med assistenter- 
ne til De Tolv og De halvfjerds' første 
Kvorum, følt sig inspirerede til at kalde 
alle assistenterne til De Tolv til tjene- 
ste i De halvfjerds' første Kvorum; at 
kalde fire nye medlemmer til det kvo- 
rum, og at reorganisere De halvfjerds' 
øverste Råd. I vil lægge mærke til, at 
disse forandringer, som vil komme til 
udtryk i listen af generalautoriteter, der 



vil blive læst af præsident N. Eldon 
Tanner, bringer antallet af medlemmer 
i De halvfjerds' første Kvorum op på 
niogtredive, hvorved der er tilvejebragt 
et flertal til udøvelse af kvorum-op- 
gaver. 

Når dette er sket, er de tre styrende 
kvorummer i kirken, der er blevet til- 
kendegivet gennem åbenbaring — Det 
øverste Præsidentskab, De tolv apost- 
les Kvorum og De halvfjerds' første 
Kvorum — blevet sat på deres rette 
pladser, som åbenbaret af Herren. Det 



vil gøre det effektivt muligt at klare det 
nuværende arbejdspres og at berede 
sig til den yderligere udvidelse og 
vækst af arbejdet i forventning om den 
dag, da Herren vil vende tilbage og 
overtage den direkte ledelse af sin 
kirke og sit rige. 

Præsident N. Eldon Tanner, førsteråd- 
giver i Det øverste Præsidentskab, vil 
nu præsentere kirkens generalautori- 
teter, de øverste embedsmænd og ho- 
vedbestyrelserne for at indhente jeres 
godkendelse og opretholdelse. 





PRÆSIDENT N. ELDON TANNER 
Førsterådgiver i Det øverste Præsidentskab 



Opretholdelse af 
kirkens embedsmænd 



JL fortsættelse af den erklæring, 
der netop er blevet givet af præsident 
Spencer W. Kimball, afløser vi her- 
med, med oprigtig tak for deres frem- 
ragende tjeneste i De halvfjerds' 
øverste Råd, ældsterne S. Dilworth 
Young, A. Theodore Tuttle, Paul H. 
Dunn. Hartmann Rector, jr., Loren C. 
Dunn, Rex D. Pinegar og Gene R. 
Cook. Denne afløsning berører natur- 
ligvis ikke deres status som medlem- 
mer af De halvfjerds' første Kvorum. 
Vil alle, som med os kan udtrykke op- 
rigtig påskønnelse for disse brødres 
glimrende tjeneste, være så venlige at 
vise det ved at oprække højre hånd. 
Med tak for den udmærkede tjeneste, 
han har ydet, afløser vi også biskop 
Vaughn J. Featherstone, der trofast har 
virket som andenrådgiver i Det præsi- 
derende Biskopråd. Vil alle, der sam- 
men med os kan udtrykke tak og på- 
skønnelse til biskop Featherstone for 
hans tjeneste, være så venlige at vise 
det ved at oprække højre hånd. 
Det foreslåes, at vi opretholder præ- 
sident Spencer W. Kimball som profet- 
seer og åbenbarer samt præsident for 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hel- 
lige. Vil alle, der kan støtte dette, vise 
det. Og vil de, der er imod benytte 
sammen tegn. 

Det foreslåes at vi som præsident for 
De tolvs Kvorum opretholder Ezra Taft 
Benson. Alle, der kan støtte det, bedes 
vise det. De, der er imod, bedes vise 
det ved samme tegn. 
De tolvs Kvorum: Ezra Taft Benson, 



Mark E. Petersen, Delbert L Stapley, 
LeGrand Richards, Howard W. Hunter, 
Gordon B. Hinckley, Thomas S. Mon- 
son, Boyd K. Packer, Marvis J. Ashton, 
Bruce R. McConkie, L. Tom Perry og 
David B. Haight. Alle, som kan støtte 
dette, bedes vise det. Hvis nogen er 
imod, bedes de vise det ved det sam- 
me tegn. 

Som kirkens patriark, Eldred G. Smith. 
Alle, som kan støtte ham, bedes vise 
det. Hvis nogen er imod, bedes de vi- 
se det ved samme tegn. Rådgiverne i 
Det øverste Præsidentskab, De tolv 
Apostle og kirkens patriark som profe- 
ter, seere og åbenbarere. Vil alle, der 
støtter dette være så venlige at vise 
det. Spencer W. Kimball som ansvars- 
havende for Jesu Kristi Kirke af Sidste 
Dages Hellige. Alle, der kan støtte det- 
te, bedes vise det. Hvis nogen er imod, 
bedes de vise det ved samme tegn. 
Som præsident for De Halvfjerds' og 
som medlemmer af De halvfjerds' før- 
ste Kvorum: Franklin D. Richards, Ja- 
mes E. Faust, J. Thomas Fyans, A. 
Theodore Tuttle, Neal A. Maxwell, Ma- 
rion D. Hanks og Paul H. Dunn. Alle, 
der kan støtte dette, bedes vise det. 
Hvis nogen er imod, så vær venlig at 
vise det ved samme tegn. 
Som yderligere medlemmer af De halv- 
fjerds' første Kvorum: Alma Sonne, 
Sterling W. Sill, Henry D. Taylor, Alvin 
R. Dyer, Theodore M. Burton, Bernard 
P. Brockbank, James A. Cullimore, Jo- 
seph Anderson, William H. Bennett, 
John H. Vandenberg, Robert L. Simp- 



son, O. Leslie Stone, William Grant 
Bangerter, Robert D. Hales, Adney Y. 
Komatsu, Joseph B. Wirthlin, Seymour 
Dilworth Young, Hartman Rector, jr., 
Loren C. Dunn, Rex D. Pinegar, Gene 
Raymond Cook, Charles A. Didier, Wil- 
liam R. Bradford, George P. Lee, Car- 
los E. Asay, M. Russel Ballard, jr., John 
H. Groberg, Jacob de Jager, Vaughn 
J. Featherstone, Dean L. Larsen, Roy- 
den G. Derrick og Robert E. Wells. Al- 
le, der kan støtte dette, bedes vise det. 
Hvis nogen er imod, vær så venlig at 
vise det ved samme tegn. Det præsi- 
derende Biskopråd: Victor L. Brown, 
præsiderende biskop; H. Burke Peter- 
son som førsterådgiver; J. Richard 
Clarke som andenrådgiver. Alle, som 
kan støtte dette, bedes vise det. Hvis 
nogen er imod, vises samme tegn. 
Som regionalrepræsentanter: Samtlige 
regionalrepræsentanter for De tolvs 
Råd, som de i øjeblikket er konstitue- 
ret. 

Det aronske Præstedømme under le- 
delse af Det præsiderende Biskopråd 
— Victor L. Brown, H. Burke Peterson 
og J. Richard Clarke, med alle komité- 
medlemmer, som de øjeblikket er kon- 
stitueret. 

Unge Piger: Ruth Hardu Funk, præsi- 
dentinde; Hortense H. Child, første- 
rådgiver; Ardeth G. Kapp, andenråd- 
giver; og alle komitémedlemmer som 
de i øjeblikket er konstitueret. 
Hjælpeforeningen: Barbara Bradshaw 
Smith, præsidentinde; Janet Russell 
Cannon, undervisningsrådgiver; og 



8 



Marian Richards Boyer, hjem-kund- 
skabs-rådgiver; med alle medlemmer 
af bestyrelsen, som den nu er konsti- 
tueret. 

Søndagsskolen: Russell M. Nelson, 
præsident; B. Lloyd Poelman, første- 
rådgiver; og Joe J. Christensen, an- 
denrådgiver; med alle medlemmer af 
bestyrelsen, som den nu er konstitue- 
ret. 

Primary: Naomi Maxfield Shumway, 
præsidentinde; Sarah Melissa Broad- 
bent Paulsen, førsterådgiver; og Col- 
leen Bushman Lemmon, andenrådgi- 
ver; med alle medlemmer af bestyrel- 
sen, som den nu er konstitueret. 
Kirkens undervisningsbestyrelse: 
Spencer W. Kimball, N. Eldon Tanner, 
Marion G. Romney, Ezra Taft Benson, 
Gordon B. Hinckley, Thomas S. Mon- 
son, Boyd K. Packer, Marvis J. Ashton, 
Bruce R. McConkie, Marion D. Hanks, 
Paul H. Dunn, Victor L. Brown og Bar- 
bara B. Smith. 

Vil alle, som kan støtte dette, være så 
venlige at tilkendegive det. Hvis no- 
gen er imod, bedes de vise det ved 
samme tegn. 

Kirkens finanskomite: Wilford G. Ed- 
ling, Harold H. Bennett, Weston E. Ha- 
milton, David M. Kennedy og Warren 
E. Pugh. 

Tabernakelkoret: Oakley S. Evans, 
præsident; Jerold D. Ottley, dirigent; 
Donald H. Ripplinger, assisterende di- 
rigent; Alexander Schreiner, cheforga- 
nist; og Robert Cundick og Roy M. Dar- 
ley, assisterende organister. 
Alle, som kan støtte dette, bedes vise 
det. De, der måtte være imod, viser 
samme tegn. 

Det ser ud til, præsident Kimball, at af- 
stemningen har været enstemmig til 
fordel for disse embedsmænd og ge- 
neralautoriteter. 

Præsident Kimball har foreslået, at 
ældsteme Larsen og Wells, som I ne- 
top har opretholdt som nye medlem- 
mer af De halvfjerds' første Kvorum 
og biskop Clarke, som I opretholdt 
som andenrådgiver i Det præsideren- 
de Biskopråd, indtager deres pladser 
på forhøjningen. 

Ældste Royden G. Derrick, som I har 
opretholdt som medlem af De halv- 
fjerds første Kvorum, er ikke til stede 
i dag, idet han virker som præsident 
for den irske Dublin mission. 



Salt Lake -templets spir set gennem 
Besøgscentrets hovedvindue. 




9 




ÆLDSTE HOWARD W. 
De tolvs Råd 



HUNTER 



Kun vor Frelser er i stand til effektivt 
at lære os at modstå lysten til at være 
forfængelige, stolte, magtbegærlige, 
velhavende alt for madglade og mode- 
bevidste. 



Kristi fristelser 



D, 



'er er tidspunkter i vor kamp 
med jordelivets fjender, hvor vi bliver 
trætte, svækkede og udsatte for fristel- 
ser, som synes at blive anbragt lige 
foran os. Vi kan lære meget herom i 
beretningen om Frelserens liv. 
Kort efter sin dåb blev Jesus af Ånden 
ført ud i den uopdyrkede ørken. Dér 
blev han i fyrretyve dage og nætter og 
beredte sig til sin egentlige mission, 
der nu skulle til at begynde. Den stør- 
ste opgave, der nogensinde er blevet 
fuldført i denne verden, lå foran ham, 
og han havde brug for guddommelig 
styrke. I alle disse dage valgte han at 
faste, så hans jordiske legeme fuld- 
stændigt kunne underkastes den gud- 
dommelige indflydelse af hans Faders 
Ånd. 

Da Jesus havde fuldført sin faste på 
fyrretyve dage og havde samtalet med 
Gud, blev han i sin udhungrede og 
svage tilstand overladt til djævelens 
fristelser. Det var også en del af hans 
forberedelse. Fristeren sætter altid ind 
på et sådant tidspunkt, hvor vi er følel- 
sesmæssigt eller fysisk spændte; når 
vi er svage, sårbare, og mindst beredte 
til at modstå de nederdrægtige forslag, 
han kommer med. Dette var en farens 
time — det øjeblik, hvor mange men- 
nesker falder og overgiver sig til djæ- 
velens skjulte rænker. 
Satans første fristelse var at lokke Je- 
sus til at tilfredsstille sit behov for fø- 
de, menneskets mest grundlæggende, 
fysiske, biologiske krav. Det var en 
sansernes fristelse, en appel til appe- 
titen, og på mange måder den mest 
almindelige og farligste af djævelens 
fristelser. „Hvis du er Guds Søn," sag- 



de han, „så sig, at stenene dér skal 
blive til brød" (Matt. 4:3). I de lange 
ensomme uger var Frelseren blevet 
støttet af den åndelige ophøjelse, som 
helt naturligt følger den slags medita- 
tion, bøn og forbindelse med himlene. 
I en sådan hengiven ånd blev legem- 
lig appetit undertrykt og forbigået, 
men nu var legemets krav uundgåe- 
lige. 

Satan fristede ikke bare Jesus til at 
spise. Havde han foreslået: „Gå ud 
fra denne ørken og køb dig noget brød 
hos bageren," ville der ikke have væ- 
ret tale om nogen fristelse, for Jesus 
havde utvivlsomt i sinde at spise ved 
afslutningen af sin faste. Satans fri- 
stelse bestod i at få ham til at spise 
på en sensationel måde — at benytte 
sin guddommelige magt til et selvisk 
formål. Fristelsen lå i opfordringen til 
på én gang at forvandle stenene til 
brød på mirakuløs måde, uden at vente 
på eller udsætte den fysiske tilfreds- 
stillelse. Hans svar til fristeren var kry- 
stalklart: „Der står skrevet: .Mennesket 
skal ikke leve af brød alene, men af 
hvert ord, som udgår af Guds mund.'" 
(Matt. 4:4) 

Derpå fulgte den anden fristelse. Helt 
klar over at han havde haft fiasko med 
at friste Jesus til at benytte sine gud- 
dommelige kræfter til personlig, fy- 
sisk tilfredsstillelse, og efter at have 
set Jesus helt og fuldstændigt rette sig 
efter sin Faders vilje og ånd, gik Satan 
nu over til den anden absolutte yder- 
lighed og fristede Jesus til frivilligt at 
overlade sig til Faderens beskyttelse. 
Han bragte Jesus ind i Den hellige By 
til spiret på templet oven over den sto- 



re plads og de mange mennesker, og 
på dette sted citerede han skriften: 
„Hvis du er Guds Søn, så styrt dig ned; 
thi der står skrevet: ,Han skal give sine 
engle befaling om dig, og de skal bæ- 
re dig på hænder, for at du ikke skal 
støde din fod på nogen sten' " (Matt. 
4:6; se også Salm. 91:11-12) 
Der lå i denne Satans opfordring end- 
nu en fristelse af den jordiske, men- 
neskelige natur — fristelsen til at ud- 
føre en eller anden farlig handling, no- 
get fantastisk, som ville tiltrække ska- 
rer af forbløffede og opmærksomme 
tilskuere. Et spring fra det høje tempel- 
spir og en sikker landing i tempelgår- 
den ville sandelig være en stor begi- 
venhed. Det ville være en offentlig an- 
erkendelse af, at Jesus var et super- 
væsen og virkelig havde et budskab 
fra det høje. Det ville være et tegn og 
et under om hvilket rygtet ville spre- 
des som en steppebrand over hele Ju- 
dæa og få mange til at tro, at Messias 
virkelig var kommet. Men tro må gå 
forud for mirakler. Mirakler skal ikke 
komme før tro. Jesus svarede som be- 
kendt, idet han påny citerede skriften: 
„Der står også skrevet: ,Du må ikke 
friste Herren, din Gud' " (Matt, 4:7; se 
også 5. Mos. 6:16). Endnu engang var 
Satans hensigter forpurret, og Kristus 
blev den sejrende. 

I sin tredie fristelse gav Satan afkald 
på al underfundighed og skriftsteder, 
al udenomssnak og forklædning. Nu 
satte han alt på ét brædt i et ligefremt 
forslag. Fra et højt bjerg viste han Je- 
sus alle verdens riger og deres herlig- 
hed — byerne, markerne, hjordene, 
flokkene og alt andet, som naturen 



10 



kunne byde på. Til trods for, at det ik- 
ke var noget han kunne give væk, til- 
bød Satan Jesus det altsammen- den 
Jesus, som havde levet et beskedent 
liv som landsbysnedker. 
Med rigdomme, vidundere og jordisk 
herlighed liggende udbredt foran dem, 
sagde Satan til ham: „Alt dette vil jeg 
give dig, hvis du vil kaste dig ned og 
tilbede mig" (Matt. 4:9). I sit sidste an- 
slag faldt Satan tilbage til et af sine 
grundlæggende forslag, som tidligere 
havde ført til, at en trediedel af Him- 
melens hærskarer fulgte ham, og som 
vedbliver at være den ledende kraft i 
hans anslag mod menneskene her på 
jorden. Det er den forestilling, at enhver 
ting har en pris, at det materielle er 
det vigtigste, at man, når alt kommer 
til alt, kan købe hvad som helst i den- 
ne verden for penge. 
Jesus vidste, at hvis han forblev tro- 
fast overfor sin Fader og adlød enhver 
af befalingerne, ville han arve „alt det, 
som min Fader har" (L & P. 84:38) - 
og at det ville være tilfældet for en- 
hver anden søn eller datter af Gud. 
Den sikreste måde at miste tidens og 
evighedens velsignelser er at accep- 
tere dem på Satans betingelser. Luci- 
fer synes at have glemt, at dette var 
den mand, som senere skulle forkyn- 
de: „Thi hvad gavner det et menneske 
at vinde den hele verden og at bøde 
med sin sjæl? 

Thi hvad kan et menneske give i veder- 
lag for sin sjæl?" (Mark. 8:36-37) 
Med kraft og værdighed befalede Je- 
sus: „Vig bort, Satan! thi der står skre- 
vet: ,Du skal tilbede Herren din Gud 
og tjene ham alene' " (Matt. 4:10) Vred 
og afvist vendte Satan sig bort og for- 
svandt. „Og da djævelen således var 
kommet til ende med alle sine fristel- 
ser," fortsætter Lukas, „forlod han 
ham for en tid" (Luk. 4:13). Mattæus 
fortæller, at „engle kom til ham og 
tjente ham" (Matt. 4:11) 
Og som tilfældet var med Jesus, kan 
ingen af os modtage hjælp og mirakler, 
uden at vor tro har været udsat for 
prøvelser og fristelser. 
Men naturligvis er alle disse fristelser 
gennemsyrede af Satans insinuationer 
om, at Jesus ikke var Guds Søn; en 
tvivl der antydes af fristerens gentagne 
brug af ordet: „hvis". „Hvis du er Guds 
Søn, så styrt dig ned" (Matt. 4:6). Og 



til brød" (Matt. 4:3). „Hvis du er Guds 
Søn, så styrt dig ned (Matt. 4:6). Og 
disse fristelser er selvfølgelig forbil- 
leder for den endelige, desperate fris- 
telse, der kom tre år senere: „Hvis du 
er Guds Søn, stig ned af korset!" 
(Matt. 27:40). Men Jesus modstod tål- 
modigt også det anslag i bevidstheden 
om, at ethvert knæ til den bestemte tid 
skulle bøje sig og enhver tunge erken- 
de. 

Det var derfor ikke dengang eller no- 
gensinde nødvendigt for Jesus at til- 
fredsstille menneskenes nysgerrighed, 
og mindst af alle, uhellige mænds. Og 
da Jesus sejrede ved hvert eneste an- 
slag blev Lucifers livs tragedie og pa- 
thos endnu mere selvfølgelig: Først 
frimodig og spottende og fristende; 
derpå tryglende og svag og desperat; 
og til sidst og endelig, ganske enkelt 
genstand for bortvisning. 
Nu er spørgsmålet — har Vi held med 
os? Kan vi modstå? Vil vi bære sejrens 
krone? Satan kan have mistet Jesus, 
men han tror ikke, at han har mistet 
os. Han bliver ved med at friste, håne, 
og tigge om loyalitet. Vi burde hente 
styrke til denne kamp ud fra den kends- 
gerning, at Kristus ikke sejrede som 
Gud, men som et menneske. 



Det er vigtigt at huske, at Jesus var i 
stand til at synde, at han kunne have 
faldet, at planen for liv og frelse kunne 
være blevet forhindert, men at han 
forblev tro. Hvis der ikke havde været 
mulighed for, at han kunne have givet 
efter for Satan, ville det ikke have væ- 
ret nogen virkelig prøve og ikke nogen 
virkelig sejr, han vandt. Hvis han havde 
været berøvet muligheden for at syn- 
de, ville han også have været berøvet 
sin virkelige opgave. Det var ham, som 
var kommet for at sikre og virkeliggøre 
menneskets handlefrihed. Han var 
nødt til at bevare evnen til og mulig- 
heden for at synde, hvis det havde væ- 
ret hans ønske. Som Paulus skrev: 
„Skønt han var Søn, lærte han lydig- 
hed af det, han led." (Heb. 5:8) og han 
var „fristet i alle ting ligesom vi, dog 
uden synd" (Heb. 4:15). Han var fuld- 
kommen og syndfri, ikke fordi han 
måtte være det, men snarere fordi han 
tydeligvis og fuldt bevidst ønskede at 
være det. Som det hedder i Lære og 
Pagter: „Han led fristelser; men han 
gav ikke efter for dem" (L. & P. 20:22) 
Og hvad med os? Vi lever i en fristel- 
sernes verden — fristelser, der synes 
mere virkelige og hårdtslående end 
nogen siden Noas tid. Forbliver vi tro- 



tZX~i—iJ 



5333$ 




11 



faste i en sådan verden? Enhver i den- 
ne kirke burde stille sig selv det 
spørgsmål: „Lever jeg sådan, at 
jeg holder mig uplettet af verdens 
orden?" 

Da han talte om de tre fristelser, som 
Jesus måtte igennem, udtalte en tid- 
ligere præsident for denne kirke: „Prøv 
at klassificere dem, og I vil opdage, at 
under en af disse tre hører næsten 
hver eneste fristelse, der efterlader os 
plettet, selv om det måske er nok så 
lidt, som (1) fristelse i form af efter- 
givenhed overfor bordets glæder; (2) 
eftergivenhed for stolthed, tidens mo- 
deluner og den forfængelighed hos 
dem, som tager afstand fra det, der 
hører Gud til; eller (3) tilfredsstillelse af 
lyst eller ønske om verdens rigdomme 
eller magt over mennesker." Og der- 



på sagde han: „Og hvornår kommer 
fristelserne? Jo, de kommer til os i 
vort selskabelige samvær, de kommer 
til os ved brylupper, de kommer til os 
i vores politik, de kommer til os i vore 
forretningsforhold, i de forskellige 
virksomheder og i vore daglige for- 
hold. Overalt finder vi denne smitten- 
de indflydelse, og det er, når disse 
fristelser giver sig til kende i den en- 
keltes samvittighed, at sandhedens 
forsvar bør udøves." (David O. McKay 
i Conference Report, okt. 1911, side 
59) 

Er det kun for den enkelte, eller kan 
en gruppe af mennesker modstå Sa- 
tans fristelser? Selvfølgelig ville Her- 
ren være glad for og tilfreds med de 
hellige, hvis de stod frem for verden 
som et lys, der ikke kan skjules, fordi 



de er villige til at efterleve evangeliets 
principper og holde Herrens befalin- 
ger. 

Med tro, bøn, ydmyghed og kilder af 
styrke fra en evig verden er vi i stand 
til at leve uplettede midt i en fristelser- 
nes verden. Med salmisten vil vi synge: 
„Skal jeg end vandre i dødsskyggens 
dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med 
mig, din kæp og din stav er min trøst. 
I mine fjenders påsyn dækker du bord 
for mig, du salver mit hoved med olie, 
mit bæger flyder over. 
Kun godhed og miskundhed følger mig 
alle mine dage, og i Herrens hus skal 
jeg bo gennem lange tider." (Salm. 23: 
4-6) 

Må dette være vort mål, beder jeg om i 
vor Herre og Mester, Jesu Kristi navn. 
Amen. 




12 



Et kald til kirkens medlemmer om gen- 
nem bøn at udvælge familier til at del- 
tage i kirkens fællesskab. 



Familier er evige 




ÆLDSTE DAVID B. HAIGHT 
De tolvs Råd 



D< 



F e forandringer i kirkens organi- 
sation, der lige er blevet forelagt af 
præsident Tanner og opretholdt og 
godkendt af jer er et yderligere bevis 
på Herrens guddommelige vejledning 
med hensyn til hans kirkes anliggen- 
der. Det er inspirerende at iagttage og, 
om muligt, være til stede, når Det 
øverste Præsidentskab træffer forbe- 
redelser til Jesu Kristi evangeliums ud- 
bredelse overalt i hele verden. Det vil 
få succes, men det skal udføres af os. 
Herren har erklæret: „Jeg er Jesus 
Kristus; jeg kom ifølge Faderens vilje, 
og jeg gør hans vilje. Lær af mig og 
lyt til mine ord." (L. & P. 19:24, 23) 
Han har givet menneskeheden den for- 
jættelse, at alle, som tror og bliver 
døbt i hans hellige navn og holder ud 
i tro til enden, skal blive frelst. (Se 
L. & P. 20:20) I dag er kirken endnu 
bedre forberedt til at nå ud til alle men- 
nesker og opmuntre dem til at lytte til 
hans røst, for hans evige pagt er op- 
rettet og tjener som et banner for hans 
folk. De skal være sendebud og be- 
rede vejen for ham. Jordens indbyg- 
gere skal modtage evangeliet, så Guds 
rige kan have fremgang. Herren har 
sagt med henblik på os: „Og du skal 
forkynde glædesbud, ja, udråbe det fra 
bjergtoppene og fra hvert højt sted og 
blandt alle folk, som du kommer i be- 
røring med. ... du skal forkynde om- 
vendelse ... og syndsforladelse gen- 
nem dåb . . . " (L. &P. 19:29,31) 
Dåben er porten, hvor igenem alle må 
indtræde for at opfylde Herrens ønske 
om at tilbejebringe udødelighed og 
evigt liv for mennesket." (Moses 1:39) 
„Familiens Hjemmeaftens-hæfte", der 



nu anvendes i hele verden, begynder 
med en højst inspirerende lektie. Em- 
net er: „Familier er evige". Familierne 
bliver her bedt om at anbringe forskel- 
lige ting på bordet, bl.a. en vielsesat- 
test, en tempelanbefaling, et billede af 
templet, en dåbsattest. Familiemed- 
lemmerne bliver så bedt om at forklare 
forbindelsen mellem disse ting. Kir- 
kens medlemmer ved, at alle disse 
ting, der er anbragt på bordet, står i 
forbindelse med tempelægteskab og 
muligheden for en evig familie. I efter- 
middag kunne jeg lide at henlede op- 
mærksomheden på én af disse ting, 
der findes på bordet — dåbsattesten. 
For at få en „evig familie" kræves det, 
at et ægtepar er i besiddelse af dåbs- 
attester, at de er så gode medlemmer 
ar kirken, at de kan få eller har tem- 
pelanbefalinger samt et certifikat, der 
viser, at de har indgået et celestialt 
ægteskab. Hvad nu med de millioner 
af vor himmelske Faders børn, som, 
hvis de blev døbt, kunne modtage vel- 
signelser, som ville gøre det muligt for 
dem at blive en evig familie? 
Vore fuldtidsmissionærer har haft øget 
succes i alle dele af verden med at 
bringe sjæle ned i dåbens vande, men 
deres succes kunne have været mange 
gange større, hvis de havde modtaget 
et opmuntrende samarbejde fra kir- 
kens medlemmers side. Det ser ud 
som om de fleste medlemmer har en 
indbygget modvilje med hensyn til at 
dele evangeliet med deres venner og 
naboer. Mange af os er stolte over at 
fortælle om kirkens vækst eller suc- 
cessen med vort verdensomspænden- 
de missionærsprogram, man vi har al- 



drig forsøgt at gøre vore naboer fortro- 
lige med kirken. Når hjemvendte mis- 
sionspræsidenter bliver stillet det 
spørgsmål: „Hvorledes kunne du have 
fået flere omvendelser i din mission?" 
hører vi det samme svar: „Hvis vi bare 
kunne få medlemmerne til at hjælpe 
missionærerne ved at berede deres 
venner og naboer til at modtage æld- 
sterne." 

Har vi glemt vort ansvar? Har vi glemt, 
hvad Herren har sagt? 
„Se, jeg sendte jer ud for at vidne og 
advare folket, og det tilkommer en- 
hver, der er blevet advaret, at advare 
sin næste, derfor har de ingen und- 
skyldning ..." (L. &P. 88:81-82) 
„ . . . jeg giver jer et bud, at enhver, 
både ældste, præst, lærer og medlem 
skal anvende hele sin kraft ... for at 
forberede og udføre de ting, som jeg 
har befalet ... og lad jeres prædiken 
være en advarselsrøst, lad hver mand 
advare sin næste ..." (L. & P. 38:40- 
41) 

Jeres missionærsønner og døtre er 
trænet til at forkynde evangeliet; til at 
undervise om det på en ordentlig må- 
de, som forhåbentligt fører til dåb. For 
en missionær er hver time kostbar, og 
den må være produktiv. Ved I, at mis- 
sionærerne døber ca een person for 
hvert tusinde hjem hvor de har ud- 
delt traktater. Disse samme missionæ- 
rer vil kunne døbe 600 personer af hver 
1000, som bliver undervist i medlem- 
mernes hjem — 600 gange flere om- 
vendte, når medlemmerne med over- 
bevisning deltager i arbejdet. 
Der findes flere af disse Herrens be- 
gejstrede tjenere i jeres ward og grene 



13 



end nogensinde før. Missionærerne, 
der bliver sendt ud, er bedre trænet, 
bedre forberedt og nærer større 
forhåbninger end nogensinde før. 
Enhver familie, der har modtaget 
evangeliet har forpligtelse til at dele 
det med sin næste. Vi kan gøre 
folk interesseret i evangeliet ved blot 
at være naturlige, og oprigtigt vise vor 
kærlighed til dem. Emily Dickenson 
har skrevet: „Vi kan ikke vide, hvad vi 
duer til, før vi er blevet bedt om at ud- 
føre en stor opgave, men så kan vi 
også præstere noget stort, hvis vi går 
oprigt ind for sagen." 
I, som viger tilbage for at berede vejen 
for missionærerne til at undervise og 
belære om evangeliet i jeres nabolag, 
nægter jer selv rige velsignelser og 
adlyder ikke præsident Kimballs råd. 
Han har sagt: „Jeg ved, at dette bud- 
skab — hvert medlem en missionær — 
ikke er nyt, og vi har talt om det før; 
men jeg tror, tiden er kommet, hvor vi 
må smøge ærmerne op og tage fat. 
Jeg tror, at vi må ændre vore syns- 
punkter, højne vore mål." (Spencer W. 
Kimball: „When the World Will Be Con- 
verted", ved regionalrepræsentanter- 
nes seminar, torsdag den 4. april 1974) 
Nephi sagde: „ . . . Thi den dag kom- 
mer, da de vil blive dømt efter deres 
gerninger, ja, de gerninger, der blev 
udført med deres jordiske legeme i 
deres prøvelses dage." (1. Nephi 15: 
32) 

På en flyvetur for nogle få uger siden, 
kom en af mine venner i samtale med 
en dame. Han fortalte hende om sin tur 
til Anderson, Syd Carolina, for at be- 
søge en fjern slægtning, fordi han søg- 
te oplysninger om nogle af sine for- 
fædre. Han spurgte hende: „Har de lyst 
til at vide, hvorfor jeg er interesseret i 
mine forfædre, som døde for så lang tid 
siden?" 

„Ja, det har jeg," svarede hun. 
„Jeg prøver at finde oplysninger om 
mine forfædre, så jeg kan udføre et 
bestemt arbejde for dem i templet. .Ved 
De, hvor Frelseren var i de tre dage, 
hans legeme lå i graven efter kors- 
fæstelsen?" 
„Nej, hvor?" 

Han fortsatte: „Apostlen Peter sagde, 
at Kristus prædikede for ånderne, som 
var i forvaring, fordi de havde været 
ulydige i Noas dage. Tror De, at Frel- 



seren ville tilbringe tre dage med at 
prædike for sådanne mennesker, hvis 
de ikke var i stand til at forandre den 
tilstand de befandt sig i?" 
„Nej, det tror jeg ikke. Jeg har aldrig 
tænkt over det," sagde hun. 
Han citerede Paulus' ord: „Hvad vil el- 
lers de opnå, der lader sig døbe for de 
døde? Hvis døde overhovedet ikke op- 
står, hvorfor lader de sig så døbe for 
dem?" (1. Kor. 15:29) 
Husker De disse ord: .Indtil døden ad- 
skiller jer,' hvilke blev anvendt, da De 
blev gift? Deres ægteskabspagt ophø- 
rer, når en af parterne dør." 
Hun svarede: „Jeg tror, det er rigtigt, 
men jeg har aldrig tænkt på det, på 
den måde." 

Han fortsatte: „Min hustru døde i be- 
gyndelsen af sidste måned, men hun 
er min hustru for evigt. Vi blev viet af 
en, der har præstedømmets myndig- 
hed til i Himlene at binde denne ægte- 
skabspagt, der blev indgået på denne 
jord. Vi tilhører hinanden for evigt; og 
vore børn tilhører os også for evigt." 
Lige før de landede, sagde han til hen- 
de: „Ved De, hvorfor vi traf hinanden? 
Det er for at også De kan lære om 
evangeliet og blive beseglet til Deres 
mand, Deres børn til jer og I alle til 
jeres forfædre for evigheden — så I 
kan blive en evig familie." 
Kort efter denne hændelse, sendte han 
ældste LeGrand Richards bog: „Et 
stort og forunderligt værk" til denne 
dame og hendes familie, idet han lag- 
de sit kort i den. Navnet på denne da- 
me blev senere givet til nogle kvinde- 
lige missionærer, der arbejdede i den 
by i Pennsylvanien, hvor hun boede. 
Missionærerne skrev efter deres første 
besøg hos hende: „Fru Davis var me- 
get venlig. I skulle have set hendes 
øjne stråle, da hun så os." Bror Cum- 
mings havde sået et virkelig frugtbart 
frø gennem sit vidnesbyrd og sin 
fortrøstning om at han og hans kære 
engang ville være sammen igen efter 
dette liv. Som missionærer følte vi en 
indre fred, en overbevisning om, at 
Herren ville hjælpe os i vore bestræ- 
belser, fordi denne familie var beredt. 
Husker I forudsætningerne for en „evig 
familie"? — Dåbsattester, tempelanbe- 
falninger, vielsesattest. Men jeres ven- 
ner og næste må først have dåbs- 
attester. 



Den historie bror Cummings fortalte 
damen i flyvemaskinen indgød et øn- 
ske i hende om at få en dåbsattest. 
„Thi jeg, Herren, lader mig ikke spotte 
i de sidste dage." (L. & P. 63:58) 
„Og du skal forkynde glædesbud, ja, 
udråbe det fra bjergtoppene ... og du 
skal gøre det i al ydmyghed og stole 
på mig . . . " (L. & P. 19:29-30) 
I januar præsenterede vore stave i 
Ohio et program angående visdomsor- 
det for at stimulere missionæraktivite- 
ten. Det hed: „Hvad får mormonerne 
til at fungere så effektivt?" Kirkens 
ledere opmuntrede medlemmerne til at 
bringe mange venner og naboer med 
til dette møde. Et højrådsmedlem var 
sikker på, at hans naboer ikke ville; 
og dog følte han sig forpligtet til at 
invitere sin nærmeste nabo. Han fort- 
satte med at udsætte det, da han men- 
te, de ikke ville tage imod indbydelsen. 
Til slut bestemte han sig til ikke at ud- 
sætte udfordringen længere; og da han 
havde bedt om, at hans invitation og 
ord ikke ville blive misforstået gik han 
med sin 8-årige datter i hånden hen til 
sin nabo. De bankede på døren og blev 
inviteret ind med stor venlighed. De 
inviterede denne nabofamilie til at 
komme og høre en verdensleder og en 
Guds profet tale. Familien sagde: „Nu 
var det meget lettere at indbyde andre 
naboer, venner, kammerater, datterens 
musiklærerinde og mange andre." 
Hans nye mod førte til mere succes og 
en behagelig følelse. Over 40 menne- 
sker modtog hans invitation. De var 
nødt til at leje en bus for at transpor- 
tere deres gæster til mødet. 
Og hvad skete der med den første na- 
bo, han inviterede? De er nu medlem- 
mer af kirken, en mulig „evig familie". 
Før denne familie blev døbt, skrev høj- 
rådsmedlemmet: „Jeg skælver ved 
tanken om, at denne dejlige familie 
kunne have mistet evangeliets velsig- 
nelser, på grund af min tøven med at 
dele evangeliet med mine naboer. O, 
hvor jeg ville ønske, at hvert eneste 
medlem af kirken kunne fornemme 
denne vidunderlige oplevelse." 
Og hvorfor besluttede denne nabo sig 
til at undersøge kirken? Naboen sag- 
de: „Hvis nogen anden nabo var kom- 
met til min dør for at indbyde mig til 
at undersøge en religion, ville jeg have 
afslået det; men jeres familie havde 



14 



gjort sådant et indtryk på os, jeres 
renfærdighed og handlemåde. I er altid 
venlige og smilende. Jeres gård og 
have ser altid så pæn og ren ud, og I 
er ude at arbejde i haven, før vi andre 
er ude af sengen. Vi ønskede at kende 
mere til jer og jeres kirke." 
Herren erklærede: „Thi alle menne- 
sker må omvende sig og lade sig dø- 
be ... og gennem jer vil jeg udføre et 
vidunderligt værk blandt menneskenes 



børn, så mange vil blive overbevist om 
deres synder og omvende sig og kom- 
me i min Faders rige." (L. & P. 18:42, 
44) 

Hvis I vil involvere hele jeres familie, 
så bed som en familie om succes; vælg 
en familie at tage jer af; sæt mål og 
data for jeres arbejde og bestræbelser; 
bind jer til at gøre alt hvad der er nød- 
vendigt. Og derefter faste og bøn, og 
bøn og faste - og jeg lover jer, at jeres 



advarende røst vil blive hørt. Dette er 
dagen, thi høsten er moden, perse- 
kummen er fuld. (Joel 3:18) Herren vil 
velsignelse jer i jeres bestræbelser. I 
vil blive vidne til at venner går i dåbens 
vande. De mennesker I kontakter, vi! 
måske glemme, hvad I sagde, men de 
vil aldrig glemme, hvordan I fik dem 
til at føle. Familier er evige, det vidner 
jeg ydmygt om i Jesu Kristi navn. 
Amen. 



Døve medlemmer synger kirkens sal- 
mer. 




15 



Løgn hører til blandt de store overtræ- 
delser, der lammer verden — og de, 
som stadig ikke vil omvende sig fra 
dette „vil få del i . . . den anden død." 



Vi tror, at vi må 
være ærlige 




PRÆSIDENT MARION G. ROMNEY 
Andenrådgiver i Det øverste Præsidentskab 



leg har i sinde at sige nogle få 
ord om ærlighed. Som indledning vil 
jeg gerne citere nogle ord, præsident 
John A. Howards sagde i en tale ved 
Rockford Colleges 101-årige årsafslut- 
ning ved Brigham Young University, 
den 23. april 1976. 

Efter at have bemærket de uhyggeligt 
mange forbrydelser iblandt os, fortsat- 
te han: 

„Den stigende bølge af forbrydelser 
hænger sammen med den syndflod af 
uærlighed der hersker for tiden — jeg 
tror syndflod er det helt rigtige ord. 
Denne bølge af forbrydelser står i for- 
bindelse med den uærlighed som poli- 
tikere lægger for dagen, de lover, selv 
om de ved, de ikke kan holde, og de 
prøver på at bedrage folk ved at få 
dem til at tro, at regeringsprogrammer 
altid kan blive betalt af de andre, hvem 
det så end er. Alle vegne synes der at 
herske en snæversynet hensyntagen 
til personlig fordel fremfor til hele sam- 
fundets velbefindende. 
Principper synes at blive overvundet 
af egoistiske hensyn ... at melde et 
bedrageri til myndighederne bliver nu 
i for mange tilfælde betragtet som at 
være mere anstødeligt end at bedrage. 
Mange steder er æresbegreber, som 
engang var udtrykket for og kendeteg- 
net på hæderlige mennesker, der kun- 
ne arbejde sammen, blevet forkastet. 
Det gamle æresbegreb, baseret, på 
hæderlighed og ærlighed, er veget for 
en ny æreskode baseret på uærlighed 



— også kendetegnet ved udtrykket: 
„det har jeg ærligt og redeligt stjålet!" 
(Præsident John A. Howard, Rockford 
College, Rockford, Illinois) 
I foråret 1842 bad en journalist, hr 
John Wentworth, profeten Joseph 
Smith om en redegørelse for Jesu Kri- 
sti Kirke af Sidste Dages Helliges hi- 
storie og lærdomme. 
Som svar på anmodningen, udformede 
profeten et dokument, som indbefat- 
ede de 13 paragraffer, vi kender som 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hel- 
liges trosartikler. 

Den sidste trosartikel begynder såle- 
des: „Vi tror, at vi må være ærlige, 
sandfærdige, kyske, velgørende og 
dydige og gøre godt mod alle men- 
nesker ..." Da disse udsagn faktisk 
omfatter alle menneskelige dyder, vil 
jeg ikke her forsøge at omtale dem 
alle. Jeg vil hellere begrænse mig til 
at tale om den første sætning af tros- 
artiklen: „Vi tror, at vi må være ær- 
lige", og eftersom der findes utallige 
måder at være uærlige på, vil jeg yder- 
ligere begrænse mine bemærkninger 
til den ene definition på ærlighed, som 
siger: „Ærlighed betyder, at man ikke 
lyver, stjæler, bedrager og bærer falsk 
vidnesbyrd." Man kan ikke altid skel- 
ne mellem at lyve og at bære falsk vid- 
nesbyrd, eller mellem stjæle og be- 
drage. 

Som begrundelse for at tale om dette 
emne, ønsker jeg at minde jer om, at 
disse ting så hyppigt rapporteres i 



pressen, at man tvinges til at sige som 
salmisten i hans bøn: 
„Herre, udfri min sjæl fra løgnelæber, 
fra den falske tunge." (Salmernes Bog 
120:2) 

„Synd," sagde forfatteren Oliver Wen- 
dell Holmes, „har så mange redskaber, 
men en løgn er det håndtag, der pas- 
ser til dem alle." Og den første kvæ- 
ker, William Penn gav det råd: „Når 
du er tvunget til at tale, så vær sikker 
på at sige sandheden, for tvetydige 
udtryksmåder er halvt at lyve, og at 
lyve er den lige vej til helvede." „Intet 
andet," sagde præsident J. Reuben 
Clark, jun., „er så foragteligt og fejgt 
som en løgn, og det er en yderligere 
synd at besudle en anden med usand- 
hed." (Sydafrikansk bulletin, januar, 
1971) 

Den første løgn på denne jord blev ud- 
talt i Edens Have, da Satan sagde til 
Eva, at hun ikke ville dø af at spise 
frugten fra kundskabens træ på godt 
og ondt. Ja, Satan var og er al løgnens 
fader. 

Herren sagde til Moses: „ . . . fordi Sa- 
tan gjorde oprør imod mig søgte at 
tilintetgøre menneskets handlefrihed, 
som jeg, Gud Herren, havde givet ham, 
og ligeledes fordi han ville, at jeg skul- 
le give ham min egen magt, sørgede 
jeg for, at han skulle nedstyrtes ved 
min Enbårnes magt. Og han blev Sa- 
tan, ja, endog djævelen, al løgnens fa- 
der, for at bedrage og forblinde men- 
neskene og føre dem fangne efter sin 



16 



vilje, endog så mange, som ikke vil lyt- 
te til min røst." (Moses 4:3-4) 
„Ve, løgneren," sagde Jakob, Nephis 
broder, „thi han skal nedstyrtes til hel- 
vede." (2. Nephi 9:34) „ . . . for der at 
bo med djævelen, som er faderen til 
al løgn." (2. Nephi 2:18) 
Løgn er så forkastelig, at Herren ikke 
kan lyve. For længe siden da menne- 
skenes tungemål blev forvirret ved det 
store tårn, forklarede Jareds bror den- 
ne kendsgerning. Da Herren havde vist 
ham sin finger, sagde han: „Har du set 
mere end det?" Og han svarede: „Nej, 
Herre, vis dig for mig" Og Herren sag- 
de til ham! Tror du de ord, som jeg vil 
tale?" Og han svarede og sagde: „Ja, 
Herre, jeg ved, at du taler sandhed, 
thi du er en sanddru Gud og kan ikke 
lyve." (Ether 3:9-12, fremhævelse til- 
føjet) 

Omkring 2000 år senere bar Enos, Ja- 
kobs søn, vidnesbyrd om den samme 
sandhed: Efter en hel nat at have bedt 
om tilgivelse for sine synder „så kom 
der en røst til (ham) og sagde: Enos, 
dine synder er dig tilgivet, og du skal 
blive velsignet." Dertil svarede Enos: 
„Og jeg, Enos, vidste, at Gud ikke kun- 
ne lyve; altså var min skyld borttaget." 
(Enos 5, 6, fremhævelse tilføjet) 
Det er ikke kun umuligt for Gud at lyve. 
Han hader løgn. Salomon, Davids søn, 
siger: „Seks ting hader Herren, syv er 
hans sjæl en gru;" (Ordspr. 6:16) De 
første to af de syv, som han nævnte, 
var: „Stolte øjne og løgnetunge." Ord- 
spr. 6:17) 

I skrifterne bliver løgn nævnt mellem 
de største overtrædelser. Hoseas næv- 
ner løgn sammen med fem synder, som 
Herren sagde ville bringe ulykke over 
Juda. „Hør, israelitter, Herrens ord, thi 
Herren går i rette med landets folk. Thi 
ej er der troskab, ej godhed, ej kender 
man Gud i landet. Man sværger og ly- 
ver, myrder og stjæler, horer, gør ind- 
brud, og blodskyld følger. Derfor sør- 
ger landet, og alt, hvad der bor der, 
sygner, markens dyr og himlens fugle; 
selv havets fisk svinder bort." (Hosea 
4:1-3, fremhævelse tilføjet) 
I Ananias og Safiras tilfælde indpren- 
tede Herren medlemmerne af oldkirken 
at straf for løgn kan følge umiddelbart. 
Det princip var blevet indført blandt de 
hellige, at de skulle sælge deres ejen- 
dele og give pengene til „hver især, 
efter hvad han trængte til." 



„Men en mand ved navn Ananias og 
hans hustru Safira solgte en ejendom, 
og han stak med sin hustrus vidende 
nogle af pengene til side og kom med 
en del af dem og lagde dem for apost- 
lenes fødder. Da sagde Peter: Ana- 
nias! hvorfor har Satan fyldt dit hjerte, 
så du har løjet imod Helligånden og 
stukket nogle af pengene for jorden 
til side? Kunne du ikke have beholdt 
den, dengang den var din, og da den 
var solgt, havde du så ikke fri rådighed 
over pengene? Hvordan kunne du dog 
få i sinde at gøre dette? Det er ikke 
mennesker, du har løjet for, men Gud. 
Da Ananias hørte disse ord, faldt han 
om og udåndende. Og der kom storfrygt 
over alle, som hørte det. Og de unge 
mænd rejste sig og lagde et klæde om 
ham og bar ham ud og begravede ham. 
Omtrent tre timer efter skete det, at 
hans hustru kom ind uden at vide, 
hvad der var foregået. Da sagde Peter 
til hende: Sig mig, var det den pris, I 
solgte jorden for? Og hun svarede: Ja, 
det var det. 

Da sagde Peter til hende: Hvorfor er I 
dog blevet enige om at friste Herrens 
Ånd? Hør, uden for døren lyder fodt- 
rinene af dem, der har begravet din 
mand; de skal også bære dig ud. 
I samme nu faldt hun om for hans fød- 
der og udåndede. Da de unge mænd 
kom ind, fandt de hende død, og de 
bar hende ud og begravede hende ved 
siden af hendes mand. Og der kom 
stor frygt over hele menigheden og 
over alle, som hørte dette." (Ap.Gern. 
4:35; 5:1-11) 

Uden hensyn til umiddelbare følger for- 
tæller Johannes Åbenbareren os om 
endelige følger, der vil ramme den 
uomvendte løgner: 

„Og jeg så en ny himmel og en ny jord; 
thi den første himmel og den første 
jord var forsvundet, og havet var ikke 
mere. Og jeg så den hellige stad, det 
ny Jerusalem, komme ned fra Him- 
melen fra Gud, rede som en brud, 
smykket for sin brudgom. Og jeg hørte 
en høj røst fra tronen sige: ,Se, nu er 
Guds bolig hos menneskene, og han 
skal bo hos dem, og de skal være 
hans folk, og Gud selv skal være hos 
dem, og han skal tørre hver tåre af 
deres øjne, og der skal ingen død være 
mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej 
heller pine skal være mere, thi det, 
som var før, er nu forsvundet.' 



Og han, som sad på tronen, sagde: 
,Se, jeg gør alting nyt.' Og han siger: 
, Skriv, thi disse ord er troværdige og 
sande. 

Og han sagde fremdeles til mig: ,De 
er opfyldt. Jeg er Alfa og Omega, be- 
gyndelsen og enden. Den, der tørster, 
vil jeg give af kilden med livets vand 
uforskyldt. Den som sejrer, skal arve 
dette, og jeg vil være hans Gud, og 
han skal være min søn.' Men de feje 
og utro og afskyelige og morderne og 
de utugtige og troldmændene og af- 
gudsdyrkerne og alle løgnere, deres 
plads er i søen, som brænder med ild 
og svovl; det er den anden død." (Joh. 
Åb. 21:1-8) 

Indtil nu har jeg tænkt på to aspekter 
af løgn: 

(1) At Satan er løgnens fader, og ind- 
førte udøvelsen heraf i Edens Ha- 
ve, da han løj for Eva. 

(2) At Gud ikke kan lyve. 

(3) At Gud hader løgn. 

(4) At løgnere klassificeres som store 
overtrædere. 

(5) At de vansmægter i denne verden. 

(6) At alle uomvendte løgnere skal ha- 
ve deres plads i søen, som bræn- 
der med ild og svovl; „det er den 
anden død." (Joh. Åb. 21:8) 

I det firetyvende afsnit i Lære og Pag- 
ter læser vi det, som profeten kalder 
kirkens lov: 

„Du skal ikke lyve, thi den, der lyver, 
og ikke omvender sig, skal kastes ud" 
— hermed menes udelukkes fra kirken. 
I det syvogtyvende vers i samme afsnit 
står der: 

„Du skal ikke tale ondt om din næste 
eller gøre ham nogen skade." (L. & P. 
42:27) 

Husk præsident Clarks ord: „Der fin- 
des ingen rustning så stærk som sand- 
heden, ingen anden der kan tilbage- 
kaste misundelsens, hadets og ugu- 
delighedens mangfoldighed af pile som 
den enkle usmykkede sandhed." 
Vi tror, vi må være ærlige. Må Gud 
hjælpe os til at praktisere, hvad vi tror 
på. 

At bedrage og stjæle er ikke mindre 
almindeligt, ej heller er det mindre 
forkasteligt end løgn. Dette fordøm- 
mes med lige så stort eftertryk i de 
hellige skrifter. Fra Sinai kom Herrens 
befalinger til Israel og disse befalinger 
forpligter os: 

17 



„Du må ikke stjæle! 
Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod 
din næste." (2. Mos. 20:15, 16) 
I kirkens lov for denne sidste uddeling, 
som vi allerede har henvist til, befale- 
de Herren: 

„Du skal ikke stjæle; den, som stjæler 
og ikke vil omvende sig, skal kastes 
ud." (L & P. 42:20) 

Dette betyder, at den uomvendte tyv 
skal udelukkes fra kirken. Krænkelse 
af disse bud og befalinger er ved at nå 
forfærdende dimensioner. En kilde rap- 



porterer, at alene butikstyveri — som 
er en modbydelig form for at stjæle og 
bedrage — koster det amerikanske for- 
retningsliv 2 milliarder dollars om året. 
(Security Key, maj 1976) 
En anden kilde rapporterer, at 70% af 
alle lagertab skyldes tyveri, udført at 
arbejdere og funktionærer, og at 76% 
af alle arbejdere og funktionærer stjæ- 
ler fra de virksomheder, de arbejder 
for." 

„Vi tror vi må være ærlige." 
Jeg bærer jer mit vidnesbyrd, kære 



søskende, om at de lærdomme jeg her 
har citeret er sande og kommer fra den 
Almægtige selv han har i disse sidste 
dage åbenbaret os de principper, hvor- 
ved vi kan få det bedre, fuldkommen- 
gøre os, hvorved vi kan rejse os fra 
det faldne stade vi befinder os, til det 
stade, vi er nødt til at nå for at være 
beredt til verdens Forløsers genkomst. 
Jeg bærer vidnesbyrd om disse sand- 
heder, om at evangeliet er sandt og at 
det er blevet åbenbaret således som 
vi belærer det, og det gør jeg ydmygt 
i Jesu Kristi, vor Forløsers navn. Amen. 



Besøgende betragter malerier i Be- 
søgscetret. 




18 



De gamle profeter talte om saltet som 
en kraft. Kristi tilhængere bør være en 
kraft for deres medmennesker 



Menneskenes 

Frelser 




ÆLDSTE MARK E. PETERSEN 
De tolvs Råd 



Je 



|eg vil gerne tale til jer om Abra- 
harrTLincoln, en Guds mand. 
Præsident Lincoln var en af alle tiders 
store mænd, og årsagen til hans stor- 
hed var hans villighed til at erkende 
og adlyde Herren. 

Han troede på Gud; han levede nær 
Gud; og han bad i oprigtighed og tog 
det som en kendsgerning, at han blev 
ledet af guddommelig inspiration i sin 
vigtige gerning. 

Lincoln troede fuldt og fast på Bibe- 
len, og han læste ofte i den. Engang 
sagde han: 

„Jeg fandt for lang tid siden ud af, at 
det er mindre vanskeligt at tro på, at 
Bibelen er, hvad den udgiver sig for at 
være, end ikke at tro det. Det er en 
god bog for os at rette os efter." (John 
Wesley Hill: Abraham Lincoln — en 
Guds mænd, side 126. New York 1927) 
Lincoln styrede De forenede Staters 
skæbne i borgerkrigsperioden ved at 
benytte Bibelen og anvende dens prin- 
cipper. Han udøvede tro og bøn og 
dyb ydmyghed, og ud af alt det lærte 
han denne store sandhed, således som 
han selv udtrykte det: 
„Jeg har været udsat for så mange 
vidnesbyrd om hans (Guds) ledelse, 
så mange tilfælde, hvor jeg har været 
kontrolleret af en eller anden kraft ud- 
over min egen vilje, at jeg ikke kan 
tvivle på, denne kraft kommer fra oven 
. . . For mig er der ingen tvivl om, at 
når den Almægtige ønsker, jeg skal 
gøre, eller ikke gøre, noget bestemt, 



så finder han en måde at lade mig det 
vide." (Samme side 124) 
Lincoln var overbevist om, at Gud i 
det store og hele kontrollerer nationer- 
nes skæbne, at nationerne, når de tje- 
ner Herren, vil blive velsignet af ham; 
og at han, når de ikke gør det, vil hol- 
de velsignelserne tilbage. 
Han sagde: 

„Det er nationers såvel som menne- 
skers pligt at bygge deres uafhængig- 
hed på Guds overordnede magt, at til- 
stå deres synder og overtrædelser i 
ydmyg anger og alligevel bevare hå- 
bet om, at ægte omvendelse vil føre 
til barmhjertighed og tilgivelse, og er- 
kende den ophøjede sandhed, der fin- 
des i de hellige bøger og bevist gen- 
nem hele historien, at , disse nationer 
kun velsignes, hvis Gud er Herren'" 
(Samme siderne 390-91) 
Med dette i tankerne erklærede han 
også, at nationer, ligesom enkeltper- 
soner, er underkastet straf og tugtelse 
ved Guds hånd. 

Han troede på, at borgerkrigen var en 
af de tugtelser, som Gud bragte over 
USA, fordi landet tolererede slaveriet. 
Han vidste, at slaveri var noget forkert, 
at nationen ikke ville kunne bestå, delt 
op i slaver og ikke-slaver, og derfor 
tog han de nødvendige skridt til at få 
slaverne frigivet. 

En dag erklærede han: „Hvis ikke vi 
gør det rigtige, vil Gud lade os sejle 
vor egen sø til selvødelæggelse, og 
hvis vi gør det rigtige, vil han lede os 



ud af dette vildnis, krone vore hære 
med sejr og genforene vor splittede 
union." (Samme side 129) 
Og så sagde han noget virkelig beta- 
gende: „Jeg ved, jeg har ret, for jeg 
ved, at frihed er ret, for Kristus forkyn- 
der det, og Kristus er Gud." (Samme 
siderne 285-86, fremhævelse tilføjet) 
Videre sagde Lincoln: „Jeg synes at 
vide, at Forsynet har beskyttet og vil 
beskytte os mod et afgørende neder- 
lag. Alt, vi må gøre, er at stole på den 
Almægtige og forsætte med at adlyde 
hans ordrer og udføre hans vilje" 
(Samme side 126) 

„At den Almægtige . . . direkte inter- 
venerer i menneskelige affærer, er en 
af de klareste udtalelser i Bibelen," er- 
klærede den store borgerkrigsleder. 
(Samme side 124) 

Lincoln havde set eksempler på dette, 
når han studerede skrifterne. I femte 
Mosebog, læste han f.eks., at Gud 
havde lovet de gamle israelitter, at 
Herren ville gøre dem til den mægtig- 
ste nation i verden, når de var und- 
sluppet det ægyptiske fangenskab, 
hvis de blot ville adlyde befalingerne. 
Arkæologer og historikere har klart 
vist, at der var nogle meget store og 
udviklede nationer i oldtiden. Og Gud 
ville gøre de tolv stammer til den stør- 
ste af dem alle! Men — der var én be- 
tingelse: hvis de ville tjene Herren. 
I femte Mosebogs kapitel otteogtyve 
læser vi: „Men dersom du adlyder Her- 
ren din Guds røst og handler efter alle 



19 



hans bud, som jeg i dag pålægger dig, 
så vil Herren din Gud sætte dig højt 
over alle folk på jorden." (5. Mos. 28:1, 
fremhævelse tilføjet) 
Og igen sagde Herren, at hans formål 
med det gamle Israel var: „at du vil 
gå på hans veje ... og at du vil være 
Herren din Gud et helligt folk." (5. Mos. 
26:19) 

Han lovede dem frihed og fremgang 
og immunitet over for sygdomme, som 
plagede andre nationer. Han lovede 
dem fred og forsikrede, at sværdet ik- 
ke ville gå gennem deres land, og 
yderligere at deres fjender ville være 
bange for at angribe dem. 
„Herren skal gøre dig til hoved og ikke 
til hale, og det skal stadig gå opad 
for dig og ikke nedad, når du lytter til 
Herren din Guds bud, som jeg i dag 
pålægger dig, og omhyggeligt handler 
efter dem." (5. Mos. 28:13; se også 3. 
Mos. 26) 

På den anden side erklærede Herren, 
at hvis Israel nægtede at adlyde ham, 
ville han tilbagetrække sine velsignel- 
ser og sende straffedomme over dem, 
så de ville blive den mindste af natio- 
nerne; de ville blive halen og ikke ho- 
vedet; de ville miste deres ejendom og 
tilsidst blive spredt ud over hele jorden. 
Og hvad skete der dem? De stirrede 
mod de nærliggende nationer, misund- 
te dem og ønskede at være som dem. 
De vidste, at de nationer var onde og 
afgudsdyrkende, men de syntes at ha- 
ve en duft af popularitet omkring sig; 
og derfor stræbte israelitterne, der var 
forblindede af selviskhed og stolthed, 
efter at blive som dem. Tilsidst blev 
de det — og sank ned i ødelæggelse 
som de andre nationer. De afveg fra 
de principper, som Gud havde givet 
dem for at gøre dem store. De undlod 
at opnå deres yderste muligheder og 
led de bitre konsekvenser af ulydig- 
hed. Det var et tåbeligt tab af den strå- 
lende mulighed, der kunne have for- 
andret hele historiens gang. 
Det samme princip gentog sig i det 
gamle Amerika. To nationer boede i 
den vestlige verden. Begge modtog 
befalinger som dem, der blev givet det 
gamle Israel. Begge fik besked på at 
deres fremgang afhang af om de tjente 
landets Gud, som er Jesus Kristus. I 
modsat fald ville de blive fejet væk. 
Men ingen af nationerne havde tro nok 



til at ville holde befalningerne. Begge 
kastede for de fire vinde den mulig- 
hed, som var tilbudt det gamle Israel — 
at blive mægtig på jorden. Begge for- 
faldt til synd, og begge blev tilintet- 
gjorte. 

Jamen, hvad var det, Lincoln sagde? 
„Det er nationernes, så vel som men- 
neskenes pligt at bygge deres afhæn- 
gighed på Guds overordnede magt." 
Og hvad andet sagde han?: „Kun de 
nationer er velsignede, hvis Gud er 
Herren." 

Det princip holdt stik i det gamle Is- 
raels dage, såvel som blandt jarediter- 
ne og nephiterne, og det holder stik 
idag. Kun de nationer velsignes, hvis 
Gud er Herren! 

Men Lincoln lærte også noget andet. 
Han sagde ikke bare, at Guds velsig- 
nelser er begrænsede til de nationer, 
som anerkender ham, men også at kun 
de enkeltpersoner, som tjener Her- 
ren, modtager hans velsignelser. 
Husk at han sagde: Det er både na- 
tioners og enkeltpersoners pligt at er- 
kende deres afhængighed af Guds 
overordnede magt, og at de bør tilstå 
deres synder i ydmyg sorg og søge 
barmhjertighed og tilgivelse. 
Næsten som en profet udtalte han: „Vi 
står som modtagere af Himmelens 
mest udsøgte rigdomme. Vi er vokset 
i antal, rigdom og magt som ingen an- 
den nation nogen sinde er vokset. Men 
vi har glemt Gud (fremhævelser tilfø- 
jet). Vi har glemt de gavmilde hænder, 
der bevarede os i fred, mangfoldig- 
gjorde og styrkede os, og vi har fejlag- 
tigt forestillet os, i strid mod vor in- 
derste overbevisning, at alle disse vel- 
signelser var frembragt af en eller an- 
den form for overlegen visdom og dyd 
hos os selv ... Vi er blevet for selv- 
tilstrækkelige til at føle behovet for 
forløsende og bevarende nåde, for 
stolte til at bede til den Gud, som 
skabte os" (Hill, p.391). 
Og så fortsatte Lincoln: „Det ville der- 
for være passende, at vi ydmygede os 
for den magt vi har krænket, at vi til- 
stod vore synder og bad om nåde og 
tilgivelse" (samme). 
Har vi mod til at gøre det, som Lincoln 
sagde? 

Himmelen ved, at denne verden er fyldt 
med synd og fordærv, med stolthed og 
arrogance, med selviskhed, grådighed 



og gerrighed. Ønsker vi virkelig at leve 
på den måde og udholde denne elen- 
dighed? Kan menneskeheden virkelig 
glæde sig over uhumskhed og ond- 
skab og undlade at søge efter renfær- 
dighedens opmuntring? 
En sådan frihed findes kun i retskaf- 
fenhed. Smuds og ondskab bringer 
kun slaveri, nedværdigelse og død. 
Frelseren talte engang om saltet, der 
giver jorden kraft. Han talte også om 
saltet, der mister sin kraft. Det gamle 
Testamentes profeter talte også om 
en kraft. Men de talte også om kraf- 
ten, der „stinker", hvilket er den uhyg- 
gelige stank af ugudelighed. 
Enhver nation består af dens enkelte 
indbyggere. Når dens indbyggere er 
onde, er nationen ond. Når de er ret- 
skafne, har vi en retfærdig nation. 
Derfor må retskaffenhed begynde med 
den enkelte. Hver enkelt må betragte 
sig som en del af jordens salt, beregnet 
på at afgive kraft til sine medmenne- 
sker. Specielt burde enhver af Kristi 
disciple være som salt, der giver kraft. 
Her må vi huske Herrens advarsel: 
„Men hvis saltet mister sin kraft, hvad 
skal det da saltes med? Så duer det 
kun til at kastes ud og trædes ned af 
mennesker" (Matt. 5:13). 
Og tilbage til Lincolns udtalelse: „Hvis 
vi ikke gør det rette, vil Gud lade 
os sejle vor egen sø til vor under- 
gang." Og det er sandt, for Gud tvin- 
ger ingen til Himmelen. 
Men Herren udtrykte sig stærkere end 
Lincoln og erklærede, at ulydighed er 
en krænkelse af ham. Den indflydelse, 
den onde har, bliver en stank, der slår 
én i møde. Det er indflydelsen, „der 
stinker". 

Jeg spørger jer „Hvordan mister vi den 
indflydelse, som Herrens disciple bur- 
de have?" Vi mister den, når vi hører 
op med at tjene ham eller når vi bliver 
tilfældige i vor lydighed. 
Hvis vi for eksempel bliver ligegyldige 
med at komme til vore møder, mister 
vi så ikke noget af den indflydelse, det 
gode salt skulle have? 
Hvis vi forsømmer vore bønner, vor 
tiende og vore offergaver, hvad bliver 
der så af vor indflydelse? 
Præsident Kimball spurgte i forgårs, 
hvad der bliver af vores indflydelse, 
hvis vi ikke deler evangeliet med vor 
næste? 



20 



Hvis vi øver vold mod Guds hellige 
sabbat udgår der så en kraft fra os, 
eller i stedet en stank? 
Hvis vi er uærlige, uvenlige eller hævn- 
gerrige, sårer vi så ikke Guddommen? 
Og hvis vi mister vor dyd — den koste- 
lige ærbarhedens gave — hvad bliver 
der så af vores kraft? Kommer ikke 
renhed næst efter guddommelighed? 
Forpurrer smuds ikke renhed? Er 
manglende dyd ikke en fornærmelse 
mod Herren? Er det så ikke en stank? 
Hvis vi er skyldige i utroskab i vores 
familie eller på anden måde opfører os 
ondt i vores hjem, udsender vi da en 
kraft eller en stank? 
Hvis vi er imod kirkens orden og trod- 
ser vore udvalgte ledere, hvad bliver 
der så af vores kraft? Kan der være 
noget godt i manglende loyalitet? 
Hvis vi trækker os tilbage fra kirken 
og accepterer falske profeters nedbry- 
dende lære, frasiger vi os så ikke der- 



ved vor plads i Herrens rige? Og giver 
det Herren en liflig duft? 
I omtale af vor sikring af en plads i 
Guds rige sagde præsident Heber J, 
Grant: 

„Jeg har set mænd, som uden hensyn 
til hvor høj en position de har nået . . . 
har forsømt deres pligter og vendt sig 
bort og blevet fjender af kirken," fordi 
de ikke holdt befalingerne fra Gud. 
„Min mest oprigtige bøn," fortsatte 
præsident Grant, „er, at hver eneste 
mand og hver eneste kvinde i deres 
hjerter vil begribe, at de i enhver hen- 
seende er deres livs egne arkitekter. 
Der er to ånder, som strides om os. I 
alt hvad vi beskræftiger os med er der 
en ånd, som siger til os: ,Åh, det be- 
høver du ikke gøre; det er spild af tid, 
og du må meget hellere beskræftige 
dig med noget andet.' 
På den anden side," fortsatte præsi- 
dent Grant, „er der en stille, sagte 



stemme, som fortæller os, hvad der er 
ret, og hvis vi lytter til denne stille, 
sagte stemme, vil vi udvikle og styrke 
vores kraft og magt, vores vidnesbyrd 
og evner, ikke blot til at efterleve evan- 
geliet, men også til at inspirere andre 
til at gøre det" („Improvement Era", 
Dec. 1937, p. 375). 

Lincoln sagde også: „Husk at påkalde 
og stole på vor store, gode og barm- 
hjertige Skaber, som ikke vil vende sig 
fra os i vor nød. Han holder øje med 
spurvens fald og kender tallet på vore 
hovedhår. Han vil ikke glemme den 
døende mand, som sætter sin lid til 
ham" (Hill, p. 334). 

Må vi have tilstrækkelig sund fornuft 
til at stole på og adlyde Herren vor 
Gud! Det er den eneste vej til sikker- 
hed, både for nationer og for enkelt- 
personer. Om dette vidner jeg i Jesu 
Kristi hellige navn. Amen. 



k 




21 




ÆLDSTE THOMAS S. MONSON 
De tolvs Råd 



Vi er blevet forsynet med guddomme- 
lige egenskaber til at lede os mod må- 
let — evne til at tænke, til at vælge, til 
at bede og til at erkende den stille, 
sagte stemme. 



Lørdag eftermiddags møde 
den 2. oktober 1976 



Hvilken vej vil du gå? 



E, 



»t bånd af sort asfalt snor sig ve] 
gennem det nordlige Utah's bjerge og 
ind i den store saltsø-dal og videre 
sydpå mod dens udvalgte kurs. Inter- 
state 15 er dens officielle navn. Denne 
motorvej bringer produkterne fra fa- 
brikker og handel og masser af men- 
nesker hen mod udvalgte mål. 
For nogle dage siden, da jeg kørte 
mod mit hjem, nærmede jeg mig op- 
kørslen til Interstate 15. Ved opkørsels- 
rampen lagde jeg mærke til tre blaf- 
fere, som hver især bar et hjemmelavet 
skilt, der viste navnet på hans bestem- 
melsessted. På det ene skilt stod der 
„Los Angeles", og på det andet „Boi- 
se". Men det var det tredie skilt, som 
ikke blot fangede min opmærksomhed, 
men også fik mig til at reflektere og 
undre mig over dets budskab. Blaffe- 
ren havde ikke skrevet Los Angeles, 
Califomia eller Boise, Idaho, på pap- 
skiltet, som han løftede højt over ho- 
vedet. På skiltet stod kun dette ene 
ord: „Hvorsomhelst". 
Her var én, som var tilfreds med at 
rejse i en hvilken som helst retning, af- 
passet efter den bilist, hvem det be- 
hagede at give ham et lift. Hvilken 
enorm pris at betale for en sådan tur. 
Ingen planer, intet formål. Intet mål. 
Vejen til hvorsomhelst er vejen til in- 
gensteds, og vejen til ingensteds fører 
til knuste drømme, tilintetgjorte mulig- 
heder og et ufuldbyrdet liv. 
I modsætning til den ungdommelige 
blaffer har I og jeg den gud-givne ga- 
ve at kunne vælge, hvilken vej vi vil 
gå. Ja, apostlen Paulus sammenligne- 
de livet med et kapløb med et klart de- 
fineret mål. De hellige i Korint forma- 



nede han: „Ved I ikke, at de, der løber 
på væddeløbsbanen, ganske vist alle 
løber, men kun én får sejrsprisen? Løb 
således, at I kan vinde den!" (1. Kor. 
9:24). Lad os i vores ivrighed ikke 
overse det kloge råd fra prædikeren: 
„Hurtigløberen er ikke herre over løbet 
eller heltene over kampen" (9:11). Nej, 
prisen vinder den, som holder ud til 
enden. 

Enhver må stille sig selv det spørgs- 
mål: „Hvor fører det mig hen?" „Hvor- 
dan har jeg i sinde at komme der?" 
„Når alt kommer til alt, hvad er så mit 
guddommelige mål?" 
Når jeg tænker over livets væddeløb, 
så husker jeg et andet væddeløb helt 
tilbage i mine barndomsdage. Måske 
kan en beretning om oplevelser fra 
den tid være med til at besvare disse 
betydningsfulde og universelt stillede 
spørgsmål. 

Da jeg var omkring ti år gammel, pleje- 
de mine kammerater og jeg at tage 
vore lommeknive frem og med dem 
udskære små legetøjsbåde af det blø- 
de piletræ. Med et trekantet stykke 
bomuld som sejl satte vi hver især vo- 
res primitive båd ind i en kapsejlads 
ned ad den forholdsvis urolige Provo- 
flod. Vi løb langs med floden og be- 
tragtede de små skibe, mens de til 
tider hoppede op og ned i den stride 
strøm og til andre tider sejlede ad- 
stadigt på det stille vand, hvor floden 
var dybere. 

Under et sådant løb lagde vi mærke 
til, at én båd førte overlegent hen mod 
den fastsatte mållinie. Pludselig førte 
strømmen den for tæt på et hvirvelfelt, 
og båden lagde sig om på siden og 



kæntrede. Rundt og rundt gik det i 
hvirvelstrømmen, og det var umuligt 
for den at komme tilbage ind i hoved- 
strømmen. Tilsidst faldt den til ro i den 
ene ende af området, midt i noget driv- 
gods og vandplanter, fastholdt af de- 
res fingeragtige stængler og blade. 
Disse drengetidens legetøjsbåde hav- 
de ingen køl til at stive sig af med, in- 
gen ror til at styre med og ingen kraft- 
kilde. Som blafferen var deres mål og- 
så „hvorsomhelst", men uungåeligt 
med strømmen ned ad floden. 
Vi er blevet forsynet med guddomme- 
lige egenskaber til at lede os mod må- 
let. Vi kom ind i jordelivet, ikke for at 
flyde med livets strømme, men med 
evne til at tænke, til at vælge og til at 
have fremgang. 

Vor himmelske Fader satte os ikke ud 
på vores evigtvarende rejse uden at 
forsyne os med de midler, hvormed vi 
fra ham kunne få guddommelig vejled- 
ning, der kunne sikre vor tilbageven- 
den ved afslutningen af livets store 
væddeløb. Ja, jeg taler om bøn. Jeg 
taler også om den stille, sagte stem- 
mes hvisken inden i enhver af os. Og 
jeg overser ikke de hellige skrifter, 
skrevet af sømænd, som med held be- 
sejlede de have, som også vi bliver 
nødt til at krydse. 

Individuel indsats vil blive krævet af 
os. Hvad kan vi gøre for at berede os? 
Hvordan kan vi sikre os en sikker rej- 
se? 

For det første må vi forestille os vort 
mål. Hvad er vort formål? Profeten Jo- 
seph Smith tilrådede: „Lykken er må- 
let og hensigten med vort liv og vil 
blive det endelige resultat, dersom vi 



22 



vandrer ad den vej, der fører dertil, og 
denne vej eller sti er dyd, oprigtighed, 
trofasthed, hellighed og efterlevelse af 
alle Guds bud og befalinger" („Profe- 
ten Joseph Smiths Lærdomme", s. SOS- 
SO?). Denne ene sætning giver os ikke 
bare et veldefineret mål men også en 
måde, hvorpå vi kan nå det. 
For det andet må vi bestandigt gøre 
en indsats. Har I lagt mærke til, at 
mange af de mest yndede af Guds 
handlemåder med sine børn, har fun- 
det sted, medens de var optagede af 
en god aktivitet? Mesterens besøg hos 
sine disciple på vejen til Emaus, den 
barmhjertige samaritan på vejen til 
Jeriko. Ligeledes Nephi på vejen til- 
bage til Jerusalem, og fader Lehi på 
vej til det kostelige forjættede land. 
Lad os ikke glemme Joseph Smith på 
vej til Carthage og Brigham Young på 
de store prærier på vej til de helliges 
hjem i bjergenes dale. 
For det tredie må vi ikke afvige fra vo- 
res fastlagte kurs. På vor rejse vil vi 
komme ud for korsveje og sving. Der 
vil uundgåeligt komme prøvelser på 
vor tro og fristelser på vor vej. Vi har 
simpelthen ikke råd til at tage en om- 
vej, for bestemte omveje leder usvige- 
ligt til ødelæggelse og åndelig død. 
Lad os undgå det moraise kviksand, 
som truer alle vegne, syndes hvirvel- 
strømme og uinspirerede filosoffers 
tværstrømninger. Den dygtige rotte- 
fænger, der kaldes Satan, spiller sta- 
dig sin lokkende melodi og trækker de 
godtroende bort fra deres valgte sti, 
bort fra kærlige forældres råd, bort fra 
sikkerheden i Guds belæringer. Hans 
melodi er altid den samme, hans ord 
altid så søde. Hans pris er evigtvaren- 
de. Han søger ikke menneskehedens 
affald men Guds mest udvalgte. Kong 
David lyttede, fulgte med og faldt "ti I— 
sidst. Det gjorde Kain også på sin tid 
og Judas Iskariot senere hen. 
For det fjerde må vi for at få lønnen 
være villige til at betale prisen. Lærlin- 
gen bliver ikke mester, før han har 
kvalificeret sig. Advokaten får ikke lov 
til at praktisere, før han har arbejdet 
som fuldmægtig. Lægen kan ikke ned- 
sætte sig, før han er færdig med sin 
praktikanttid på hospitalet. 

Du er den, der skal bestemme 

om du vil gøre det eller lade være . . . 




Om du vil prøve at nå det fjerne mål 
eller være tilfreds med at ha' det som 

du har det. 
(Edgar A Guest, „Du" i „The Light 
of Faith", Chicago 1926, p. 133) 

Lad os huske på, hvordan forfølgeren 
Saul blev til forkynderen Paulus, hvor- 
dan fiskeren Simon blev til Peter, 
apostlen med åndelig kraft. Og lad os 
ikke glemme, at før det kunne blive 
påske, måtte der være et kors. 
Vort eksempel i livets væddeløb kan 
udmærket være vores ældre broder, 
ja, Herren selv. Som lille dreng gav 
han os løsenet: „Vidste I ikke, at jeg 
bør være i min Faders hus?" (Luk. 2: 
49). Som voksen mand forkyndte han 
ved sit eksempel medlidenhed, kærlig- 
hed, offervillighed og hengivenhed. Til 
mig og til jer er hans opfordring stadig 
den samme: „Kom, følg mig." 
En af dem, som lyttede og fulgte, var 
mormonmissionæren Randall Ells- 
worth, som nogle af jer måske har 
hørt om. 

Medens han for seks måneder siden 
arbejdede som missionær for Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 
overlevede han det altødelæggende 
jordskælv, som slyngede en bjælke 
ned over hans ryg, lammede hans ben 
og alvorligt beskadigede hans nyrer. 
Efter at have modtaget førstehjælps- 
behandling blev Randall fløjet til et 



stort hospital i nærheden af sit hjem i 
Rockville i staten Maryland. Mens han 
lå dér, havde en journalist et interview 
med Randall, som jeg overværede ved 
hjælp af fjernsynet. Journalisten spurg- 
te: „Kan du gå." Svaret lød: „Ikke nu, 
men det vil jeg komme til." „Tror du, 
at du vil være istand til at fuldføre din 
mission?" Missionæren svarede: „An- 
dre tror det ikke, men jeg gør." 
Med mikrofonen i hånden, fortsatte 
journalisten: „Jeg har hørt, at du har 
fået et særligt brev med et „god bed- 
ring"-ønske fra ingen ringere end Dei 
forenede Staters præsident." „Ja", 
svarede Randall, „jeg er meget tak- 
nemmelig overfor præsident Ford for 
hans betænksomhed; men jeg fik også 
et andet brev, ikke fra mit lands præsi- 
dent, men fra min kirkes præsident — 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hel- 
lige — nemlig præsident Spencer W. 
Kimball. Det påskønner jeg og sætter 
stor pris på. Med hjælp af hans, min 
families og mine missionærkammera- 
ters bønner, vil jeg vende tilbage til 
Guatemala. Herren ønskede, at jeg 
skulle prædike evangeliet der i to år, 
og det er, hvad jeg har til hensigt at 
gøre." 

Jeg vendte mig mod min kone og sag- 
de: „Han ved vist ikke, hvor hårdt han 
er kvæstet. Den officielle lægerapport 
giver os ingen mulighed for at forvente 



23 



en sådan tilbagevenden til Guatema- 
la." 

Hvor taknemmelig er jeg ikke for, at 
troens dag og miraklernes tid ikke for- 
taber sig i historien men fortsætter 
også i vor tid. 

Aviser og tv-kameraer rettede deres 
opmærksomhed mod mere aktuelle 
nyheder, og dagene blev til uger og 
ugerne til måneder. Rudyard Kiplings 
ord beskrev Randall Ellsworths situa- 
tion: 

Tumulten og råbene døde hen; 
Kaptajnerne og kongerne drog hjem: 
Tilbage står dit gamle offer, 
et ydmygt og et sønderknust hjerte. 
Hærskarernes Gud og Herre, bliv 

hos os, 
så vi ikke glemmes — så vi ikke 

glemmer! 
(Rudyard Kipling's Verse, 
New York 1946, p. 327) 

Og Gud glemte ikke ham, som ejede et 
ydmygt og sønderknust hjerte, nemlig 
Randall Ellsworth. Lidt efter lidt vendte 
følelserne tilbage i hans ben. Med sine 
egne ord beskrev Randall sin helbre- 
delse: „Det, jeg gjorde, var altid at 
holde mig beskræftiget, altid at tvinge 
mig fremad. På hospitalet bad jeg om 
terapi to gange om dagen istedet for 
bare én gang. Jeg ønskede at kunne 
gå igen." 

Da missionærkomitéen vurderede den 
forbløffende helbredsmæssige frem- 
gang, Randall Ellswoth havde udvist, 
fik han besked om, at hans tilbage- 
venden til Guatemala var blevet bevil- 
get. Han sagde: „Til at begynde med 
var jeg så lykkelig, at jeg ikke vidste, 
hvad jeg skulle gøre. Så gik jeg ind i 
mit soveværelse og begyndte at græde. 
Derpå faldt jeg på knæ og takkede 
min himmelske Fader." 
For to måneder siden gik Randall Ells- 
worth om bord i et fly, der bragte ham 
tilbage til den mission, hvortil han var 
kaldet, og tilbage til det folk, som han 
elskede. Bag sig efterlod han et spor 
af skepsis, en mængde tvivlere, men 
også hundreder, der var forbløffet over 
Guds kraft, troens mirakel og beslut- 
somhedens belønning. Forude ventede 
ærlige, gudfrygtige og oprigtigt søgen- 
de sønner og døtre af vor himmelske 
Fader. De skal høre hans ord. De skal 
lære hans sandheder at kende. De skal 
acceptere hans ordinanser. En vor tids 



Paulus, som også overvandt sin „torn 
i kødet", er vendt tilbage for at belære 
disse mennesker om sandheden og 
lede dem til det evige liv. 
Må enhver af os, som Randall Ells- 
worth, vide, hvor vi går hen, være vil- 
lige til at yde den vedblivende indsats, 
der kræves for at komme der; undgå 
enhver omvej og være parat til at be- 
tale den ofte meget høje pris i form af 
tro og beslutsomhed for at vinde livets 
væddeløb. Vi vil da, når jordelivet en- 



der, høre afgørelsen fra vor evige Dom- 
mer: „Vel, du gode og tro tjener, du 
har været tro over lidt, jeg vil sætte dig 
over meget; gå ind til din herres glæ- 
de" (Matt. 25:21). 

Enhver vil da have fuldført sin rejse, 
ikke til et uklart „Hvorsomhelst", men 
til sit himmelske hjem — ja, det evige 
liv i Guds celestiale rige. 
At dette må være vort mål og vor be- 
lønning, beder jeg om i Jesu Kristi 
navn. Amen. 



Døren til Visitors Center på tempel- 
pladsen. 




24 




ÆLDSTE LeGRAND RICHARDS 
De tolvs Råd 



Menneskeheden har korrupperet Jesu 
evangelium og erstattet det med men- 
neskenes egne tanker. 



Enkeltheden hos Kristus 



leg føler mig meget beæret over 
at være blevet bedt om at bære mit 
vidnesbyrd og føje det til dem, der er 
blevet givet af mine brødre ved denne 
konference, for af hele mit hjerte og 
sjæl ved jeg, at dette er Herrens værk, 
at Jesus Kristus er verdens Forløser 
og hovedet for sin kirke; at Joseph 
Smith var hans profet og redskab ved 
oprettelsen af hans rige her på jorden 
i de sidste dage for at berede vejen 
for hans andet komme. 
i sommer måtte jeg tilbringe et par 
uger derhjemme med en mindre syg- 
dom. Det gav mig lejlighed til at læse 
et par bøger, og jeg læste min patriar- 
kalske velsignelse og de velsignelser, 
jeg har fået af kirkens præsidenter, da 
jeg to gange blev indsat som missions- 
præsident; da jeg blev indsat som kir- 
kens præsiderende biskop; og aller- 
sidst, da præsident David O. McKay 
med hjælp af sine rådgivere og med- 
lemmer af De tolvs Kvorum lagde sine 
hænder på mit hoved for fireogtyve år 
siden i det hellige tempel og ordine- 
rede mig til apostel for vor Herre Jesus 
Kristus. 

I sin velsignelse gav præsident McKay 
mig til opgave at bære vidnesbyrd om 
Jesus Kristus og hans guddommelige 
kaldelse, om Joseph Smith's guddom- 
melige kaldelse og sandheden af det 
gengivne evangelium. Og hvilken glæ- 
de har jeg ikke haft i disse 24 1 /2 år ved 
at prøve at leve op til og være lydig 
mod den opgave, som præsident 
McKay gav mig ved den lejlighed. Jeg 
har oplevet megen glæde og lykke der- 
ved. 

Jeg er kommt til at forstå betydningen 
af profeten Nephi's ord, da han sagde: 



„Han (Gud) har fyldt mig med sin 
kærlighed, som om mit kød skulle for- 
tæres" (2. Nephi 4:21). Har I nogen- 
sinde følt det? Har I haft gåsehud over 
hele kroppen på grund af Åndens styr- 
ke? Jeg tænker på apostlen Paulus' 
ord, da han sagde, når mennesker 
„har smagt Guds gode ord og den 
kommende verdens kræfter — og så 
falder fra, da er det umuligt atter at 
bringe dem til omvendelse på ny." 
(Hebr. 6:5, 6) 

På grund af apostlens ord føler jeg, at 
vi, selv i denne jordiske tilværelse, kan 
smage den kommende verdens kræf- 
ter. 

Jeg har mange rige venner. Jeg har 
aldrig set tårer af glæde flyde fra deres 
øjne på grund af noget, som de har 
købt for deres penge. Men jeg har set 
masser af glædestårer i øjnene på de 
ydmyge på denne jord; i missionsmar- 
ken; ved vidnesbyrdmøder og hos Her- 
rens tjenere under indflydelse af Hel- 
liganden. Så jeg ved, det er rigtigt. 
Da jeg var dreng og boede i en lille 
landsby, kan jeg huske, hvordan vo- 
res søndagsskolelærer forkyndte Jo- 
hannes Døberens budskab om, at han 
døbte med vand til syndernes foladel- 
se, men sagde: „Han kommer, som er 
stærkere end jeg; jeg er end ikke vær- 
dig til at løse remmen på hans sko; 
han skal døbe jer med Helligånd og 
ild" (Lukas 3:16). Da jeg var dreng 
kunne jeg slet ikke forestille mig, hvad 
den ild betød, men nu har jeg levet 
længe nok til at forstå. Jeg er blevet 
løftet ud over mine naturlige evner 
under indflydelse af Herrens Ånd, nar 
jeg ved utallige lejligheder har båret 
vidnesbyrd om dette evangelium, ind- 



til det er blevet en del af mig selv, og 
jeg vil gerne have lov til at bære det 
vidnesbyrd idag. 

I dag har jeg i sinde at sige nogle få 
ord om en udtalelse af apostlen Pau- 
lus. Han sagde: „Jeg er bange for, at 
. . . jeres sind skal fordærves og dra- 
ges bort fra den oprigtige troskab mod 
Kristus" (2. Kor. 11:3). Og jeg vil sige 
jer, at rundt omkring i verden er men- 
neskene blevet draget bort fra den op- 
rigtige troskab mod Kristus, og de har 
forkyndt menneskelige befalinger sna- 
rere end de enkle sandheder, der er 
åbenbaret gennem Herrens hellige ord. 
Jeg tænker på Esajas' ord. Han sagde: 
„Vanhellig blev jorden under dem, som 
bor, thi lovene krænkede de, overtråd- 
te budet, brød den evige pagt. 
Derfor fortærer forbandelse jorden" 
(Esajas 24:5-6). 

Så tænker jeg også på oplevelsen, da 
kejser Konstantin sammenkaldte rådet 
i Nikæa i året 325 e. Kr., da 318 biskop- 
per tilbragte fire uger med diskussion 
og debat om Jesu Kristi og Guds gud- 
dommelighed og personlighed. Tænk 
blot over det! Deres sind var forvirre- 
de og fordærvede, for hvis de havde 
fulgt skrifternes enkle befalinger, hav- 
de det ikke været nødvendigt at til- 
bringe fire uger, med diskussion og 
debat for at afgøre det spørgsmål. Lo- 
vet være Herren, at disse enkle sand- 
heder ved gengivelsen af evangeliet 
blev en del af os og vort store værk, og 
at vore sind ikke er blevet fordærvede. 
Lad mig give jer en anden lille illustra- 
tion om, hvad jeg mener. Da jeg var 
på mission i Massachusetts for en del 
år siden ved påske-tid, havde jeg en 
samtale med en pensioneret præst. 



25 



Jeg bad ham forklare mig sin op- 
fattelse af Guddommen. Han fortalte 
mig om den universelle opfattelse og 
kirkernes forkyndelse, at han troede, 
Faderen, Sønnen og Helligånden var 
een Gud, men en åndelig Gud — ikke 
en fysisk Gud — og at der var en ind- 
flydelse, som gennemtrængte jorden, 
blomsternes og træernes liv og så 
videre. 

Så sagde jeg: „Godt, hvorfor fejrer vi 
påske?" 

Han svarede: „Kristi opstandelse." 
Og jeg sagde: „Hvad mener De helt 
nøjagtigt med det? Tror De at hans 
ånd vendte tilbage og tog hans legeme 
i besiddelse, da stenen blev rullet bort, 
så han kunne opstå. Og at der sad 
en engel, én ved fodenden og én ved 
hovedenden, da kvinderne kom til gra- 
ven, og at englen sagde: , Hvorfor le- 
der I efter den levende blandt de dø- 
de? Han er ikke her, men han er op- 
standen'? (Lukas 24:5-6) De husker 
måske også, hvor mange gange han 
viste sig for De Tolv, og hvordan han 
lod dem føle sårene i sine hænder og 
i siden og sagde: ,Se på mine hænder 
og mine fødder, føl på mig og se; en 
ånd har jo ikke kød og ben, som I ser, 
jeg har' (Lukas 24:39). Så tog han fisk 
og brød og spiste sammen med dem. 
Efter at have tilbragt fyrretyve dage 
med sine disciple løftedes han op til 
Himlen, og idet han „fo'r bort" stod 
der to mænd i hvide klæder og sagde: 
,1 gallilæiske mænd, hvorfor står I og 
ser op imod Himmelen? Denne Jesus, 
som er optaget fra jer til Himmelen, 
han skal komme igen på samme måde, 
som I har set ham fare til Himmelen' 
(Ap.Gern. 1:9-11)." 

Så sagde jeg til præsten: „Sig mig, 
hvordan i alverden kan De tro på en 
ånd, i stedet for en personlig Kristus, 
som opsteg til Himmelen? Mener De, 
at han døde påny; at han blot skulle 
være en indflydelse i verden, fremfor 
igen at tage sit eget legeme i besid- 
delse og derved blive opstandelsens 
første frugt, en virkelig og ikke bare 
en åndelig opstandelse?" 
Præsten tænkte sig om et øjeblik og 
sagde så: „Jeg har aldrig før tænkt 
over det på den måde." 
Moses vidste, at sådanne omstændig- 
heder ville indtræffe, for da han påtog 
sig at føre Israel ind i det forjættede 



land, sagde han, at de ikke skulle væ- 
re der længe, men blive spredt blandt 
nationerne, og at de ville tilbede gu- 
der, de havde lavet med deres hæn- 
der, og som hverken kunne se eller 
høre, smage eller lugte. (Se Femte Mo- 
sebog 4:28). Er det ikke den kristne 
verdens gud idag? Alt dette vidste 
Moses besked om — men han lod det 
ikke blive ved det. Han sagde, at hvis 
menneskene i de sidste dage (som vi 
nu lever i) ville søge efter Gud, skulle 
de helt bestemt finde ham. Og det 
gjorde de. 

Hvilken forskel er der ikke på denne 
forvanskede opfattelse af Kristus og 
dem, vi lærer af beretningen om Ste- 
fanus' martyrdød, da han så ind i Him- 
melen hvor Jesus stod ved Faderens 
højre side. Hvordan kunne han stå ved 
hans højre side, hvis han ikke havde 
noget legeme? Hvordan kunne han 
stå, hvis han ikke havde nogen fødder? 
Sammenlign også dette med profeten 
Josephs vidunderlige syn i denne ud- 
deling, da en lyssøjle dalede ned fra 
Himlen. Og midt i det strålende lys 
stod to himmelske personligheder: Fa- 
deren og Sønnen. Faderen, som pege- 
de på Sønnen, sagde: „Dette er min 
elskede Søn. Hør ham!" (Joseph Smith 
2:17). 

Dette er den enkelthed, der er i Kri- 
stus, og hvis verden blot ville følge de 
simple kendsgerninger, som jeg kort 
har henvist til her idag, kan intet men- 
neske tro, at det bare er en åndelig 
indflydelse, som er tilstede alle vegne. 
Husker I, hvad Jesus sagde i saligpris- 
ningerne? Blandt andet: „Salige er de 
rene af hjertet, thi de skal se Gud" 
(Matt. 5:8). I henhold til den kristne 
verdens fordærvede idéer idag, ville 
det være interessant at vide, hvad de 
håber at få at se engang, hvis Kristus 
bare er en ånd, der er tilstede alle 
vegne? Ville de bare se blomsterne og 
planterne og træerne? Således forhol- 
der det sig ikke med de sidste dages 
hellige. Vi glæder os til den dag, da vi 
vil se ham komme i magt og stor her- 
lighed. Og der er ingen fornuft i at 
mene, at han kasserede sit legeme for 
at kunne være tilstede alle vegne, eller 
at han og Faderen kunne være den 
samme person. 

Dette er én af de store sandheder, som 
er frembragt ved genoprettelsen i dis- 



se dage. Jeg bærer vidnesbyrd derom, 
og jeg ved, at Kristus lever. Han står i 
spidsen for kirken. Paulus sagde, at 
kirken er „opbygget på apostlenes og 
profeternes grundvold med Jesus Kri- 
stus selv som hovedhjørnestenen" 
(Efes. 2:20). Jeg har et vidnesbyrd om, 
at han er hovedet for denne kirke, at 
han leder og styrer den, og jeg kan 
ikke se, hvordan nogen kan studere, 
hvad kirken har udrettet, siden Kristus 
viste sig sammen med sin Fader, og så 
mene, at det er menneskenes værk. 
Med hensyn til profeten Joseph Smith 
vil jeg gerne give jer et enkelt vidnes- 
byrd. For nogle få år siden, mens bro- 
der John A. Widtsoe endnu levede, 
fremførte han en serie afhandlinger om 
Lære og Pagter i Barrett Hall, og sø- 
ster Richards og jeg overværede disse 
foredrag. Han havde søster Inez Wit- 
beck med sig - hun læste vidunderligt 
op — og han kunne sige: „Søster Wit- 
beck, læs afsnit det-og-det, og derpå 
bede om bestemte vers fra et andet 
afsnit. Så kunne han rejse sig op og 
sige: „ I universitetsstuderende, I uni- 
versitetsprofessorer, kunne I skrive 
noget sådant?" Og så tilføjede han: 
„Jeg ville ønske, at jeg kunne." Og han 
havde været præsident for to universi- 
teter og skrevet lærebøger, der var 
blevet brugt over hele landet. Denne 
kirke har frembragt mange store lede- 
re i finansverdenen, industrien og in- 
den for pædagogikken, men ingen af 
dem har forsøgt at yde bidrag til det, 
profeten Joseph fremkom med, skønt 
han knapt nok havde set det indvendi- 
ge af et skoleværelse. 
I kirkens første tid omgav han sig med 
mange kloge mennesker — mænd, som 
havde fået universitetsuddannelse. 
Nogle af dem troede, at de kunne skri- 
ve bedre åbenbaringer, end profeten 
Joseph. Derfor stillede Herren dem på 
prøve. Han bad profeten vælge den 
klogeste blandt dem og så lade ham 
skrive en åbenbaring i lighed med den 
mindste af dem, Herren havde givet 
gennem profeten Joseph, og hvis han 
havde held med at gøre det, skulle han 
ikke være under fordømmelse, hvis 
han undlod at bære vidnesbyrd om 
sandheden af de åbenbaringer, han 
havde givet gennem profeten. Men 
ingen af dem kunne gøre det. Hvor 
begavede vore ledere end er og har 



26 



været, var der ingen af dem, som til- 
nærmelsesvis kunne frembringe, hvad 
profeten Joseph havde givet. 
Mit vidnesbyrd er, at intet menneske, 
som nogensinde har levet på denne 
jord, bortset fra verdens Forløser, har 
fremført så meget åbenbaret sandhed 
til verden som profeten Joseph Smith. 
Hvordan kan nogen læse og studere 
Lære og Pagter og derefter mene, at 
Joseph Smith selv skrev den? 
Tag — som en illustration — det seks- 
oghalvfjerdsindstyvende afsnit af Lære 
og Pagter. Vi læser i Bibelen, at Pau- 
lus (selvom han ikke sagde, at det var 
ham selv) kendte et menneske, tilhø- 
rende Jesus Kristus, som blev bort- 
rykket indtil den tredie himmel — og 
der kan ikke findes en tredie himmel, 
uden at der også er en første og en 
anden — og dette menneske blev bor- 
trykket ind i Paradiset (Hvorfor der må 
findes et sted som dette). Men Paulus 
fik ikke lov til at skrive, hvad han så; 
hvordan vi skulle leve, eller hvordan 
Herren ville dømme dem, som ville 



komme til den himmel, som han sam- 
menlignede med solen, og den, som 
var lig månen, og den, som var lig 
stjernerne, således som broder Sill har 
nævnt det her i dag. (Se 2. Kor. 12:2-4; 
1. Kor. 15:40-42) 

Men den åbenbaring blev tilbageholdt 
for at denne uddelings profet kunne 
åbenbare den og kendes nu som det 
seksoghalvfjerdsindstyvende afsnit af 
Lære og Pagter. Da profeten modtog 
den åbenbaring, sagde han: „Det var 
en udskrift af den evige verdens op- 
tegnelser" („History of The Church of 
Jesus Christ of Latterday Saints", 1: 
252). Mange af vore skrifter blev skre- 
vet længe før mennesket kom til jor- 
den. Det er derfor, vi læser om Kristus, 
Lammet, der blev slagtet før jordens 
grundlæggelse. Han blev ikke bog- 
staveligt slagtet, men i Herrens store, 
evigtvarende plan havde han tilbudt 
sig selv, og var parat til at give sit liv. 
Nu beder jeg Gud velsigne jer alle — 
det er kun en lille begyndelse. Når jeg 
tænker på, hvad profeten Joseph har 



givet os i Lære og Pagter, Den koste- 
lige Perle, Mormons Bog og derpå de 
tre vidners vidunderlige vidnesbyrd. — 
Hvordan kan noget fornuftigt menne- 
ske, som elsker sandheden, læse det 
vidnesbyrd uden at ønske at få at vide, 
om den bog er sand? Hvordan kan no- 
gen læse løftet bag i bogen om, at 
Herren vil tilkendegive sandheden af 
den for ham ved Helligåndens kraft, 
hvis man vil læse den i tro og bede til 
Gud, den evige Fader, i Jesu Kristi 
navn, uden at gøre det? (se Moroni 10: 
4-5). 

Jeg bærer vidnesbyrd om, at den inde- 
holder Guds ord. Dette er hans kirke. 
Den vil sejre på jorden; og når jeg ser 
disse store områdekonferencer, som 
brødrene holder, vil jeg blive forbav- 
set hvis ikke, mængder, ja, hele menig- 
heder i en ikke alt for fjern fremtid vil 
slutte sig til kirken. For det er den 
eneste vej til evig ophøjelse. 
Jeg beder om, at Gud vil velsigne jer 
alle, og efterlader min velsignelse og 
mit vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. 
Amen. 



^^ 










27 



Hverken storm eller stille burde være 
i stand til at drive os bort fra vore 
pligter. 



Din gave fra Gud 




PRÆSIDENT MARION G. ROMNEY 
Andenrådgiver i Det øverste Præsidentskab 



leg beder om, at Herrens ånd vil 
hjælpe mig med at give udtryk for 
mine tanker, og som oplæg til disse 
bemærkninger har jeg valgt Paulus' 
udfordring til sin protegé Timoteus: 
„Derfor påminder jeg dig om at op- 
flamme den nådegave fra Gud, som du 
fik ved min håndspålæggelse" (2. Tim. 
1:6). Vi har alle præstedømmet, en ga- 
ve fra Gud, der er blevet overdraget os 
ved håndspålæggelse af de, som har 
præstedømmet og myndighed til at 
ordinere os. 

Den henvisning kunne have været 
brugt ved overdragelse af Helligån- 
dens gave eller ved en ordination til 
præstedømmet. I begge tilfælde kom 
jeg i tanke om denne udfordring, da 
jeg lyttede til en hjemvendt missio- 
nærs rapport. 

Han fortalte os, at hustruen i det hjem, 
hvor han og hans kammerat boede, var 
interesseret i evangeliet; men hendes 
mand var ikke interesseret. Men en- 
delig blev han da en smule mere lyd- 
hør og lovede at lytte til missionærer- 
ne, når de en dag havde tid. Da et 
koldt og blæsende vejr nogle dage 
senere tvang dem hjem, og de fandt 
ham alene, fik han den første missio- 
nærlektie. Til at begynde med udviste 
han ikke særlig interesse, men da de 
var blevet færdige med lektien, rejste 
han sig op og sagde ophidset: 
„Ved I egentlig, hvad I lige har fortalt 
mig?" 

Det mente de nok, at de gjorde. 
„Tror I på det?" spurgte han. 
„Ja," svarede de, „vi tror det." 
„Jamen, så fatter I ikke det, I selv si- 
ger," erklærede han. „Hvis I virkelig 
troede på, at Gud og hans opstandne 

28 



Søn, Jesus Kristus, personligt kom til 
denne jord i 1820 og viste sig for en 
dreng og gav ham det budskab, som 
I siger, ville ikke nogen kulde eller 
blæst kunne drive jer hjem fra jeres 
arbejde. Hvis I har et sådant budskab 
at bringe menneskeheden, ville I blive 
derude og ringe på dørklokkerne for at 
aflevere jeres budskab." 
Medens jeg har tænkt over denne be- 
givenhed, har jeg stillet mig selv det 
spørgsmål, som jeg nu vil stille jer: 
„Hvor voldsomt et uvejr skal der til 
for at drive jer ind? Hvor dårligt skal 
vejret være for at drive mig ind? Mine 
erfaringer siger mig, at mange af os 
bærere af præstedømmet har behov 
for at opflamme den Guds gave, som 
er blevet overdraget os ved hånds- 
pålæggelse. Og den bedste måde at 
gøre det på er ved bestandigt at skær- 
pe og uddybe vores forståelse af evan- 
geliet gennem selvdisciplineret stu- 
dium. 

Præsident Stephen L. Richards gjorde 
et uforvarende stærkt indtryk på mig 
med hensyn til betydningen af at for- 
stå evangeliet, da vi engang for mange 
år siden kørte til en stavskonference. 
Vi talte om måder, hvorpå vi kunne 
opmuntre de hellige til i højere grad 
at leve op til kirkens standarder. Han 
sagde, kort fortalt, til mig: „Jeg er helt 
sikker på, at kirkens medlemmer ville 
være mere trofaste til at adlyde befa- 
lingerne, hvis de i højere grad forstod 
evangeliets principper." Jeg var den- 
gang enig med ham, og jeg er stadig 
af samme mening. 

Paulus udfordrede Timoteus, som han 
hilste som sit „elskede barn" efter 
først at have henvist til Timoteus' „æg- 
te tro" på denne måde: 



„Derfor påminder jeg dig om at op- 
flamme den nådegave fra Gud, som 
du fik ved min håndspålæggelse. 
Thi Gud har ikke givet os fejheds ånd, 
men krafts og kærligheds ånd. 
Skam dig derfor ikke ved at vidne om 
vor Herre, ej heller ved mig . . . men 
vær med til at lide ondt for evangeliet 
ved den kraft, Gud giver . . . 
Som mønster på sund forkyndelse skal 
du holde fast ved det, du har hørt af 
mig, i tro og i kærlighed i Kristus Je- 
sus" (2. Tim. 1:6-8,13). 
Alle medlemmer af kirken bør rette sig 
efter denne opfordring Paulus gav. 
Især bør vi som har præstedømmet 
gøre det. Jeg siger dette, fordi jeg føler 
og altid har følt, at vi er, som Peter 
sagde, „en udvalgt slægt, et kongeligt 
præsteskab, et helligt folk, et ejen- 
domsfolk, for at (vi) skal forkynde hans 
guddomskraft, som kaldte (os) fra mør- 
ket til sit underfulde lys" (1. Peter 2:9). 
Peter fulgte denne erklæring op ved 
at nævne en bestemt opførsel, hvorved 
vi kan og bør „forkynde hans gud- 
domskraft, som kaldte jer fra mørket 
til sit underfulde lys." 
Peter advarede: „Hold jer fra de kø- 
delige lyster, som fører krig imod sjæ- 
len." (Dette er en advarsel mod forbry- 
delser som hor, sexperversitet af en- 
hver slags, vulgaritet og utugt.) 
Og han fortsatte: „Lad jeres færd 
blandt hedningerne være gode, så de 
— på grund af de gode gerninger, de 
får at se — kan prise Gud netop for 
det, de nu bagtaler jer for, som om I 
var forbrydere" (1. Peter 2:9,11-12). 
Dette er ekkoet af Frelserens udford- 
ring: 
„Således skal jeres lys skinne for men- 



neskene, for at de må se jeres gode 
gerninger og prise jeres Fader, som er 
i Himlene" (Matt. 5:16). 
Derefter fremhævede Peter lydighed 
mod lovene med disse ord: 
„For Herrens skyld skal I underordne 
jer enhver menneskelig ordning, hvad 
enten det er kongen som den øverste, 
eller landshøvdinger . . . 
Thi dette er Guds vilje, at I ved at gøre 
det gode skal lukke munden på de tå- 
belige og uforstandige mennesker" (1. 
Peter 2:13-15). 

Lovløsheden i vores samfund idag kræ- 
ver, at vi er tapre i efterlevelse af den- 
ne udfordring. Herren har krævet, at 
vi adlyder både hans love og landets 
love. „Thi," sagde han, „sandelig siger 
jeg jer, at min lov skal holdes i dette 
land." Og han fortsatte: „Lad ingen 
bryde landets love, thi den, der holder 
Guds love, behøver ikke at bryde lan- 
dets love." (L &P. 58:19,21). 
Jeg skal ikke forsøge at nævne alt det, 
som Peter bad os gøre for at „opflam- 
me de Guds gaver", som er i os. Men 
han afsluttede med at sige: 
„Endelig: vær alle enssindede, med- 
følende, kærlige imod brødrene, barm- 
hjertige, ydmyge; 

gengæld ikke ondt med ondt, eller 
skældsord, men velsign derimod, thi 
til at arve velsignelse blev I kaldet. 
Thi ,den, som vil elske livet og se lyk- 
kelige dage, skal holde sin tunge fra 
ondt og sine læber fra at tale svig; 
skal vende sig fra ondt og gøre godt; 
skal søge fred og jage efter den! 
Thi Herrens øjne hviler på retfærdige, 
og hans øren hører deres bøn . . ." (1. 
Peter 3:8-12) 

Er det ikke netop det, vi ønsker, brø- 
dre — at Herrens ører skal være åbne 
for vore bønner? 

Da vi efter min mening er gået i då- 
bens vande og derved har bevidnet 
over for Gud vor evige Fader, at vi er 
„villige til at påtage os hans Søns 
navn og altid erindre ham og holde 
hans bud" (L. & P. 20:77) og derpå har 
indgået den „ed og pagt, der hører til 
præstedømmet" (L. & P. 84:39), bør vi 
flittigt stræbe af hele vort hjerte, sind, 
magt og styrke at være „(af) døde fra 
vore synder" (1. Peter 2:24) og, som 
Peter siger, „ikke i den tid, (vi) endnu 
har tilbage i kødet, leve efter menne- 
skets lyster, men efter Guds vilje" (1. 
Peter 4:2). 



Tiden tillader ikke yderligere diskus- 
sion om, hvordan vi bør leve vort per- 
sonlige liv for at „forkynde hans gud- 
domskraft som kaldte (os) fra mørket 
til sit underfulde lys". Jeg vil imidler- 
tid gøre opmærksom på vores forplig- 
telse, som Peter fremhævede, til at 
„være hyrder for Guds hjord hos (os), 
ikke af tvang, men af fri vilje, efter 
Guds sind, ikke for skammelig vin- 
dings skyld, men med villigt hjerte; 
heller ikke som strenge herrer over 
menighederne, men som forbilleder 
for hjorden; 

og når overhyrden åbenbares, skal I få 
herlighedens uvisnelige sejrskrans. 
Ligeså skal I unge underordne jer de 
ældre; og ifør jer alle ydmyghed over 
for hverandre; thi „Gud står de hovmo- 
dige imod, men de ydmyge giver han 
nåde". 

Så ydmyg jer da under Guds vældige 
hånd, så han til sin tid kan ophøje jer. 
Kast alle jeres bekymringer på ham, thi 
han har omsorg for jer. 
Vær ædru og våg; jeres modstander, 
djævelen, går omkring som en brølen- 
de løve og søger, hvem han kan op- 
sluge. 

Stå ham imod, faste i troen (1. Peter 
5:2-9). 

I det første kapitel af Peters andet brev 
lægges der stærk vægt på bestandig, 
aldrig ophørende flid efter at lære for 
i tilværelsen at kunne anvende evan- 
geliets principper og Guds befalinger. 
Han begynder med at identificere sig 
som apostel og derefter at forkynde, 
hvad han har at sige til dem, som „ved 
vor Guds og Frelsers Jesu Kristi ret- 
færdighed . . . har fået . . . den dyre- 
bare tro." 

Han minder os om, at Gud og Jesus på 
grund af vores tro „kaldte os ved sin 
herlighed og guddomskraft" og skæn- 
kede os „alt, hvad der tjener til liv og 
gudsfrygt", inkluderende „sine dyre- 
bare og største forjættelser, for at (vi) 
ved dem skal ... få del i guddomme- 
lig natur (dette har altid været inter- 
essant og af stor betydning for mig — 
at modtage Guds natur ved at gøre 
det, som Herren befaler), ved at und- 
fly fordærvelsen i verden, som skyldes 
det onde begær." Derpå tilråder han 
os at lægge til vor tro „dyd . . . indsigt 
. . . afholdenhed . . . udholdenhed . . . 
gudsfrygt . . . broderkærlighed . . . 
kærlighed. 



„For", siger han, „når dette findes hos 
(os) og stadig tager til, så tillader det 
(os) ikke at være uvirksomme eller 
ufrugtbare i erkendelsen af vor Herre 
Jesu Kristus. 

Og den, der mangler dette, er i sin 
kortsynethed blind og har glemt, at 
han er blevet renset fra sine tidligere 
synder. 

Derfor, brødre, skal I så meget mere 
stræbe efter at gøre jeres kaldelse og 
udvælgelse urokkelig; thi når I gør det, 
vil I aldrig snuble; 

for så skal der i rigt mål gives jer ad- 
gang til vor Herres og Frelsers Jesu 
Kristi evige rige. 

Derfor vil jeg altid minde jer om dette, 
skønt I allerede kender det og er 
grundfæstede i den sandhed, som er 
kommet til jer. 

Og jeg holder det for ret at vække jer 
ved mine påmindelser, så længe jeg 
er her i mit legemes telt, fordi (her be- 
kendtgør Peter sin viden om enden) 
jeg ved, at mit telt snart skal lægges 
bort, som vor Herre Jesus Kristus jo 
har givet mig til kende. 
Jeg vil også bestræbe mig for, at I til 
enhver tid efter min bortgang skal 
kunne drage jer dette til minde." 
Og derpå bærer han dette vidunder- 
lige vidnesbyrd: 

„Thi da vi kundgjorde jer vor Herres 
Jesu Kristi kraft og hans komme, var 
det ikke kløgtigt opdigtede fabler, vi 
fulgte, men vi havde selv været øjen- 
vidner til hans guddomsherlighed. (Her 
henviser han til dengang, han så Frel- 
seren, Moses og Elias på bjerget.) 
„Thi han fik ære og herlighed af Gud 
Fader, da denne røst lød til ham fra 
den majestætiske herlighed: , Denne er 
min Søn, den elskede; i ham har jeg 
velbehag.' 

Denne røst hørte vi lyde fra Himmelen, 
da vi var med ham på det hellige 
bjerg." (2. Peter 1:1-18) 
Her henviser Peter til sin oplevelse 
sammen med Jakob og Johannes på 
Forklarelsens Bjerg. 
„Og nu står det profetiske ord så me- 
get fastere for os; det gør I vel i at 
agte på som på et lys, der skinner på 
et mørkt sted, indtil dagen gryr, og 
morgenstjernen oprinder i jeres hjer- 
ter" (2. Peter 1:19). 
Profeten Joseph sagde: 
„Det faste, profetiske ord, som omta- 

29 



les af Peter, er et menneskes bevidst- 
hed om, at det er beseglet til evigt liv 
ved åbenbaringens og profetiens ånd 
gennem det hellige præstedømmes 
magt" (L. & P. 131:5). 
Profeten sagde også, at „når et men- 
neske først har fået tro på Kristus, har 
omvendt sig fra sine synder, er blevet 
døbt til sine synders forladelse og har 
modtaget Helligånden (ved håndspå- 
læggelse), som er den første Trøster- 
mand, så lad ham fortsætte med at 
ydmyge sig selv for Gud, hungre og 
tørste efter retskaffenhed og efterleve 
hvert eneste af Guds ord. Så vil Herren 



snart sige til ham: „Søn, du skal op- 
højes." Når Herren gennemgribende 
har prøvet ham og fundet, at vedkom- 
mende er fast besluttet på at tjene 
ham gennem alle prøvelser, vil han 
finde sin kaldelse og udvælgelse sik- 
ret, hvorefter det vil være hans privi- 
legium at modtage den anden Trøster- 
mand, som Herren har lovet sine helli- 
ge, således som det er nedskrevet hos 
Johannes i det 14. kapitel" („History 
of the Church of Latter-day Saints", 3: 
380). 

Når jeg funderer over den foregående 
tilskyndelse og Peters vidnesbyrd, kan 



jeg klart forstå, hvorfor profeten Jo- 
seph sagde, at „Peter nedskrev det 
mest sublime sprog af apostlene" (HC, 
5:392). 

Som afslutning og med Paulus' ord til 
Timoteus, „påminder jeg (jer) om at 
opflamme den nådegave fra Gud, som 
(I) fik ved . . . håndspålæggelse" (2. 
Tim. 1:16), og må Gud hjælpe os alle i 
troen på, at vi er det, som vi giver os 
ud for at være som præstedømmebæ- 
rere, så hverken uvejr eller stille kan 
drive os bort fra vores pligt. Det beder 
jeg ydmygt om i Jesu Kristi navn. 
Amen. 



Ældste S. Dilworth Young samtaler med et andet medlem af de halvfjerds første kvorum 




30 




Enhver far's bekymring burde være, 
hvordan han bedst kan beskytte sig 
selv og sine børn mod verdens onder. 



PRÆSIDENT N. ELDON TANNER 
Førsterådgiver i Det øverste Præsidentskab 



Parat 

til at arbejde længe 



B, 



'rødre, det er et storslået og vid- 
underligt syn at se alle disse præste- 
dømmebærere samlet her i det histori- 
ske Tabernakel og vide, at tusinder og 
atter tusinder er samlet i andre byg- 
ninger rundt om i kirken — mænd, som 
bærer Guds præstedømme med magt 
og myndighed til at handle i hans 
navn. Enhver af os ønsker at blive ak- 
tivt involveret i at hjælpe med til at 
opbygge Guds rige og være parat til 
at besvare den klare udfordring, vi har 
fået af vores præsident, Spencer W. 
Kimball, en Guds profet, igennem hvem 
Herren taler og leder sit værk her på 
jorden. 

Hver gang jeg står foran en gruppe 
præstedømmebærere, føler jeg et me- 
get tungt ansvar og håber og beder 
ydmygt, at Herrens ånd og velsignelse 
vil være med os og lede vore tanker, 
mens jeg taler til jer. 
Jeg spekulerer ofte på, om vi nu også 
virkelig forstår, hvilket stort privilegium 
det er at være medlemmer af Jesu Kri- 
sti kirke, at bære Guds præstedømme 
og vide, at vi er det eneste folk i ver- 
den, som har dette store privilegium 
og denne store velsignelse. 
Vi må aldrig glemme, at det privilegium 
medfører et tungt ansvar, som enhver 
af os må påtage sig, lige fra præsident 
Kimball og til den sidst diakon, der er 
blevet ordineret i kirken. Lad os aldrig 
blive svage eller glemme, at vi er kal- 
det af Herren. Han forventer af os alle, 
at vi ærer præstedømmet og helliggør 
vor kaldelse. 



Vi har hørt, hører stadig, og vil blive 
ved med at høre, meget om det onde 
i verden idag. Det onde er noget virke- 
ligt og noget meget alvorligt. Ja, det 
har næsten opslugt verden. Jeg er sik- 
ker på, at mange af jer er trætte af at 
høre om det og, ligesom jeg, synes, 
at vi næsten lytter til en grammofon- 
plade, der er gået i stykker. 
Lad mig læse nogle uddrag af en tale, 
der blev holdt af dr. John A. Howard, 
præsident for Rockford College i Rock- 
ford i staten Illinois, da han talte til de 
afgående elever på Brigham Young 
universitetet i april 1976. Han talte om 
problemerne og de ofre, som vore tid- 
ligere pionerer havde måttet yde, da 
de drog over prærierne for at nå til 
Saltsødalen. Han sagde: 
„Den gerning, jeres generation står 
over for, er ikke mindre farlig. De ør- 
kener, som I må bringe til at blomstre 
som en rose, er ikke mindre golde, 
men jeres mission vil måske endda 
kræve mere af jer, for ulig de tidlige 
pionerer i denne stat, står I over for 
et vildnis, der er under overfladen, 
flydende og afvigende. Ja, det vildnis, 
som I må overvinde er forklædt som 
civilisation, hvorfor der er dobbelt 
grund til at af maskere bedrageriet, at 
skelne mellem, hvad der er autentisk 
og hvad der er bedragerisk, og arbej- 
de på at støtte den ene og modstå den 
anden. 

Det moralske forfald, der vises gen- 
nem fjernsynet giver genlyd i den mo- 
ralske tone, der hersker på universi- 



teterne, hvor samliv mellem ugifte er 
almindelig, og hvor brugen af illegale 
stoffer ikke engang vækker opmærk- 
somhed længere. Den uhørte bølge af 
kriminalitet svarer til svælget af uær- 
lighed - og jeg tror nok, at den be- 
skrivelse er tilstrækkelig og akkurat. 
Kriminilitetsbølgen modsvares af bøl- 
gen af uærlighed hos politiikerne, som 
lover, hvad de ved, de ikke kan holde, 
og som prøver at narre folk til at tro på, 
at projekter altid kan betales af andre 
lommer end ens egne. 
Det er måske vanskeligt for jeres ge- 
neration at forstå, hvordan dette sam- 
fund var for blot ti år siden. Rende- 
stenssprog var så godt som ukendt på 
offentlige steder, i skuespil og biograf- 
stykker. Fællessovesale var utænke- 
lige på universiteterne. De fleste men- 
nesker betænkte sig ikke på at spad- 
sere alene ude efter mørkets frembrud. 
Obskøn litteratur og lumre postkort 
kunne ikke købes i offentlige kiosker 
og heller ikke smudsig litteratur i bog- 
laderne." 

Han sagde også: „Jeg er klar over, at 
der ikke findes nogen enkelt gruppe 
af jeres generation i De forenede Sta- 
ter, så bevidst optrænet i religiøse for- 
pligtelser, så parate til at arbejde læn- 
ge og yde ofre for sine principper, og 
så godt oplært i værdigheden af selv- 
tillid, som I er. Hvis den antagelse er 
rigtig, så er I i høj grad velsignede og 
i høj grad priviligerede." 
Det er en stor kompliment til Brigham 
Young universitetet. Husk, den frem- 



31 



føres af et ikke-medlem, som er præ- 
sident for et andet universitet og godt 
kendt med forholdene i verden idag 
og kvalificeret til at tale om det emne. 
Han har tydeligt påpeget, hvad BYU's 
ansvar er. 

Efter at have læst hans tale, spurgte 
jeg øjeblikkelig mig selv: „Hvad har 
bragt Brigham Young University i den 
stærke position?" Må jeg have lov til 
at nævne tre eller fire årsager til, at 
det universitet er, hvad det giver sig 
ud for? 

For det første blev det oprettet under 
ledelse af Guds præstedømme og har 
fortsat med at være under indflydelse 
af dette præstedømme. Præsidenten 
og det meste af fakultetet består af 
mænd og kvinder med stærke vidnes- 
byrd om evangeliet; som ved, hvem de 
er, hvor de kommer fra, og hvorfor de 
er her, hvilket gør dem beredt til og 
ivrige efter at forkynde principperne i 
det gengivne evangelium ved eksem- 
pel og belæring. For det andet er de 
fleste elever, som frekventerer dette 
universitet, blevet belært om disse sam- 
me principper i deres hjem og forstår, 
at de er Guds åndelige børn, og hvor- 
dan de kan berede sig til at komme 
tilbage i hans nærvær. 
For det tredie modtager de unge, gen- 
nem kirkens organisationer og leder- 
nes eksempel, megen styrke, mens de 
vokser op og udvikler sig. De får også 
store velsignelser ved selv at tjene 
som ledere, lærere og medlemmer i 
universitetets grene og stave. 
For det fjerde bidrager hjemvendte 
missionærers store styrke, stærke vid- 
nesbyrd og erfaringer meget til univer- 
sitetets religiøse atmosfære. 
Før jeg går videre, vil jeg benytte den- 
ne lejlighed til at give udtryk for, hvad 
jeg anser for den allervigtigste advar- 
sel, og det er, at hverken universitetet 
eller kirken, eller vi som enkeltperso- 
ner bør have den indstilling, at vi er 
færdig udviklede, at vi er frelste, at vi 
ikke har brug for omvendelse, og at 
vi ikke stadig er nødt til at udvikle os 
for mere alvorligt og fuldstændigt at 
efterleve evangeliets lærdomme. 
Hvis det, som dr. Howard sagde om 
BYU-studenternes ansvar, er sandt — 
og det er det — så gælder det i endnu 
højere grad kirken, dens ledere og 
dens ledere og dens medlemmer. Som 



før nævnt er dette Jesu Kristi kirke, 
den eneste kirke, der ledes af og ejer 
Guds præstedømme, og den har fået 
overdraget ansvaret for at forkynde 
evangeliet til alle mennesker og bere- 
de dem til Kristi andet komme. Det kan 
kun gøres, når vi ærer Guds præste- 
dømme og helliggør den stilling og den 
kaldelse, hver enkelt af os har fået til- 
delt. 

Det er tydeligt, at vi må yde en større 
indsats som kirke og som enkeltper- 
soner, hvis vi skal kunne modstå ver- 
dens ondskab. Det øverste Præsident- 
skab og generalautoriteterne er stærkt 
bekymrede over den kendsgerning, at 
ondskab og fristelse trænger ind i 
kirken og øver indflydelse på mange 
af vore unge og endog også voksne 
medlemmers tilværelse. Det knuser 
næsten vore hjerter at se, hvor mange 
det går ud over, og hvor alvorlig den- 
ne indflydelse er. Vi forstår, at værdien 
af en sjæl er stor i Herrens øjne, og vi 
ønsker at gøre alt, der står i vor magt, 
for gennem kærlighed og venlighed og 
advarsel at hjælpe med til at styrke og 
og lede alle medlemmer på retskaffen- 
hedens og sandhedens sti. Vi føler 
som Nephi gjorde det, da „ugudelig- 
hed var kommet over nephiterne . . . 
og . . . hans hjerte tyngedes af sorg, 
og han råbte i sin sjælekval" (Hel. 7:6). 
Vores bekymring er — og det burde 
være hver eneste families, hver eneste 
faders, enhver voksens og enhver præ- 
stedømmebærers bekymring — hvor- 
dan vi bedst kan beskytte os selv og 
vore børn og andre mod verdens on- 
der. 

Lad mig henvise til og på en måde 
omskrive „Lignelsen om det defekte 
batteri", skrevet af ældste James E. 
Talmage (se Albert L. Zobell, jr. „The 
Parable of James E. Talmage", Salt 
Lake City 1973, pp. 7-12). Han sagde, 
at for at kunne udføre et vist laborato- 
rieksperiment, måtte han have en kraf- 
tig elektrisk strøm. Han bad sin assi- 
stent lave et batteri, bestående af en 
halv snes ganske enkle celler. Assi- 
stenten fulgte den sædvanlige proce- 
dure. Han tog nogle glas med en syre- 
opløsning, hvori han nedsænkede et 
par plader, den ene af zink, den anden 
af kulstof. Cellerne blev derpå forbun- 
det i serie. Det skulle have resulteret i, 
at serien afgav en styrke, svarende til 



alle cellernes samlede kraft. Men man 
fandt ud af, at han ikke havde været 
tilstrækkelig opmærksom på detaljer- 
ne ved det, der synes ubetydeligt, men 
som betyder alt eller intet med hensyn 
til fuldkommenhed. 

Ældste Talmage sagde, at han var 
skuffet, da han prøvede batteriet, fordi 
det ikke fungerede, som det skulle. Da 
han gik det igennem, opdagede han, at 
cellerne ikke virkede ens. Nogle af 
dem var særdeles aktive, og vædsken 
syntes at være som kogende vand på 
grund af de udskilte gasser. Strøm- 
men derfra var meget svag. Energien 
blev praktisk taget opbrugt ved over- 
vindelse af den interne modstand, og 
resultatet var meget ringe strømafgi- 
velse. 

Han skilte batteriet ad og undersøgte 
hver enkelt celle omhyggeligt. De før- 
ste celler viste sig at være i god stand. 
Men den niende havde en alvorlig fejl. 
Denne celle blev fjernet, og de andre 
prøvet og fundet gode. Det var klart, 
at celle nummer ni var grunden til van- 
skelighederne. Det var også den, der 
havde spruttet og kogt mere end de 
andre. Idet han udelod den og for- 
bandt de øvrige, blev resultatet, at de 
producerede en god, stærk strøm, der 
var istand til at drive en elektrisk mod- 
tager eller igangsætte en eksplosion 
på den anden side af jordkloden. 
Senere begyndte han at undersøge 
den afviste enhed og opdagede, at den 
havde kortsluttet sig selv ved sit vold- 
somme skum. Syren havde ødelagt 
nogle af partiklernes isolering, og den 
frembragte strøm var blevet opbrugt 
ved den ødelæggende nedbrydelse i 
selve glasset. Den havde overtrådt lo- 
ven om korrekt handling. Den havde 
ødelagt sig selv i sin defekte tilstand. 
Den var ikke blot værdiløs som arbej- 
dende enhed, med den var også er 
uproduktivt medlem i et samfund af 
celler. Den var værre end værdiløs, 
fordi den forårsagede en effektiv mod- 
stand i de andre rene og funktionelle 
enheders virke. 

Han tilintetgjorde imidlertid ikke en- 
heden. Han mente, at der var mulighed 
for at genopbygge den, så den kunne 
bruges til noget. Han undersøgte dens 
indre dele og fjernede med kniv og fil 
de opløste dele. Han dyppede den i et 
rensende bad, satte den igen sammen 



32 



og gennemprøvede den. Efterhånden 
begyndte den at udvikle energi, indtil 
den kom til at virke næsten lige så 
godt som de andre celler. Men han 
fortsatte med at holde godt øje med 
cellen, da han ikke havde så fuld til- 
lid til den, som før den havde gjort sig 
selv umulig. 

Ældste Talmage sagde, at dette var 
en sandfærdig historie, men han kald- 
te den en lignelse og sagde, at vi i 
slående grad ligner den strømgivende 
celle. Der findes mennesker, der er 
højrøstede og demonstrative og endog 
forsvarer deres mærkelige opførsel. 
Og alligevel — hvad udfører de af ef- 
fektivt arbejde? Deres energi opslu- 
ges helt i overvindelse af den indre 
modstand af deres defekte jeg. 
Der findes andre, som kun sover og 
drømmer. De er dovne, passive og, set 
efter det almindelige syn på nytte, dø- 
de. Der er mennesker, som arbejder 
så stille, at ingen lægger mærke til, 
hvor hårdt de i virkeligheden arbejder. 
Ved deres oprigtige hengivenhed øver 
de stor indflydelse på dem, de omgås. 
Den urene celle var imidlertid meget 
lig synderen. Uegnethed var det direk- 
te resultat af en indre uorden, en selv- 
opløsning. En sådan defekt hos men- 
nesker kalder vi synd, men i virkelig- 
heden betyder det at bryde loven. De 
yder, i samvær med andre, som er 
rene, dygtige og villige, en modstand 
mod strømmen, hvorved den samlede 
effektivitet bliver begrænset eller helt 
standset, af den enkelte, defekte en- 
hed. 

Selvfølgelig vil ingen bærer af præste- 
dømmet vælge at blive en sådan de- 
fekt celle, der hindrer Herrens værk. 
Enhver af os ønsker at leve på en så- 
dan måde, at Herren vil blive lykkelig 
over vor hengivenhed og aktivitet, og 
vi ønsker alle at kunne mærke, at vi 
hjælper med til at opbygge Guds rige. 
For at gøre det, er det nødvendigt, at 
vi er opmærksomme og gør alt, hvad 
vi kan, for at hindre Satans og hans 
disciples onde anslag — specielt i tider 
med fremgang, hvor folk er tilbøjelige 
til at vende sig bort fra Herrens belæ- 
ringer. 

Kirkens medlemmer er måske idag i 
en bedre økonomisk situation end no- 
gensinde før. Kirken vokser rask og 
bliver mere og mere anerkendt i ver- 
den. Der synes at herske en større for- 



nemmelse af sikkerhed. Alt det har til- 
bøjelighed til at forårsage et større 
frafald fra kirken, fordi vi i for høj grad 
interesserer os for det, der hører den- 
ne verden til. Nephi advarede sit folk 
mod Satans fristelser med disse ord: 
„Thi se, på den dag skal han rase i 
menneskehjerterne og opirre dem til 
vrede mod det, der er godt. 
Og andre vil han berolige og neddysse 
i vellystig sikkerhed, så de vil sige: Alt 
er vel i Zion, ja, Zion trives, alt er vel; 
og således bedrager djævelen deres 
sjæle og leder dem omhyggeligt ned 
til helvede."( 2. Nephi 28:20-21) 



Lad os tænke over tre forhold, der idag 
især leder folk væk. For det første, und- 
ladelse af at holde sabbatsdagen hel- 
lig; for det andet overtrædelse af vis- 
domsordet; og for det tredje, ukysk- 
hed. Men der er mange andre. 
Sabbatsdagen synes at være blevet 
en fornøjelsesdag. Sportsarrangemen- 
ter holder tusinder af mennesker hjem- 
me ved deres tv-apparater eller får 
dem til at tage derhen, hvor kampene 
finder sted. Tusinder deltager enten 
som spillere eller tilskuere, og i deres 
overflod ejer folk både, motorcykler, 
campingvogne, fiskeudstyr eller andet 




33 



sportsudstyr og synes, at det er synd 
ikke at benytte alt dette fuldtud i week- 
end'erne, inklusive søndage. 
At søge verdslige fornøjelser leder 
mange af vore unge ud på forbudte 
stier, hvor de begynder af eksperimen- 
tere med alkohol, tobak og narkotika, 
noget som altsammen er vanedan- 
nede; og tilsidst er de indviklet i 
mange andre onder i forbindelse der- 
med. TV's indflydelse er især ødelæg- 
gende, fordi alkohol, tobak og sex 
fremstilles som bidrag til popularitet 
og som noget, der gør en til „en del" 
af gruppen. 
Pornografien florerer, og den dårlige 



indflydelse er tydelig overalt. I kender 
den, og jeg vil her blot sige, at hver- 
ken voksne eller unge kan se på, lytte 
til eller tale om pornografi uden at bli- 
ve smittet og bringe samfundets mo- 
ralske fibre i fare. Den seksuelt af- 
sporede, den, der øver voldtægt og 
tyven er alle blevet, hvad de er, på 
grund af det, deres tanker er blevet 
fodret med, og som har tilskyndet til 
de handlinger, de udfører. 
Umoralitet og ukyskhed er så almin- 
delige idag, at vore unge, der ser så 
mange slags perversiteter på tv og i 
film, får indtryk af, at dette er accep- 
terede måder at leve på. Jeg kan ikke 



Ældste Adney Y. Komatsu, de halvfjerds første kvorum 



i 4# ^1 
t 4 *mi 




stærkt nok pointere betydningen af, at 
holde os rene og kyske, for at være 
værdige til at bære det hellige præste- 
dømme og berede os og vore familier 
til evigt liv. 

Vi har fået familiehjemmeaftenspro- 
grammet som et middel til at bekæm- 
pe det onde og styrke vore unge, og 
hvor vi kan lære vore børn at bede og 
vandre oprigtigt for Herren. 
Vi må altid erindre, at skønt vi er i 
verden, må vi ikke blive en del af den. 
Vi kan simpelthen ikke følge verdens 
veje. Vi må have mod til at være ander- 
ledes. Vi må ikke lade os påvirke af, 
dem, der kalder os mærkværdige. Her- 
ren har sagt til Israel: 
„Thi du er et folk, der er helliget Her- 
ren din Gud, og dig har Herren udvalgt 
til at være hans ejendomsfolk blandt 
alle folk på jorden." (5. Mosebog 14:2) 
Og nu, mine brødre, vil jeg bære mit 
vidnesbyrd for jer og vidne om, at jeg 
ved, lige så sikkert som jeg står her, 
at Gud er en personlig, levende Gud, 
i hvis billede vi er dannet. Han er in- 
teresseret i os og ønsker, at vi skal 
have succes. Han „elskede verden så- 
ledes, at han gav sin Søn, den enbårne, 
for at enhver, som tror på ham, ikke 
skal fortabes men have evigt liv" 
(Johs. 3:16). Han har anvist os den må- 
de, hvorpå vi bør leve og handle som 
bærere af præstedømmet, og han og 
hans Søn, Jesus Kristus, kom til jord 
og genoprettede evangeliet i dets fyl- 
de. Vi er så priviligerede, at vi har 
evangeliet og kan forstå, hvem vi er, 
hvorfor vi er her, og hvordan vi kan 
komme tilbage til vor himmelske Fa- 
ders nærvær. Han forventer, at enhver 
dreng til enhver tid vil leve sådan, at 
han kan være et godt eksempel. 
Jeg appellerer i aften til enhver mand 
og enhver dreng inden for min stem- 
mes rækkevidde om at blive nøjagtigt 
det, som jeg har anbefalet dem at bli- 
ve, og at foretage en personlig vurde- 
ring og i sit hjerte beslutte sig til at 
leve sådan, at det vil blive velbehage- 
ligt for Herren, således at han alle veg- 
ne kan gøre sin gode indflydelse gæl- 
dende. Hvis enhver af os vil gøre det, 
vil vi blive budt velkommen tilbage til 
vor himmelske Faders nærvær. 
Må vi mødes der, når vi har færdiggjort 
vort arbejde her, beder jeg ydmygt om 
i Herren Jesu Kristi navn. Amen. 



34 



VI har hver især en personlig Liahona, 
vor samvittighed, til med usvigelig sik- 
kerhed at lede os gennem livets vildnis 
og storme. 



Vores egen Liahona 




PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL 



E 



fiskede brødre, jeg vil gerne ha- 
ve lov til at sige nogle få ord til jer, 
hvis I vil lade mig. Hvilken mulighed er 
det ikke at mødes under disse forhold, 
230.000 af os, og måske endda flere. 
Vi byder jer igen i aften velkommen og 
beder Herren velsigne os, mens vi så- 
ledes er samlet. 

Der er et par ting, jeg gerne vil gøre 
jer opmærksom på. Vi har skrevet et 
brev til alle stavspræsidentskaber i De 
vestlige forenede Stater, og sagt, at 
hidtil har primarybørnenes „Medical 
Center" modtaget betydelig økono- 
misk støtte gennem den årlige „Penny 
Parade". Disse midler gjorde det mu- 
ligt for hospitalet at optage børn, som 
havde brug for hjælp uden hensyn til 
race, tro, religion eller evne til at be- 
tale. Da denne indkomstkilde ikke læn- 
gere er tilstede, har hospitalet opret- 
tet et børnenes fond og vil lave en ind- 
samlingskampagne i februar måned 
1977. Alle midler, som kommer ind, vil 
blive benyttet til at fortsætte barmhjer- 
tighedstjenesten. Vi mener, at dette 
program er værdigt til at få jeres støt- 
te. 

Jeg vil også gerne gøre jer opmærk- 
somme på en anden sag, der fortjener 
jeres opmærksomhed og støtte. Hjæl- 
peforeningens præsidentskab foreslog 
for mere end et år siden Det øverste 
Præsidentskab og De Tolv, at der blev 
rejst et monument for kirkens kvinder. 
I betragtning af, at profeten Joseph 
Smith organiserede hjælpeforeningen 
i Nauvoo den 17. marts 1842, blev det 



ment, at monumentet skulle stå i Nau- 
voo. Det øverste Præsidentskab og De 
tolvs Kvorum følte, efter moden over- 
vejelse, at de kunne godkende dette 
projekt med den forståelse, at det for- 
trinsvis skulle financieres gennem fri- 
villige bidrag fra kirkens kvinder. Ar- 
bejdet på monumentet skrider fremad, 
og der er også modtaget bidrag. 
Vi beder oprigtigt stavspræsidenter og 
biskopper støtte dette foretagende og 
deres respektive hjælforeningspræsi- 
dentinder i deres indsats for at sikre 
de nødvendige bidrag. Vi er overbe- 
viste om at disse midler kan indsamles 
med støtte fra jer brødre, uden at no- 
gen vil tage skade deraf. Hvis mange 
bidrager, behøver det enkelte beløb 
ikke at være stort. Vi vil også håbe, at 
nogle af jer brødre vil føle jer tilskyn- 
det til at give noget til dette værdige 
projekt. Hjælpeforeningens hovedbe- 
styrelse vil meget gerne kunne afslutte 
indsamlingen før den 17. marts 1977, 
datoen for deres fødelsdag. Jeres ind- 
sats i denne forbindelse vil blive me- 
get påskønnet. Hver enkelt søster kan 
yde et bidrag til hjælpeforeningen og 
derved føle sig som en del af projektet. 
Og så er der noget andet. Vi håber, 
at I, som underviser i de forskellige 
organisationer, hvad enten det er på 
universitetet eller i vore kirkebygnin- 
ger, altid vil forkynde den ortodokse 
sandhed. Vi advarer jer mod doktrinæ- 
re afgivelser, der ikke er i overens- 
stemmelse med skrifterne, og som si- 
ges at have været forkyndt af nogle af 



generalautoriteterne i tidligere gene- 
rationer. Det gælder for eksempel så- 
dan noget som Adam-Gud teorien. Vi 
afviser den teorie og håber, at enhver 
vil lade sig advare mod denne og and- 
re falske doktriner. 

Og nu nogle få ord til jer unge mænd. 
Har I nogensinde forestiller jer, at I var 
profeten Joseph Smith, da han var 
fjorten år gammel og modtog sit vid- 
underlige syn? Eller David, da han 
spillede harpe for kong Saul? Eller 
Josef, som havde drømme og syner 
og i en drøm så, hvordan hans far og 
mor og alle hans brødre og deres fa- 
milier bøjede sig for ham? Har I no- 
gensinde forestillet jer at I var Nephi, 
som under meget vanskelige omstæn- 
digheder modstod sine oprørske brød- 
re og gik ind i Jerusalem og alene fik 
fat på de plader, som var af så stor 
betydning for Lehi og hans families 
efterkommere? Har I nogensinde fore- 
stillet jer at I var den unge Nephi, som 
blev en stor leder for sine ældre brød- 
re og for sin fars familie? 
Kan I forestille jer selv som Nephi, der 
hørte sin far ophidset fortælle om no- 
get, som han havde fundet uden for 
sin teltdør? Det var en kugle, der gjor- 
de det muligt for Lehi at opfylde det 
bud, han havde modtaget i løbet af 
natten, da han havde fået besøg af 
Herren, som sagde, at han skulle gen- 
optage sin rejse ud i ørkenen om 
morgenen. Der må have været stor op- 
standelse i familien, da kuglen blev vist 
frem. De så, at det var „en rund kugle 



35 



af mærkelig forarbejdning" og lavet af 
„fin messing", og ingen af dem havde 
nogensinde set noget lignende (1. Ne- 
phi 16:10). Den havde to visere, der 
skulle vise dem i hvilken retning de 
skulle rejse, på deres videre færd. Af 
en eller anden årsag, som de ikke kun- 
ne finde ud af, viste den ene viser en 
særlig retning, som Lehi identificerede 
som den retning, de skulle følge i ør- 
kenen. 

Hvis I har haft tilstrækkelig interessere 
i og omhyggeligt betragtet, hvordan 
denne usædvanlige kugle arbejdede, så 
vil I have opdaget, at den virkede „i 
forhold til deres tro og flid", alt efter 
hvilket hensyn de tog til den. (1. Nephi 
16:28) Hvad ville I sige, hvis I efter 
nærmere undersøgelser fandt ud af, 
at der var skrevet noget på kuglen, som 
var „tydeligt at læse", og som gik vi- 
dere end til at vise vej — nemlig for- 
klarede Herrens veje? Og hvad nu, 
hvis instruktionerne blev „forandret fra 
tid til anden", eftersom yderligere for- 
langender blev stillet af Herren og det- 
te „i overensstemmelse med den tro 
og flid", som blev vist den? (1. Nephi 
16:29) 

Aldrig havde I set noget lignende, for 
den var af mærkelig forarbejdning. 
Den retning, de to visere viste var ufor- 
anderlig, men inskriptionen forandre- 
des fra tid til anden i henhold til be- 
hov. 

Forestil jer selv som en yngre bror, 
som for eksempel Nephi, som mere 
åndeligt indstillet end jeres ældre brø- 
dre, I ville være meget omhyggelige 
med at følge de forskellige retninger, 
som blev vist af kuglen, kaldet Liaho- 
na. Forestil jer nu, at kuglen viste, at 
I skulle føre familien til mere frugtbare 
egne i ørkenen, hvor I kunne samle 
forråd? Forestil jer nu, at I på jeres 
lange rejser tilsidste ikke havde flere 
fødevarer, og børnene græd af sult. I 
havde en særlig fin bue af metal og 
pile dertil, men I kom til at knække 
buen af bar ivrighed. Og forestil jer 
så, at jeres brødre kom, kritiske fordi 
jeres træbuer ingen strenge havde, og 
det derfor var umuligt for jer at dræbe 
vildt til føde for familien. 
Forestil jer, af l var nødt til at sidde i 
lejren og høre på jeres ældre brødres 
„knurren meget over deres lidelser i 
ørkenen" og direkte kritisere jeres far 



og jer selv og endog Herren for at ha- 
ve ført jer ud i denne tørre ørken (1. 
Nephi 16:20). Madvarer var ved at blive 
sjældne. Og antag nu, at I, i denne van- 
skelige situation med kritik og ophæ- 
velser fra jeres brødres side, lavede 
en bue og brugte en lige pind som 
pil, og at I var bevæbnede med den 
nye bue og pil med en slynge og sten 
dertil. Derpå spurgte I jeres far, hvor 
I skulled drage hen — i hvilken retning 
— for at finde mad, og derpå følte jeres 
kære fars inspiration på grund af hans 
trofasthed mod Gud. 
Men forestil jer nu, at endog jeres far 
begyndt at knurre mod Herren for at 
have ført dem ud til disse ørkenom- 
råder. Hvordan ville I føle ved at vide, 
at jeres far såvel som jeres brødre 
blev bebrejdet af Herren for deres 
manglende tro og ydmyghed? Kan I 
forestille jer selv, og jeres ældre brød- 
re og far og hele familien stirrende 
intenst på kuglen og dens visere for 
at finde ud af, hvad den ville sige, når 
jeres far af Herren blev instrueret om 
at „se på kuglen og læse det, som står 
skrevet"? (1. Nephi 16:26) Kan I fore- 
stille jer alle jeres brødre og andre 
medlemmer af familien flokkes om- 
kring kuglen for at se den virke, i frygt 
og bæven ved tanken om at den var 
noget overnaturligt? Ville I ikke ryste 
af skræk, når I blev mindet om, at kug- 
lens visere virkede „i forhold til (jeres) 
tro og flid og den opmærksomhed, (I) 
viste den"? (1. Nephi 16:28) 
Hvad nu, hvis I tilsidst efter lang tids 
rejse og mange prøvelser fik overtalt 
jeres brødre til at hjælpe med at bygge 
et skib og på det sejle ud på et stort 
hav? Og hvis viserne efter kort tids 
sejlads ikke længere virkede, så ski- 
bet blev drevet baglæns på grund af 
manglende tro hos jeres brødre, som 
var meget rå og ondskabsfulde? (Se 1. 
Nephi 18:9 og fremefter) Hvad nu, hvis 
de bandt jer på hænder og fødder, og 
jeres arme og ankler smertede? Hvad 
ville I mene om alt dette, når I vidste, 
at blot de ville efterleve Herrens ord 
og være ydmyge, ville viserne virke? 
Hvad ville I sige, når engelen tilsidst 
kom og beskyttede jer og udfriede jer 
af jeres fangenskab, og brødrene til en 
vis grad omvendte sig. Når viserne 
igen begyndte at virke, og I igen var 
på vej til jeres bestemmelsessted? 



Kuglen eller Liahona - der betyder 
kompas — blev af Herren specielt frem- 
stillet for at vise Lehi den kurs, han 
skulle følge på sin rejse ud i ørkenen. 
Kunne I ikke lide at have en sådan 
kugle — ville ikke enhver af jer kunne 
lide det - så den, når som helst I gjor- 




36 



0> 



X 

x/l 
0) 

Q 

C/3 

cm 
cj 

2 

M> 
t/3 

$-1 



0) 

0) 

■M 

M> 

o 

+-> 

$-i 

<u 

O 




Oh 
03 

M 

C/3 
+-> 

C 

0) 
C/3 

cu 

<u 

c/3 

Li 

+■> 

Q 




ocS 
tf 

C/3 
> 



P 




L.D.S. f 

TRANSLATION SEJ 

-~ JilBRA] 




> 


T3 




ort 




ti 


b 


o< 


4> 


O 


c« 


iS 


'O 


V2 




• i— 1 


•0 
o 


pq 


Cd 




1— ) 


(L> 




T3 




C 




0) 




u 


ao 


<v 


4> 


Td 


o 


.1—1 


Ci 

o 


C/5 


c 


U 


S 

o 


a 








+•» 




D 




Q 







de noget galt, kunne pege på den rig- 
tige vej og skrive budskaber til jer, så 
I altid ville vide, når I var på gale veje 
eller gjorde noget forkert? 
Men det er noget, I allesammen har, 
unge brødre. Herren gav enhver dreng, 
enhver mand, ethvert menneske en 
samvittighed, som advarer, hvergang 
men begynder at gå den forkerte vej. 
Man får det altid at vide, hvis man vil 
lytte; men selvfølgelig kan man blive 
så vant til at høre budskaberne, at kan 
ignorerer dem, indtil man til sidst ikke 
mere lægger mærke til dem. 
I må forstå, at I har noget, der ligner 
et kompas, en slags Liahona, indbyg- 
get i jer selv. Ethvert barn har fået det. 
Når et barn er otte år, kender det for- 
skel på godt og ondt, hvis forældrene 
har opdraget det godt. Hvis barnet ig- 
norerer den Liahona, som det har i sig, 
vil den tilsidst ikke længere hviske til 
barnet. Men hvis vi vil huske på, at 
enhver af os har den til at lede os på 
den rigtige vej, vil vores skib ikke kom- 
me ind på en forkert kurs; der vil ikke 
komme lidelser, buer vil ikke gå i styk- 
ker, og børn vil ikke græde af sult — 
hvis vi lytter til vores egen Liahonas 
diktat, det, som vi kalder samvittighe- 
den. 

Brødre, dette har været en vidunderlig 
aften for os alle sammen. Vi har netop 
modtaget en telefonopringing fra Mel- 
bourne i Australien, med besked om, 
at de modtager konferencen godt, og 
det er så det tredie af verdens fire hjør- 
ner, vi har hørt fra. 

Brødre, vi har hørt nogle vidunderlige 
budskaber her i aften. Må Herren vel- 
signe os, at vi vil tænke over dem, be- 
arbejde dem og tage dem til os, så vi 
kan udføre det store arbejde, Herren 
har givet os. Herren lever virkelig. Ver- 
dens Frelser lever også. Han har et 
program for os. Han har bekendtgjort 
for os, at vores personlige Liahona 
ikke vil virke, hvis vi lever på en så- 
dan måde, at man ikke kan stole på os. 
Vi forstår måske ikke fuldtud alt det, 
som Herren siger, vi skal gøre, men 
min tro og min bøn er, at vi vil, og at vi 
alvorligt vil, overveje alt, det som vi 
hører under denne konference, fra vo- 
re ledende brødrer. Må Herren velsig- 
ne os. Må fred være med os og glæde 
og velbefindende. Det beder jeg om i 
Jesu Kristi navn. Amen. 



Konferencerne har til formål at udsen- 
de en advarselsrøst — og har vi først 
hørt den, må vi uden at svigte advare 
vores næste. 



Formålet 

med konferencer 




H 



Lvorsomhelst jeg kommer, synes 
folk at være interesserede i at høre 
om de område-konferencer, som vi af- 
holder rundt omkring i verden. Idag 
vil jeg ganske kort fortælle, hvorfor vi 
holder dem, hvordan de afvikles, hvor- 
dan folk reagerer, og deres virkning de 
forskellige steder. Jeg vil især omtale 
de område-konferencer, der blev holdt 
i Europa i sommer. 

Præsident Kimball har forklaret, at kir- 
ken er vokset så hurtigt rundt om i 
verden, at det ikke længere er praktisk 
at begrænse vores generalkonferencer 
til dem, som holdes i april og oktober 
i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hel- 
liges hovedkvarter i Salt Lake City. For 
det første ville det være umuligt at hu- 
se alle de mennesker, som ville komme 
fra hele verden; og der ville også være 
mange, som ikke havde mulighed for 
at komme. Derfor bringer vi nu konfe- 
rencerne ud til folk. 
Område-konferencer afholdes på stra- 
tegiske steder over hele verden, for at 
præsidenten kan mødes med folket, og 
folket på sin side kan se profeten, de 
andre generalautoriteter og deres hus- 
truer ansigt til ansigt. Det vigtigste for- 
mål er at bringe evangeliet ud til folk 
i deres egne omgivelser og på deres 
eget sprog, opmuntre de hellige til at 
udføre deres pligter, øge deres tro og 
hengivenhed, og lytte til en advarsels- 
røst. 
Skønt vi nu har medlemmer i 75 lande, 



PRÆSIDENT N. ELDON TANNER 
Førsterådgiver i Det øverste Præsidentskab 



har vi kun kirkelige organisationer i 58, 
og i dem tales der mange forskellige 
sprog. Indtil nu har vi holdt ti serier 
område-konferencer i 28 forskellige 
lande med en deltagelse fra 1.600 til 
16.000 ved hvert møde — med ialt lige 
ved 200.000 deltagere fra 34 lande 
rundt om i verden. 

Fra hovedkvarteret deltager som regel 
to medlemmer af Det øverste Præsi- 
dentskab, to medlemmer af De tolvs 
Kvorum samt to eller tre andre gene- 
ralautoriteter, inkluderende områdets 
tilsynsførende, alle med hustruer. 
Programmet omfatter sædvanligvis føl- 
gende ved hver konference: 
En kulturaften, der er repræsentativ 
for områdets forskellige lande, hvilket 
er blevet helt fremragende udført ved 
hjælp af glimrende talenter hos de lo- 
kale medlemmer. 

Et moder-datter møde, hvor der som 
regel indgår taler af hustruerne til Det 
øverste Præsidentskab, et medlem af 
Det øverste Præsidentskab, andre ge- 
neralautoriteter og af en lokal søster. 
Talerne fremhæver den store rolle, 
kvinder spiller i kirken, dens hjælpe- 
organisationer og i samfundet, for- 
uden den store indflydelse de har på 
deres familier. Kvinderne bliver mindet 
om, at de ikke kunne have noget større 
ansvar eller tilfredsstillende oplevelse 
end at være med-partnere med Gud i 
den guddommelige plan at bringe hans 
børn ind i den jordiske tilværelse, at 



37 



lære dem evangeliet og hjælpe med 
at bringe dem tilbage til vor himmelske 
Faders nærvær. 

Der er også et præstedømmemøde for 
fædre og sønner. 

Ved hver konference afholdes en sær- 
lig middag, hvor generalautoriteterne 
og deres hustruer har lejlighed til et 
hyggeligt samvær med præstedømme- 
lederne og deres hustruer fra stavene 
og missionerne. Der er også offentlige 
møder, hvor der sædvanligvis holdes 
taler af medlemmer af Det øverste 
Præsidentskab, andre generalautorite- 
ter og lokale ledere. 
Folk, der overværer disse konferencer, 
kommer fra landsbyer og byer, hvor 
medlemmerne altid er en minoritet og 
ofte er få i antal. Mange af dem må 
rejse i flere dage og hundreder af mil 
og ofte med stor opofrelse, for at kun- 
ne deltage. 

De forskellige områders tilsynsførende 
(som også er generalautoriteter) har 
altid lejlighed til at tale ved område- 
konferencerne, og ved denne lejlighed 
vil jeg gerne nævne den strålende ind- 
sats, de yder i deres respektive om- 
råder. Deres forståelse af folket og de 
lokale forhold er af yderste vigtighed, 
og deres budskaber er altid inspire- 
rende. På samme måde vokser de lo- 
kale medlemmer til store højder, når 
de viser deres tro på og gode forståel- 
se af evangeliet, fast besluttet på at 
efterleve og hjælpe andre til at efter- 
leve dets belæringer. 
Musik leveres af lokale, kombinerede 
kor fra 100 til 300 medlemmer, hvoraf 
mange har rejst over store afstande 
og øvet mange timer for at kunne yde 
deres allerbedste. Jeg vil meget gerne 
lykønske dem. Jeg er altid meget im- 
poneret over de gode musikdirigenter, 
der kommer fra de forskellige sam- 
fund, og der opstår mange bevægede 
øjeblikke, og mangen en tåre fældes, 
når vore konferencer slutter med san- 
ge som, „Hav tak for profeten, du 
sendte" og „Gud vær' med dig til vi 
ses igen". 

Vi holder ofte pressekonferencer i de 
byer, vi besøger, med fokus på kirken 
og evangeliets frugter. De positive rap- 
porter fortæller altid, at mormoner, der 
efterlever evangeliet, er sundere, lyk- 
keligere, har mere succes og lever 
længere. Sådan presseomtale i forbin- 



delse med de åndelige møder resul- 
terer i forøget tro og hengivenhed, be- 
gejstring og aktivitet. 
Det er dejligt at tale med nyomvendte 
medlemmer af kirken. En kvinde for- 
talte mig om sin begejstring, for hun 
havde aldrig rigtigt før forstået, at Gud 
var et levende, personligt væsen, eller 
at hun var et åndeligt Guds barn; at 
hun ville opstå bogstaveligt, og at hun 
ved at efterleve evangeliet og holde 
befalingerne kunne opnå evigt liv i 
Guds nærvær. 

En anden, som havde mistet et barn, 
sagde, at alting forekom hende håb- 
løst, indtil hun gennem evangeliets 
forkyndelse lærte, at hun kunne blive 
beseglet til sin mand ved guddomme- 
lig myndighed for al evighed; at de 
kunne få deres lille barn beseglet til 
sig, og at børn, der blev født i et så- 
dant ægteskab, ville blive en del af en 
evigtvarende familieenhed. 
Vore budskaber til disse hengivne 
medlemmer fremsættes i et meget en- 
kelt og ligefremt sprog, som bliver 
oversat, hvor det er påkrævet. Jeg på- 
peger over for medlemmerne, at de 
har et stort ansvar for at udøve indfly- 
delse til det gode i deres respektive 
områder. De må ikke lade sig skuffe 
men bør leve eksemplarisk, lære deres 
familier at holde budene og sprede 
evangeliets budskab blandt deres na- 
boer. 

Med hensyn til deres status som mi- 
noritet kan jeg godt lide at minde dem 
om, at der kun var seks medlemmer 
registreret, da kirken blev organiseret 
i 1830, og at Herren dengang befalde 
dem at bringe evangeliet ud til verden. 
Det må have været en nedslående ud- 
fordring, men i betragtning af de van- 
skeligheder og den forfølgelse, de 
stod over for, satte de sig for at leve 
op til den. Og til trods for at de blev 
drevet fra sted til sted og fik deres 
hjem nedbrændt, deres ejendele fra- 
stjålet og deres templer ødelagt, for- 
blev de for evangeliets skyld trofaste 
i troen. Idag har vi over 3V2 million 
medlemmer og mere end 24.000 mis- 
sionærer til at hjælpe med at sprede 
det evangeliske budskab. 
Jeg minder dem om de store ofre, dis- 
se tidlige pionerer måtte yde, når de 
var nødt til at forlade deres dejlige 
hjem i Nauvoo og rejse gennem ørke- 



nerne, hvor de mødte død og lidelser. 
Men fordi de vidste, at de tilhørte Je- 
su Kristi kirke, fortsatte de, idet de, 
som vi alle bør, huskede på, at vor 
Herre og Frelser selv blev forfulgt og 
tilsidst korsfæstet, idet han gav sit liv, 
for at vi kunne opnå udødelighed og 
evigt liv sammen med ham, hvis vi vil 
acceptere og efterleve hans lære. 
Vore medlemmer må forstå proble- 
merene vedrørende frafald og genop- 
rettelse og have et vidnesbyrd om Jo- 
seph Smiths guddommelige mission. 
De må forstå og efterleve visdoms- 
ordet og være fuldstændigt omvendt 
til forståelsen af, at Guds Ånd ikke kan 
opholde sig i et urent legeme. 
Jeg ville ønske, at det var muligt at 
overlade jer den vidunderlige ånd og 
de inspirerende ord, der kom fra alle 
talerne, men da tiden ikke tillader det, 
vil jeg nøjes med at give jer nogle ud- 
drag fra taler fra den sidste serie kon- 
ferencer. 

Præsident Kimball overbragte hilsener 
på sin dejlige, kærlige måde og ud- 
talte Herrens velsignelser over folket. 
Han opfordrede de tilstedeværende til 
at holde budene, at leve ærligt og ret- 
skaffent og at være eksempler for ver- 
den. 

En tale, som jeg gerne vil henvise til 
handlede om renhed. Præsidenten tal- 
te ligefremt og på en måde, som folk 
ikke blot kunne forstå, men heller ik- 
ke kunne misforstå. Han benyttede 
analogien om et skib på et oprørt hav 
og sagde, at mange skibe var gået tabt 
med last og passagerer på grund af 
sammenstød med andre skibe, isbjerge 
og klippefyldte kyster. Han forklarede, 
at en ny opfindelse forud kunne adva- 
re om fare for sammenstød og blive 
ved med at udsende faresignaler, ind- 
til faren var afværget. 
Han sagde, at unge mennesker på 
samme måde som skibene rejste på 
have, hvor store ulykker kan forekom- 
me, medmindre de lytter til de givne 
advarsler, og han tilføjede: 
„Som leder af kirken og til en vis grad 
ansvarlig for ungdommen og dens vel- 
befindende, løfter jeg min stemme højt 
og stærkt og siger uden vaklen til de 
unge: ,l er på farligt område og måske 
i en periode af jeres liv, hvor der er 
fare på færde. Spænd jeres bælte, hold 
fast, og I vil kunne overleve denne 



38 



storm.' Når vi er blevet advaret, bør vi 
lytte og handle således, at vi undgår 
lavvandet, klipperne og farezonerne." 
Præsidenten talte meget stærkt imod 
hor, utugt og andre former for perver- 
sitet. Han citerede Paulus, som adva- 
rede mod at „have samkvem med 
utugtige mennesker . . . udstød (der- 
for) det onde menneske af jeres kreds" 
(I.Kor. 5:9,13). 

Præsident Kimball fortsatte: „Hvis ba- 
re vore unge mennesker kunne lære 
denne fundamentale lektie — altid at 
søge ordentligt selskab og aldrig være 
sammen med dem, der har tilbøjelig- 
hed til at sænke deres standarder. Vi 
må gentage, hvad vi har sagt mange 
gange: Hor, med alle dets tilhørende 
synder, store og små, er af det onde 
og er på Adams, Moses' og på Paulus' 
tid, så vel som i 1977 fuldstændigt for- 
dømt af Herren. Kirken viser ingen 
eftergivenhed overfor disse perverse 
synder." 

Han fremhævede det alvorlige ved så- 
danne synder, men åbnede vejen for 
tilgivelse. Han citerede dette fra Lære 
og Pagter: 

„Se, den, der omvender sig fra sine 
synder, ham er de forladt, og jeg, Her- 
ren, kommer dem ikke mere i hu. 
Heraf kan I vide, om et menneske om- 
vender sig fra sine synder: Se, han vil 
bekende dem og aflægge dem." (L. & 
P. 58:42-43) 

Så sagde præsident Kimball: 
„For at kirkens standpunkt, med hen- 
syn til moral, kan forstås rigtigt, erklæ- 
rer vi med fasthed og uden vaklen, at 
det ikke er en udslidt klædning, falmet, 
gammeldags eller hullet. Gud er den 
samme igår, idag og for evigt, og hans 
pagter og lærdomme er uforanderlige. 
Gamle værdier opretholdes af kirken, 
ikke fordi de er gamle, men fordi de 
gennem tiderne har vist sig at være 
rigtige og sande. Upassende seksuel 
omgang kan kun bringe ulykke, skuf- 
felse, væmmelse og sædvanligvis af- 
visning. I en enkelt mørk, ufestlig time 
kan livet splintres. Uskylden er borte 
for bestandig, og stjålen dyd kan ikke 
returneres. Vore sidste ord er disse fra 
profeten Esajas: ,Tvæt jer, I, som bæ- 
rer Herrens kar' (Esajas 52:11)." 
Ældste Thomas S. Monson erklærede 
en områdekonference for et godt tids- 
punkt til at overveje, at bede, at tænke 



og træffe en beslutning. Han talte om 
handlefrihed, idet han udtalte: 
„Handlefrihedens gave, denne ret til 
at vælge, er helt overvældende rigtig 
og af evigtvarende betydning. Hvad vil 
du vælge? Lad os ikke vende ufor- 
andrede hjem fra denne områdekon- 
ference. Lad os hellere forlade denne 
bygning med oprejste hoveder, opbyg- 
gende tanker, bevægede hjerter og be- 
rørte sjæle." 

Han kom med forslag til, hvordan hver 
enkelt kunne opnå de mål, der var sat, 
og det første var at lytte. Han frem- 
hævede betydningen af at lytte til Her- 
ren, til profeterne, til forældre og til 
den stille, sagte stemme, der hvisker 
til enhver af os. Han bad om, at enhver 
ville „lukke sine øren for den tillokken- 
de melodi, som kommer fra den syn- 
dens fløjtespiller, som hedder Satan, 
og istedet lytte til sandhedens." 
Han kom med et andet forslag, nemlig 
at vi også må lære. Og så citerede han 
fra Jakob: „Og vær ordets gørere, ik- 
ke blot dets hørere, ellers bedrager I 
jer selv" (Jacob 1 :22). Vi må tage ved 
lære af skrifterne og andre gode bø- 
ger, sagde han, og også lære af gode 
menneskers eksempel, som f.eks. ge- 
neralautoriteterne. 

Det tredje forslag var, at vi skulle ar- 
bejde. Han mindede os om Nephi's 
erklæring: „Jeg vil gå og gøre det, som 
Herren har befalet" (1. Nephi 3:7). Han 
bad os dele vort vidnesbyrd gennem 
arbejde med at opbygge Herrens rige. 
Hans sidste forslag var, at vi skulle 
elske. Han fortalte os, hvad Frelseren 
sagde til den lovkyndige om, at det 
første og største bud var at elske Gud, 
og det andet, „Du skal elske din næste 
som dig selv" (Matt. 22:39). 
Han fortsatte med at sige: 
„Snart vil denne historiske serie kon- 
ferencemøder være forbi. Mængden 
vil drage hjem, lysene slukkes, orglets 
toner dæmpes og forsvinder; men I og 
jeg vil aldrig mere være de samme. Vi 
har hørt en profets stemme, præsident 
Spencer W. Kimball's røst. Vi har i 
kærlighed tilbedt sammen. Vi har følt 
vor himmelske Faders godkendelse. 
Forhåbentlig har hver enkelt truffet sin 
beslutning: Jeg vil lytte; jeg vil lære; 
jeg vil arbejde; jeg vil elske. Som 
hjælp i vor afstukne kurs kan vi være 
sikre på Herrens altid nærværende 



hjælp. ,Se, jeg står for døren og ban- 
ker; om nogen hører min røst og åb- 
ner døren, da vil jeg gå ind til ham.'" 
(Johs. Ab. 3:20) 

Et smukt eksempel på vore konferen- 
cers tema var en tale af ældste Boyd 
K. Packer om „En Advarsels Røst". 
Han begyndte med et citat fra det før- 
ste afsnit i Lære og Pagter, hvor Her- 
ren siger: 

„Og en advarselsrøst skal gå ud til alle 
mennesker gennem mine disciples 
mund, som jeg har udvalgt i disse sid- 
ste dage. 

De skal gå ud, og ingen skal kunne 
hindre dem; thi jeg, Herren har befalet 
dem at gå" (L. & P. 1 :4-5). 
Han henviste derefter til det seneste 
sammenbrud af Teton-dæmningen i 
Idaho og beskrev grafisk, hvad der 
skete ved den lejlighed, da huse, kir- 
ker og hele småbyer forsvandt, lait 
blev 790 huse ødelagt, og 800 andre 
alvorligt beskadigede, inkluderende 
skoler, kirker, forretnings — ejendom- 
me, osv. Omkring 7.800 mennesker be- 
fandt sig umiddelbart i oversvømnings- 
området, og længere nede i dalen var 
andre 25.000 i alvorlig fare. Jeg citerer: 
„Men hvad skete der med folk den 
lørdag morgen? Det var simpelthen et 
mirakel! Der var dødsfald, ja, men kun 
seks druknede. Hvordan kunne en så 
forfærdelig ødelæggelse finde sted og 
så få miste livet? 

Svaret er: De var advarede. Nogle af 
dem havde den morgen haft en under- 
lig, urolig fornemmelse og reagerede 
derfor øjeblikkeligt, da advarslen lød. 
De lyttede til advarslen. Sidste dages 
hellige lytter til advarsler. De har læst 
den åbenbaring, hvori det hedder: 
„Thi dette er en advarslens dag og ik- 
ke en dag til mange ord. Thi jeg, Her- 
ren, lader mig ikke spotte i de sidste 
dage" (L. & P. 63:58). 
Ældste Packer sagde, at efter viden- 
skabelige beregninger, kunne 5.300 ha- 
ve mistet livet, men alligevel blev det 
kun til de få. De kunne ikke klatre op 
på taget og redde sig på den måde, 
for husene blev skyllet væk, og de fle- 
ste havde adskillige mil til højere be- 
liggende områder. De blev reddet, for- 
di de lyttede til en advarsel og derpå 
advarede deres naboer. 
Han citerede igen fra åbenbaringer- 
ne: ,Og de, som de har advaret på de- 



39 



res rejse, skal påkalde Herren og end- 
nu en liden tid overveje den advarsel, 
de har fået. 

Se, jeg sendte jer ud for at vidne og 
advare folket, og det tilkommer enhver, 
der er blevet advaret, at advare sin 
næste' (L & P. 88:71,81). 
Og så sagde han: „Dette er den måde, 
hvorpå de blev reddet. Enhver, som 
var blevet advaret, råbte til sin familie 
og til sine naboer . . . Tror I, at det gik 
stille for sig? Nej, det var ikke på den 
måde, det skete. Advarslerne blev råbt 
og skreget. Man tudede i hornene. Al- 
le midler blev taget i brug for at adva- 
re. De råbte: .Oversvømmelse! Over- 
svømmelse!' 

Af de seks, der druknede, befandt én 
sig lige neden for dæmningen og hav- 
de ingen chance. De andre lyttede en- 
ten ikke til advarslerne eller gik tilbage 
for at hente noget. Enhver, som var 
blevet advaret, advarede sin næste. 
Der er kapitel efter kapitel af mirak- 
ler. Hele episoden står som et stort mi- 



rakel. Og hele katastrofen står som en 
advarsel." 

Ældste Packer afsluttede sin beretning 
med disse ord: 

„Det er nu lørdag morgen i Herrens 
plan, og vi fortsætter ubekymret vort 
arbejde, beskæftiget med alle livets al- 
mindelige gøremål. Men mange af os 
går rundt med en urolig, ængstelig fø- 
lelse. Og til disse konferencer har vi 
hørt profeten og apostlene løfte en ad- 
varselsrøst. ,Kom bort fra dalen', siger 
de. ,Søg op på højere grund. Kom bort 
fra misgerningernes oversvømmelse, 
bort fra ondskab og åndelig katastro- 
fe.' Og jeg gentager, det påhviler en- 
hver, som er blevet advaret, at advare 
sin næste." 

Og således, mine brødre og søstre, er 
hovedformålet med områdekonferen- 
cer, hovedformålet med generalkonfe- 
rencer, hovedformålet med denne kon- 
ference — at udsende en advarsels- 
røst. I, som hører og bliver advaret må 
advare jeres næste. Hvis vi undlader 



at lytte til de givne advarsler, vil vi 
måske alle være fortabt. 
I vor tid, hvor så mange har vendt de- 
res hjerter og deres øren bort fra Her- 
rens ord, tilkommer det alle, som end- 
nu tror, at være mere flittige og mere 
trofaste og mere ivrige efter at for- 
kynde Jesu Kristi evangeliums prin- 
cipper. Jeg bærer vidnesbyrd om, at 
Gud lever, at Jesus er Kristus, og at 
dette er hans kirke, som han leder 
gennem vor profet, Spencer W. Kim- 
ball. Lad os leve således, at vi med 
vore familier og kære kan frelses fra 
den ødelæggelse, der er uundgåelig, 
medmindre vi påny vender os til Gud 
og holder hans befalninger. 
At vi alle må blive engageret i retskaf- 
fent arbejde, og med kærlighed i vore 
hjerter og vidnesbyrd om sandheden 
på vore læber må lytte til vor profets 
advarsler og selv derefter advare vore 
naboer, beder jeg om i Jesu Kristi 
navn. Amen. 



Søster Camilla Kimball, hustru til præsident Spencer W. Kimball. 




40 




Selvkritik vil give os fornyet selvagtel- 
se, større selvrespekt og højne vor 
personlighed. 



ÆLDSTE MARVIN J. ASHTON 
af De tolvs Råd 



Forsvarlig 

grad af selvstyring 



E, 



m succesombrust fodboldtræner 
beskrev fornylig sin bedste spiller som 
en sportsmand, der ejede en ekstra, 
særlig dimension. Foruden at være en 
storartet hold-spiller, fik jeg at vide, 
at han er god til at arbejde for sig selv. 
Han har alle de for succes nødvendige 
fysiske og mentale egenskaber. Han 
ejer personlig stolthed og naturlig selv- 
agtelse. Han fører sig og opfører sig 
på en måde, der får hans hold-kam- 
merater til at sige: „han er afbalance- 
ret. Han ved, hvor han vil hen, og hvor- 
dan han skal komme der." 
Forsvarlig grad af selvstyring er en 
storartet dyd, der kan føre til person- 
lig stolthed. Personlig stolthed er en 
fremragende motivator. Det er en dyd 
at forstå, hvem vi er, og at opføre os i 
overensstemmelse dermed. At være 
skabt i Guds billede er en fantastisk 
velsignelse med tilhørende udvalgte 
ansvar. 

„Ved I ikke, at I er Guds tempel, og 
Guds Ånd bor i jer? 
Hvis nogen ødelægger Guds tempel, 
skal Gud ødelægge ham; thi Guds 
tempel er helligt, og 1 er jo hans tem- 
pel!" (. Kor. 3:16-17). 
Forsvarlig personlig stolthed er et 
værn imod tarvelig optræden. Passen- 
de selvagtelse er et grundlæggende 
element i personlig stolthed. Den er 
nødvendig, hvis individuel disciplin 
skal være nyttig og effektiv. Må jeg 
foreslå jer at overveje følgende tanker 
indenfor området selvstyring? 
Almindeligvis er omslaget på en bog 
beregnet til at skulle sælge indholdet. 



Det er ikke nødvendigt, at vi dør, for at 
blive bedømt af omslaget til livets bog. 
Til dem, som vil sige: „Det er, hvad l 
har inden i jer, der tæller, ikke jeres 
hårs og skægs længde," vil jeg sige: 
„Hvis det er rigtigt, og det mener jeg; 
hvorfor så løbe risikoen for at komme 
til at ligne noget, I ikke er?" Når man 
skal påvirke andre med hensyn til de- 
res personlige udseende, kan man som 
regel hurtigere opnå et resultat ved 
høfligt at appellere til stolthed, indtryk 
og opfattelse. 

Ens personlige opfattelse fremhæves 
ofte ved hjælp af det tøj, man går med. 
Passende, moderat, klædeligt og be- 
hageligt tøj hjælper os til en følelse af 
selvtilfredshed. Er man udfordrende 
eller usømmeligt klædt, kan det skabe 
forkerte indtryk og fejlbedømmelser. 
Udfordrende tøj kan også føre til for- 
kerte handlinger. Jeg har altid haft no- 
gen beundring og respekt tilovers for 
blinde venner, som, tiltrods for at de 
ikke var i stand til at se sig selv eller 
andre, alligevel syntes nette, pænt 
klædte og velsoignerede. Den pågæl- 
dende selv, eller et familiemedlem, 
prøver at hjælpe den blinde til at føle 
sig godt tilpas. Vi gør os selv og andre 
en bjørnetjeneste, når vi ser ud, som 
noget vi ikke er. 

Det kan meget vel være rimeligt at 
spørge sig selv: „Kan jeg være stolt 
af mit udseende? Er mit tøj en passen- 
de introduktion? Hvilket bedre eksem- 
pel på passende personligt udseende 
kan vi tænke os end det, som profeten 
Joseph Smith viste os, da han erklæ- 



rede: „Jeg så to personer, hvis glans 
og herlighed trodser enhver beskrivel- 
se" (Joseph Smith 2:17). 
At tage sig tid til at se så godt ud som 
muligt ved enhver lejlighed, er det 
bedste udtryk for velplejethed. Jeg 
kommer til at tænke på kvinden, som 
sagde: „Det begyndte at genere mig, 
at børnene, når de så mig frisere mig, 
bruge læbestift eller tage rent tøj på, 
altid sagde: ,Hvor skal du hen, mor?' 
Havde jeg ikke lov til at se godt ud 
derhjemme? Og så begyndte jeg at 
tænke på, hvor sjældent jeg i virkelig- 
heden klædte mig på blot for at være 
hjemme og gøre mit arbejde dér. I vir- 
keligheden udskiftede jeg sjældent mit 
arbejdstøj, undtagen når jeg gik i byen 
eller skulle ud. Jeg havde ladet mig 
blive for travlt optaget til at ulejlige mig 
med at pleje mig selv ordentligt und- 
tagen ved særlige lejligheder, når jeg 
skulle i byen eller i kirke. Intet under 
at børnene blev for virrede, når jeg en 
sjælden gang gjorde mig lidt mere 
præsentabel uden nogen tilsyneladen- 
de særlig årsag." 

Et af livets evigtvarende formål er at 
lære sig selv at kende. Dr. Thomas 
Harris har dette fornuftige at sige os: 
„De fleste mennesker når aldrig deres 
fulde menneskelige muligheder, fordi 
de forbliver hjælpeløse børn, der er 
overvældet af fornemmelsen af egen 
underlegenhed. Følelsen af at være 
tilfredsstillende indbefatter ikke, at den 
pågældende har fået kontrol over alle 
sine fejl og følelsesmæssige proble- 
mer. Det betyder bare, at han nægter 



41 



at lade sig paralysere af dem. Han er 
fast besluttet på at acceptere sig selv, 
som han er, men også på at påtage 
sig mere og mere kontrol over sit liv." 
At lære sig selv bedre at kende og 
gøre sig klart, at Gud har givet ethvert 
menneske gaver og talenter, er en vær- 
dig udfordring. „For der er mange ga- 
ver, og enhver har fået en gave gen- 
nem Guds Ånd. 

Nogen har fået én gave og andre en 
anden, så alle kan få gavn deraf." 
(L. & P. 46:11-12) 

At være klar over sine begrænsninger 
og muligheder vil hjælpe os til forøget 
selvagtelse. Vi har brug for bestandigt 
at være klar over bevidstheden om, at 



vi er Guds børn. Han kender os. Han 
hører os. Han elsker os. Passende selv- 
bevidsthed vil hjælpe os til at bevare 
vore vaner, liv og sjæle rettet mod lyk- 
kelige stier. Vi burde være stolte i be- 
vidstheden om, at vi har gudlignende 
egenskaber. Det var Abraham Lincoln, 
som sagde: „Det er vanskeligt at få et 
menneske til at føle sig skidt tilpas, 
når han føler sit eget værd og hævder 
at være i slægt med den store Gud, 
som skabte ham." (Tale om kolonisa- 
tion til en neger-deputation i Washing- 
ton den 14. august 1862). 
Det er vor forpligtelse at undgå selv- 
medlidenhed, selvfordømmelse og 
selvtilfredshed. Hvis vi retteligt forstår 



vores gensidige forhold til Gud, vil vi 
ikke tilbringe øjeblikke, dage eller en 
hel tilværelse med at spekulere over, 
„hvad jeg har gjort, at dette skal ske 
for mig?" „Hvad har Gud imod mig?" 
Eller „hvorfor har jeg ikke fået sådan- 
ne talenter som mine venner?" 
Vi må allesammen nødvendigvis have 
en vis grad af vilje og evne for at kun- 
ne kommunikere med andre i familien, 
i nabolaget og i organisationer. Høflig- 
hed og selvrespekt er nødvendige in- 
gredienser. Vi er nødt til at være yd- 
myge for at kunne være sammen med 
andre. Passende selvstyrelse vil gøre 
det muligt for os først og fremmest at 
være en del af et hold, og derefter 



Kristusfiguren i Visitors center på Tempelpladsen. 




eventuelt en træner, kaptajn eller 
„superstar". I dette forhold og denne 
livsopfattelse tager sandheden: „Der- 
som I ikke er ét, er I ikke mine" (L & 
P. 38:27) ny form og får ny mening. 
En anden vigtig del af meningsfyldt 
selvstyring er selvdisciplin, og den 
eneste form for disciplin, der virkelig 
virker, er selvdisciplin. Hvad kan give 
større tilfredsstillelse i livet end at op- 
nå fuldkommenhed i selvstyring. Gode 
sundhedsvaner, ærlighed, overbæren- 
hed, god opførsel, konversering og 
selvkontrol kan være værdifulde egen- 
skaber i ens omdømme. Disse karak- 
teregenskaber reflekterer i det ydre 
indtrykket af beherskelse. Ærlighed 
over for sig selv muliggør ærlighed 
over for Gud, familie og alle andre i 
den daglige omgangskreds. Et men- 
neske, der er ærlig over for sig selv, 
vil også være det i omgangen med alle 
andre. Et menneske kan kun vandre 
rank gennem tilværelsen, når det går 
fremad i den rigtige retning. Han må 
vide, hvor han til enhver tid og under 
alle omstændigheder er på vej til. Man 
undgår det dårlige udseende, når man 
følger en vej, der fører opad og vide- 
re, snarere end nedad og ud. At være 
ivrigt optaget af værdige opgaver og 
først at søge Guds rige er evige be- 
viser på forsvarlig selvstyring og pas- 
sende anvendelse af personlige kilder. 
Når man belærer om selvdisciplin, bør 
vægten lægges på selvrespekt og 
værdsættelse i stedet for at benytte 
skældsord og forårsage flovhed og tå- 
rer som middel til at fremme en bedre 
opførsel. En af de største tragedier, der 
kan forekomme i et menneskes liv, er 
nedbrydelsen af ens selvrespekt. Den 
ne ødelæggelse er ofte selvforårsaget. 
Ophøjede udtryk for menneskelige fø- 
lelser, et godt eksempel og høflighed 
opbygger selvrespekt. Folk bliver op- 
løftede, når de behandles, som om de 
allerede er, hvad de kan blive. Det er 
min erfaring, at de fleste tænkende 
mennesker reagerer mere positivt over 
for venlig overtalelse end overfor trus- 
ler eller nedrakning. 
Selv personlige sundhedsvaner bedres 
som regel ved passende fremhævelse 
af timelige og evige værdier, snarere 
end ved fordømmelse og afsky. Over- 
vægtige mennesker bør opmuntres til 
at tænke over udseende og sundheds- 



mæssige fordele ved en passende diæt 
og slankekur. De fleste vil reagere ved 
ærlig påskønnelse af, hvad der er ble- 
vet gjort eller oprigtigt forsøgt, sna- 
rere end på bildende hentydninger. 
Ofte er selvdisciplinen, med hensyn til 
den personlige sundhed, gået tabt el- 
ler er svag, fordi vi tillader os selv at 
fortabe os i hævngerrig eller ond- 
skabsfuld indstilling. For nylig talte 
jeg med en und mand om narkotika. 
På spørgsmålet: „Hvorfor bruger du 
narkotika?" svarede han: „For at hæv- 
ne mig på mor." Som svar på mit 
spørgsmål: „Hvorfor lader du dig in- 
volvere i brug af alkohool?" svarede 
en attraktiv hustru og ung mor, der 
fornylig var kommet ind i vanen med 
at drikke alkohol: „Den svigerfar, jeg 
har, skal ikke fortælle mig, hvad jeg 
må og ikke må gøre!" Hvis der findes 
gode grunde til at være afhængig af 
narkotika og alkohol, og i øjeblikket 
kender jeg ikke til nogen, så må der 
være bedre årsager end dem, der her 
er blevet fremført af disse to menne- 
sker. Gud og mennesker herliggøres 
gennem intelligent selvstyrelse. 
Lige så vigtigt for vores selvstyring, og 
almindelige opførsel som et sobert ud- 
seende, er vores stemmeføring, benyt- 
telse af et værdigt sprog, god opførsel, 
respekt for andres rettigheder og høf- 
lighed. 

I enhver forsamling eller i en personlig 
situation er det forfriskende og opløf- 
tende at se mænd og kvinder, som 
tænker, taler og handler korrekt. Gode 
manerer er nødvendige for samværets 
værdighed og fred og bør være noget, 
som vi alle tager alvorligt, og alligevel 
hører og læser vi mindre om menne- 
skers kulturmønster end om afmag- 
ringskure og daglige problemer som 
middel til at fremme vores personlige 
accept og udvikling. Høflighed er 
bedst, når den er mindst fremtræden- 
de. Høflighed er ikke en tidligere ge- 
nerations opfindelse; det er snarere 
en levemåde, som altid har eksisteret. 
Vi har brug for at blive mindet om, at 
Moses gjorde mere end at bringe De 
ti Bud ned fra bjerget. I utvetydige ud- 
tryk beskrev han en gentleman's op- 
førsel — høflighed over for venner og 
fremmede; respekt for de blinde, de 
døve, de gamle, de svage, de upåag- 
tede og afholdenhed fra sladder. 



Høflighed er ikke en usædvanlig op- 
førsel, der er reserveret vores særlige 
omgangskreds af venner eller bestem- 
te forhold. Det er ikke en kåbe, der 
tages på til bestemte lejligheder, eller 
mennesker. Det er en livsstil af umå- 
delig betydning, hvadenten det er 
hjemme, på kontoret eller på gaden. 
Den mildner det uventede, letter på 
vidunderlig måde verdens stød. Vi kan 
ikke i tilstrækkelig grad retfærdiggøre 
manglende høflighed uden hensyn til 
venskab eller situation. De bedste ma- 
nerer, som vi har lært derhjemme, vil 
dukke op på passende tidspunkter i 
vor omgang med andre mennesker. 
At komme præcis til aftaler og møder 
er en del af selvdisciplin og vidner om 
selvrespekt. Punktlighed, eller mange- 
len derpå, er ofte den eneste introduk- 
tion, man nogensinde vil få til nye 
grupper eller venner. Sindsro og lige- 
vægt følger ikke dem, som mangler 
den høflighed og dømmekraft at kom- 
me til tiden. 

Veldisciplineret er den person, som 
udvikler tålmodighed over for sine 
medmennesker. I samtaler er han hen- 
synsfuld og forstår at lytte. En høflig 
samtaledeltager virker ikke pralende, 
plaprende eller uforskammet. Vis er 
den, som siger, hvad der nødvendig- 
vis må siges, men ikke alt, hvad der 
kunne siges. Mit håb og min bøn idag 
er, at vi vil betragte os selv med for- 
nyet ansvar, fornyet selvagtelse, høje- 
re selvbevidsthed og større selvres- 
pekt. Vi er Guds børn. Vi ejer virkelig 
Gud-givne egenskaber. Vi har virkelig 
mulighed og ansvar for at lære at være 
ledere. Lad os leve på en sådan måde, 
at det kan siges om os, at „han er vel- 
afbalanceret. Han ved, hvor han er på 
vej til, og hvordan han skal komme 
der. Han forstår at styre sig selv". Ved 
at gøre det, vil det blive muligt at yde 
en bedre indsats i riget og i større 
grad at påskønne Lorenzo Snow's gri- 
bende erklæring: „Som mennesket nu 
er, var Gud engang. Som Gud nu er, 
kan mennesket blive." (Se „Improve- 
ment Era", Juni 1919, p. 656). Det er 
det, forsvarlig selvstyring drejer sig 
om. 

Jeg efterlader hos jer disse tanker og 
mit vidnesbyrd i hans navn, som var 
det fuldkomne eksempel, ja i Jesu Kri- 
sti navn. Amen. 



43 




ÆLDSTE DELBERT L. STAPLEY 
De tolvs Råd 



Vi kan hente svar, vejledning og styrke 
i Paulus breve — og de, som benytter 
sig af dette, vil få fred og lykke. 



Apostlen Paulus' 
lærdomme 



Mi 



Jt budskab er taget fra apostlen 
Paulus' breve, som er skrevet for over 
1900 år siden. Paulus blev født som 
Saulus af Tarsus, og var både jødisk 
og romersk statsborger. Han blev en 
stærk forfølger af dem, der antog Je- 
sus Kristus som deres Herre og Kon- 
ge. Saulus blev ikke motiveret af ond- 
skab men af troen på, at han arbejdede 
mod en fjende af sin jødiske tro. 
På vej til Damaskus for at udøve sine 
forfølgelser, blev han pludseligt om- 
givet af et himmelsk lys, og han faldt 
hjælpeløs til jorden. En stemme spurg- 
te: „Saul! Saul! hvorfor forfølger du 
mig?" Som svar stillede Saulus to 
spørgsmål: „Hvem er du, Herre?" og 
„Herre, hvad ønsker du, at jeg skal 
gøre?" (Ap. Gern. 9:4-6) 
Kristus svarede: „Jeg er Jesus, som 
du forfølger." Så sagde han til Saulus, 
at han skulle gå ind i byen, Damaskus, 
hvor han ville få undervisning og in- 
struktioner. Saulus, som havde mistet 
synet, blev ledet ind til byen af sin 
rejsefælle. Dér gengav Ananias, en 
Herrens discipel og tjener, Saulus 
hans syn og fortalte ham, at Gud hav- 
de udvalgt ham til at kende sin vilje 
og høre hans røst; at han skulle blive 
et vidne for alle mennesker om den 
opstandne Kristus. 

Han blev døbt af Ananias og fra den 
stund inviede han sin lov til at opbyg- 
ge Herrens rige. (Ap. Gern. 9:4-19) 
Da han var blevet ordineret, blev Sau- 
lus en stor troens forsvarer, en dyna- 



misk retfærdighedens lærer; og en 
frygtesløs evangelieforkynder for ver- 
den. Han gik først til jøderne i deres 
synagoger; derefter foretog han tre 
missionsrejser, til mange folkeslag. 
Medens han var på mission blandt 
hedningerne, blev han kaldt eller kendt 
som Paulus. Hans kærlighed til sine 
omvendte søskende forårsagede, at 
han vendte tilbage for at iagttage de- 
res fremgang, og han skrev forma- 
nende breve til dem. Jeg føler stor res- 
pekt for apostlen Paulus. Jeg beundrer 
hans mod, ærlighed, styrke og tro, 
samt hans stærke vidnesbyrd. Jeg 
holder meget af hans lærdomme og 
finder dem lige så nyttige for folk i dag. 
Han var særlig udvalgt, et sandt vidne 
om den opstandne Kristus. 
Hvad var Paulus' ansvar som vidne? 
At undervise om troens budskab, om- 
vendelse og dåb; at bære vidnesbyrd 
om Frelserens guddommelige mission; 
at belære om menneskets slægtskab 
og forhold til Jesus og til Gud, vor Fa- 
der; at styrke deres vidnesbyrd; at for- 
klare evangeliet og styrke dem i deres 
daglige liv samt advare verden. 
Er dette ikke vore sidste dages hellige 
lederes mål? Ved alle møder, og til 
alle tider, søger de at styrke troen, op- 
bygge vidnesbyrd, opmuntre til hengi- 
venhed for sagen, velsigne folk, be- 
lære om pligter og ansvar, udvikle le- 
dere, forøge åndeligheden og advare. 
Jeg vil gerne fremlægge budskabet 
med Paulus' egne ord, valgt fra hans 



breve. Han stadfæstede sit hovedem- 
ne, da han modigt erklærede til ro- 
merne: „For jeg skammer mig ikke 
over Jesu Kristi evangelium, for det er 
en Guds kraft til frelse for enhver som 
tror." (Rom. 1:16) 

„Det vil jeg nemlig sige jer, brødre! at 
det evangelium, som er blevet forkyndt 
af mig, er ikke menneskeværk; det er 
jo heller ikke af noget menneske, jeg 
har fået det eller har lært det, men ved 
en åbenbaring af Jesus Kristus." (Gal. 
1:11-12) 

Han sagde til Timoteus: „Skam dig 
derfor ikke ved at vidne om vor Herre." 
Paulus lærte os også, at der er: „Een 
Herre, een tro, een dåb, een Gud, og 
alles Fader." (Ef. 4:5-6) Dette er sta- 
dig sandt. Hvor mange kirker i verden 
i dag tror, at Kristus blev døbt ved ned- 
sænkning i vandet „for at opfylde alt, 
hvad ret er"? Intet menneske kan ind- 
træde i Himmelen ved at sætte sig sine 
egne betingelser. Guds plan må følges 
for at opnå dette mål. Og Kristus er vor 
lærer og eksempel. Paulus erklærede: 
„Thi alle, som drives af Guds Ånd, er 
Guds børn." 
Vi er Guds børn. 

„Men når vi er børn, er vi også arvin- 
ger og Kristi medarvinger, ... Og vi 
ved, at alle ting samvirker til det gode 
for dem, som elsker Gud." (Rom. 8:14, 
16, 17, 28) 

Paulus formanede Timoteus: „Derfor 
påminder jeg dig om at opflamme den 
nådegave fra Gud, som du fik ved min 



44 



håndspålæggelse. ... Thi Gud har ik- 
ke givet os fejheds ånd, men krafts og 
kærligheds og besindigheds ånd." (2. 
Tim. 1:6-7) 

Paulus lærte også meget angående op- 
standelsen. „Ved I ikke," sagde han, 
„at alle vi, som blev døbt til Kristus 
Jesus, blev døbt til hans død? 
Vi blev altså begravet med ham ved 
dåben til døden, for at, som Kristus 
blev opvakt fra de døde ved Faderens 
herlighed, således skal også vi leve et 
helt nyt liv. Thi er vi sammen voksede 
med ham ved en død, der ligner hans, 
skal vi også være det ved en opstan- 
delse, der ligner hans. 
Thi Herren selv skal stige ned fra Him- 
melen, og der skal lyde en befalning, 
en overengels røst og Guds basun: 
Og først skal de døde i Kristus opstå." 
(I.Tes. 4:16) 

Paulus sagde angående sin forkyndel- 
se af evangeliet: „Thi om jeg forkyn- 
der evangeliet, har jeg ikke noget at 
rose mig af; jeg er jo under tvang; ve 
mig, om jeg ikke forkynder det!" (1. 
Kor. 9:16) 

Hans råd til andre, som ønskede at for- 
kynde evangeliet, inbefatter disse ord: 
„Og hvorledes skulle de prædike, hvis 
de ikke sendes ud." (Rom. 10:15) 
„Og ingen tiltager sig selv den værdig- 
hed, men man må som Aron kaldes 
dertil af Gud." (Heb. 5:4) Aron blev 
kaldet ved åbenbaring. Paulus frem- 
hævede enhed i troen. „Men jeg for- 
maner jer, brødre, ved vor Herres Jesu 
Kristi navn, at I skal være enige indbyr- 
des, og at der ikke må findes splittelse 
iblandt jer, men at I skal være fuldtud 
forenede i samme sind og i samme 
overbevisning." (1. Kor. 1:10) 
For Gud er ikke forvirringens, men fre- 
dens Gud." (I.Kor. 14:33) 
Så spurgte han: „Er Kristus da delt? 
Blev Paulus korsfæstet for jer? eller 
blev I døbt til Paulus' navn?" (I.Kor. 
1:13) 

„Som vi før har sagt, så siger jeg nu 
igen: dersom nogen forkynder jer 
evangeliet i strid med det, I har mod- 
taget — forbandet være han!" (Gal. 1: 

9) 

Apostlen Paulus fremsatte klare og ud- 
trykkelige måder, hvorpå de hellige 
skulle leve som sande kristne for at 
berede sig til ophøjelse. Han påminde- 
de lederne: „Således har også Herren 



bestemt, at de, der forkynder evange- 
liet, skal leve af evangeliet." (I.Kor. 
9:14) 

I sin undervisning om tro, definerede 
han den først som: „Tro er fast tillid 
til det, man håber, overbevisning om 
ting, man ikke ser." (Heb. 11:1) 
Så gav han det løfte: „Derfor skal I vi- 
de, at de, som er af tro, de er Abra- 
hams børn." (Gal. 3:7) 
Og han lærte: „Strid troens gode 
strid ..." (I.Tim. 6:12) 
Paulus lagde vægt på troens betyd- 
ning, idet han sagde: „ . . . Allerførst 
formaner jeg da til at frembære bøn, 
påkaldelse, forbøn og tak for alle men- 
nesker, for konger og alle i høje stil- 
linger, så vi må leve et roligt og stille 
liv, gudsfrygtigt og sømmeligt i alle 
måder." (I.Tin*. 2:1-2) 
„Så skal Guds fred, som overgår al for- 
stand, bevare jeres hjerter og jeres 
tanker i Kristus Jesus." (Fil. 4:7) 
Paulus påmindede de hellige om nød- 
vendigheden af at læse og studere 
skriften. Han sagde til Timoteus: „Og 
du kender fra barndommen af de hel- 
lige skrifter, som kan gøre dig viis til 
frelse ved troen på Kristus Jesus." (2. 
Tim. 3:15) 

„Ethvert skrift, som er indblæst af Gud> 
er også gavnligt til at belære, til at 
irettesætte, til at genoprejse, til at op- 
tugte i retfærdighed, så at Guds-men- 
nesket kan blive fuldt beredt, vel skik- 
ket til al god gerning." (2. Tim. 3:16-17) 
Til romerne skrev han: „De tog imod 
ordet med al god vilje og granskede 
dagligt skrifterne, om dette forholdt sig 
således." (Ap. Ger. 17:11) 
Familiemedlemmer blev instrueret om: 
„I mænd! elsk jeres hustruer, ligesom 
Kristus elskede kirken og gav sig selv 
hen for den," (Ef. 5:25) 
„ . . . men hustruen skal have ærefrygt 
for sin mand!" (Ef. 5:33) 
„Opmuntrer de unge kvinder til at være 
kærlige hustruer og mødre, sindige, 
kyske, gode, lydige mod deres mænd, 
for at Guds ord ikke skal blive spottet. 
Forman ligeledes de unge mænd til at 
være sindige i alle forhold, og vær 
selv et forbillede i gode gerninger; og 
vis i din lærergerning uforfalsket ren- 
hed, værdighed, sund, upåklagelig for- 
kyndelse, så den, der står os imod, 
må blive til skamme." (Tit. 2:4-8) 
„Og I fædre! I må ikke opirre jeres 



børn, men opdrag dem i Herrens tugt 
og formaning." (Ef. 6:4) 
„I børn! adlyd jeres forældre i alt, thi 
det er Herren velbehageligt." (Kol. 3: 
20) 

Så lærte han alle: „I skal derfor ligne 
Gud, som hans elskede børn, og vand- 
re i kærlighed, ligesom også Kristus 
elskede jer og gav sig selv hen for os 
som en gave og et offer, ,en liflig duft' 
for Gud. Men utugt og al slags uren- 
hed eller havesyge bør end ikke næv- 
nes iblandt jer, som det sømmer sig 
for hellige, ej heller skammelig færd 
eller tåbelig snak eller letfærdig skæmt 
(den slags er utilbørligt), men hellere 
taksigelse. Thi I skal vide, at ingen ut- 
ugtig eller uren eller havesyg — det er 
det samme som en afgudsdyrker! — 
har lod og del i Kristi og Guds rige. 
Lad ingen bedrage jer med tomme ord; 
thi for sådanne synderes skyld kom- 
mer Guds vrede over ulydighedens 
børn. Gør derfor ikke fælles sag med 
dem!" (Ef. 5:1-7) 

Andre vigtige lærdomme fremsat af 
ham: „Prøv alt, hold fast ved det gode! 
Hold jer fra det onde i enhver skikkel- 
se." (I.Tes. 5:21-22) 
„Lad os vandre sømmeligt som ved 
dag." (Rom. 13:13) 

„Vi skulle komme de fattige i hu." (Gal. 
2:10) 

„Enhver give, som hans hjerte har til- 
sagt ham, ikke tvært og tvungent; thi 
Gud elsker en glad giver." (2. Kor. 9:7) 
„Bær hverandres byrder." (Gal. 6:2) 
„Lad os gøre godt mod alle." (Gal. 6: 
10) 

„Lad broderkærligheden vare ved!" 
(Heb. 13:1) 

„Men vær gode mod hverandre og 
barmhjertige, så I tilgiver hverandre, 
ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus." 
(Ef. 4:32) 

„Glem ikke gæstfriheden; thi ved den 
har nogle, uden at vide det, haft engle 
til gæster." (Heb. 13:2) 
„Hold jeres færd fri for kærlighed til 
penge, nøjes med det, I har." (Heb. 13: 

5) 

„Kom jeres vejledere ihu, som har for- 
kyndt jer Guds ord." (Heb. 13:7) 
Paulus gav yderligere disse råd: „Ud- 
sluk ikke Ånden" — „Ringeagt ikke 
profetiskt tale" (I.Tes. 5:19-20) 
„Derfor lad os ikke mere fælde dom 
over hverandre, men fæld hellere den 



45 



dom, at man ikke må vække anstød 
hos sin broder eller give ham anled- 
ning til fald." (Rom 14:13) 
„Al bitterhed og hidsighed og vrede og 
skrig og spot være fjernt fra jer som 
i det hele al ondskab!" (Ef. 4:31) 
„I øvrigt, hent kraft fra Herren og hans 
vældige styrke!" (EF. 6:10) 
„At I skal opgive jeres tidligere levned 
og aflægge det gamle menneske, og 
iføre jer det nye menneske, der blev 
skabt i Guds lighed til at leve i den 
retfærdighed og fromhed, som hører 
sandheden til." (Ef. 4:22,24) 
„I øvrigt, brødre, glæd jer, vær fuldt 
beredte, lad jer formane, vær enige, 
hold fred, så skal kærlighedens og fre- 
dens Gud være med eder." (2. Kor. 13: 

11) 

Hvor smukt og fuldstændigt gennem- 
gik Paulus ikke alt, som ville sætte os 
i stand til at opnå den største lykke i 
dette liv og ophøjelse i det tilkommen- 
de. 

Farerne ved rigdom blev pointeret, og 
Paulus pointerede nødvendigheden af, 
at sådan blev anvendt på passende 
måde. På en viis måde påmindede han 
de hellige: 

„Thi vi har ikke bragt noget med ind i 
verden og kan heller ikke bringe noget 
ud fra den. Når vi har føde og klæder, 
skal vi lade os nøje med det. Men de, 
som vil være rige, falder i fristelser og 
snarer og mange uforstandige og ska- 
delige begæringer, som styrter men- 
nesker i undergang og fortabelse; Thi 
kærlighed til penge er en rod til alt 
ondt; drevet af den er nogle faret vild 
fra troen og har voldt sig selv megen 
bitter smerte." (I.Tim. 6:7-10) 
„Byd dem, der er rige i den nuværen- 
de verden, ikke at være hovmodige el- 
ler sætte deres håb til den usikre rig- 
dom, men til Gud, som i rigt mål giver 
os alt, for at vi må nyde godt deraf; 
byd dem at øve godgørenhed, være 
rige på gode gerninger, gerne give og 
dele med andre." (I.Tim. 6:17-18) 
Paulus gav også disse vigtige advars- 
ler: 

„Træk ikke i ulige åg med de vantro, 
thi hvad har retfærdighed og lovløshed 
med hinanden at skaffe? eller hvad 
fællesskab er der mellem lys og mør- 
ke?" (2. Kor. 6:14) 

I kan ikke både drikke Herrens kalk og 
onde ånders kalk." (1. Kor. 10:21) 

46 



„Far ikke vild. Gud lader sig ikke spot- 
te! thi hvad et menneske sår, det skal 
han også høste. Thi den, der sår i sit 
kød, skal høste fordærvelse af kødet, 
men den, der sår i Ånden, skal høste 
evigt liv af Ånden." (Gal. 6:7-8) 
„Thi syndens løn er døden, men Guds 
nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, 
vor Herre." (Rom 6:23) 
Når vi læser Paulus' forudsigelser om 
den ondskab, der skal komme, finder 
vi mange ligheder med verdens til- 
stand i dag. Tænk på og overvej disse 
advarsler: 

„Thi der kommer en tid, da de ikke vil 
finde sig i den sunde lære, men for at 
leve efter deres egne lyster skaffe sig 
lærere i hobetal, efter hvad der kildrer 
deres øren, og de vil vende øret bort 
fra sandheden og vende sig til fabler- 
ne." (2. Tim. 4:3-4) 

„Det skal du vide, at i de sidste dage 
skal der komme strenge tider, thi men- 
neskene vil blive egenkærlige, penge- 
kære, pralende, hovmodige, spottely- 
styne, ulydige mod forældre, utaknem- 
melige, ufromme, ukærlige, uforsonli- 
ge, sladderagtige, umådeholdne, rå, 
fjender af det gode, forræddere, frem- 
fusende, oplæste, lystens venner sna- 
rere end Guds venner; De har guds- 
frygt skin, men fornægter dens kraft 
. . . " (2. Tim. 3:1-5) 

„ . . . og stadig vil lære uden nogen 
sinde at nå til erkendelse af sandhe- 
den." (2. Tim. 3:7) 

„De hævder at de kende Gud, men i 
gerning fornægter de ham, afskyelige 
som de er, og ulydige og uduelige til 
enhver god gerning." (Titus 1:16) 
Den ugudelighed, om hvilken Paulus 
advarede, hersker i verden i dag og 
udbredes mere og mere. Men ligesom 
han advarede os, har han også givet 
os råd og vejledning. 



„Tag derfor Guds fulde rustning på, for 
at I må kunne stå imod på den onde 
dag ... så stå da med sandheden 
spændt som bælte om jeres lænder, 
og iførte retfærdigheden som brynje. 
Tag som sko på jeres fødder villighed 
til at forkynde fredens evangelium, løft 
i al jeres færd troens skjold, hvormed 
I kan slukke alle den Åndes gloende 
pile, tag imod .frelsens hjelm' og Ån- 
dens sværd, som er Guds ord. Gør 
dette til enhver tid under stadig påkal- 
delse og bøn." (Ef. 6:13-18) 
„Så I kan vandre Herren værdige, i alle 
måder ham til behag." (Kol. 1:10) 
„I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, 
hvad der er sømmeligt, hvad der er 
retskaffent, hvad der er rent, hvad der 
er elskeligt, hvad der har godt lov, al 
dyd og alt, hvad der er ros værd; det 
skal I have i tanke!" (Fil. 4:8) 
Så gav han dette løfte, at . . . „alt for- 
mår jeg i ham, (Kristus) som giver mig 
kraft." (Fil. 4:13) 

Paulus lærte os på magtfuld måde vig- 
tigheden af at sætte Jesus Kristus som 
vort forbillede, idet vi til stadighed 
stræber mod fuldkommenhed. Apost- 
len Paulus' breve kan give os svar, 
vejledning og styrke, ligesom de hjalp 
de hellige i oldkirken. Hvis vi bedende 
overvejer og grunder over, ikke blot 
Paulus' ord men alle de hellige skrif- 
ter, som vi har nu, vil vi blive styrket 
og beriget. 

Jeg bærer højtideligt vidnesbyrd om 
sandfærdigheden af apostlen Paulus' 
lærdomme. Hvis vi antager og efterle- 
ver dem, vil de bringe fred og glæde til 
alle, der oprigtigt søger efter lyset og 
sandheden. Dette beder jeg ydmygt 
om i Jesu Kristi navn. Amen. 

Ældste Bernhard P. Brockband, 
de halvfjerds første kvorum. 




Generalkonferencen søndag 
eftermiddag den 3. okt. 1976 



Alt at vinde 



En bøn til dem, som har fjernet sig fra 
evangeliet: „Gå igang, kom tilbage; je- 
res hjerters længsler vil blive opfyldt." 



intet at tabe 




ÆLDSTE GORDON B. 
De tolvs Råd 



HINCKLEY 



D< 



'et har været en meget insspi- 
rerende konference. Jeg føler mig 
overbevist om, at alle, som har taget 
del i den, er blevet styrket i deres over- 
bevisning om Herrens værk. 
Dette er det sidste møde, denne søn- 
dag eftermiddag og jeg håber, at der 
et eller andet sted findes nysgerrige 
lyttere, som engang har haft nær til- 
knyting til kirken, men af en eller an- 
den grund er faldet fra. Det er disse, 
jeg ønsker at henvende mig til med 
en inderlig bøn om vejledning ved Hel- 
ligåndens kraft, at de må høre og blive 
opbygget gennem den samme Ånd. 
Lad mig først læse noget af et brev, 
der for nylig blev sendt til Temple 
Square: 

„Jeg tilhører ikke mormonkirken . . . 
Jeg har aldrig troet på Gud og Jesus 
Kristus. Jeg har aldrig kunnet forstå, 
hvorledes jeg skulle elske en Ånd, som 
jeg ikke kender. Da jeg blev døbt, an- 
tog jeg Kristus, fordi jeg altid havde 
hørt, at hvis jeg ikke blev frelst, ville 
jeg utvivlsomt komme i helvede. At 
være „frelst" er altid blevet slynget ud 
mod mig. Jeg har ikke gået i kirke, i 
meget lang tid, fordi der altid blev 
fremført noget, som jeg ikke forstod 
og endnu ikke helt forstår. En viste 
mig en brochure: „Menneskets søgen 
efter lykke", og forklarede, hvad den 
indeholdt. Det åbnede mine øjne, og 
gennem mormonreligionen begyndte 
jeg at forstå Gud. Jeg begyndte at tro, 
at han virkelig eksisterer og elsker 



mig. Jeg ønsker at elske, prise og tjene 
ham. En , lille stemme' indeni mig for- 
talte, at jeg skulle søge efter Gud. Før 
betød det intet for mig, om der fandtes 
en Gud eller ej. Men det gør det nu. 
Hvem er Gud? Hvorfor findes der en 
Gud? Hvorfor behøver han mig, eller 
hvad ønsker han af mig? Hvorfor er 
jeg her? Hvorfor føler jeg mig så for- 
tabt? Der findes tusinder af spørgs- 
mål i mit hovede, som jeg så inderligt 
ønsker at finde svar på. Og siden jeg 
ingen steder har at gå hen, og jeg ikke 
ved, hvordan jeg skal begynde at sø- 
ge, beder jeg Dem om at give mig no- 
gen forståelse af ham og mormonreli- 
gionen. Vil De være så venlig at hjælpe 
mig med at finde disse svar? Lyt til mit 
råb om hjælp og giv mig fornuftige 
svar. Send mig venligst brochurer, 
breve, traktater, kort, ja, hvadsomhelst. 
På forhånd mange tak!" 
Jeg er overbevist om, at der findes tu- 
sinder rundt om i verden, som i deres 
ensomhed råber om hjælp ligesom 
dette menneske, der har skrevet dette 
brev. Men foruden disse findes der en 
anden gruppe, som er medlemmer af 
kirken af navn, men har forladt den, 
og som nu, i deres hjerter længes efter 
at vende tilbage, men ikke ved, hvor- 
dan og er for frygtsomme til at prøve. 
Disse stiller også i tankefulde øjeblik- 
ke dette spørgsmål: „Hvorfor er jeg 
her? Hvorfor føler jeg mig så fortabt? 
Åh, hjælp mig med at finde vejen." 
Dette får mig til at mindes en af de 



smukkeste historier, der nogensinde 
er blevet fortalt. Må jeg gengive den 
med hans ord, som først fortalte den: 
„Der var en mand, der havde to søn- 
ner. Den yngste af dem sagde til fa- 
deren: , Fader! giv mig den del af for- 
muen, som tilkommer mig. Så skiftede 
han ejendommen imellem dem. Og ik- 
ke mange dage derefter samlede den 
yngste søn alt sit og rejste langt bort 
til et fremmed land og ødte dér sin 
formue i et udsvævende liv. Men da 
han havde sat alt til, blev der en svær 
hungersnød i det land; og han be- 
gyndte at lide nød. 

Så gik han hen og holdt sig til hos en 
af borgerne der i landet, og han send- 
te ham ud på sine marker for at vogte 
svin. Og han ønskede at fylde sig med 
de bønner, som svinene åd; og ingen 
gav ham noget. 

Men han gik i sig selv og sagde: Hvor 
mange daglejere hjemme hos min fa- 
der har ikke fuldt op af mad? og her 
er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil stå op 
og gå til min fader og sige til ham: Fa- 
der! jeg har syndet imod Himmelen og 
over for dig, jeg er ikke længere værd 
at kaldes din søn, lad mig gå som en 
af dine daglejere. 

Og han stod op og gik til sin fader. 
Men da han endnu var langt borte, så 
hans fader ham og ynkedes inderligt 
og kom løbende og faldt ham om hal- 
sen og kyssede ham. Og sønnen sag- 
de til ham: , Fader! jeg har syndet imod 
Himmelen og over for dig, jeg er ikke 



47 



længere værd at kaldes din søn.' Men 
faderen sagde til sine tjenere: , Skynd 
jer at komme med den bedste klæd- 
ning og giv ham den på og sæt en 
ring på hans hånd og giv ham sko på 
fødderne; og hent fedekalven og slagt 
den, og lad os spise og være glade! 
Thi min søn her var død, men er blevet 
levende igen, han var fortabt, men er 
fundet igen." (Luk. 15:11-32) 
Til jer, mine brødre og søstre, som har 
taget jeres åndelige arv og er gået og 
nu finder en tomhed i jeres liv, vil jeg 
sige, at vejen er åben for jer til at 
vende tilbage. Bemærk ordene i lig- 
nelsen om den fortabte søn: „Men han 
gik i sig selv." Har I ikke tænkt over 
jeres tilstand og omstændigheder og 
længtes efter at vende tilbage? Den 
unge mand i lignelsen ønskede kun at 
være en tjener i sin faders hus, men 
hans fader, som så ham langt borte, 
løb for at møde ham og kyssede ham, 
iførte ham en klædning, gav ham en 
ring på fingeren, sko på fødderne og 
beredte et festmåltid for ham. 
Således vil det også gå jer. Hvis I vil 
tage det første frygtsomme skridt for 
at vende tilbage. I vil blive hilst med 
åbne arme, og kærlige venner vil byde 
jer velkommen. 

Jeg tror jeg ved, hvorfor nogle af jer 
forlod os. I blev fornærmet af en tan- 
keløs person, som gjorde jer fortræd. 
I misforstod hans handling og mente, 
at han gjorde det som repræsentant 
for kirken. Eller I er måske flyttet fra 
et område, hvor folk kendte jer, til en 
andet, hvor I faktisk stod alene og 
voksede op med kun ringe kundskab 
om kirken. Eller I kan være blevet til- 
trukket af andet selskab eller andre 
vaner. Eller I kan have følt jer klogere 
med hensyn til verdens visdom end je- 
res venner og bekendte i kirken, og 
med en vis foragt have trukket jer til- 
bage fra deres selskab. 
Det er ikke min hensigt at dvæle ved 
årsagerne. Jeg håber heller ikke, at I 
vil gøre det. Lad fortiden være glemt. 
Profeten Esajas, der levede i en anden 
tidsalder sagde disse ord, der passer 
til vor tid: „Tvæt jer, rens jer, bort 
med de onde gerninger fra mine øjne; 
Hør op med det onde, lær det gode 
. . . Kom lad os gå i rette med hinan- 
den, siger Herren. Er eders synder som 
skarlagen, de skal blive hvide som sne; 



er de røde som purpur, de skal dog 
blive som uld. Lyder I villigt, skal I æde 
landets goder." (Esajas 1:16-19) 
Dette er, hvad der er hensigten med 
evangeliet — at gøre dårlige menne- 
sker gode, og gode mennesker bedre, 
som præsident McKay plejede at sige: 
Der findes en forandringsproces, en 
fremgangsmåde i kirken, hvorved end- 
og disse, som har syndet alvorligt, kan 
komme tilbage. Lad ikke stolthed stå 
jer i vejen. Hvis det er problemet, fin- 
des der en historie i Det gamle Testa- 
mente, som jeg kunne lide at fortælle 
jer. 

Na'amans hustru havde en lille pige 
som tjente hos hende, en datter af Is- 
rael. Hun sagde til sin frue: „Gid min 
herre var hos profeten i Samaria; han 



ville sikkert skille ham af med hans 
spedalskhed." 

Da Na'aman hørte dette, hentede han 
kostbare gaver og skrev et brev til Is- 
raels konge. Men da kongen hørte om 
grunden til Na'amans komme, blev han 
forskrækket for han havde ikke kraft 
til at helbrede den spedalske. Da for- 
talte profeten Elisa kongen, at han ville 
hjælpe hærføreren. „Da kom Na'aman 
med heste og vogne og holdt uden for 
døren til Elisas hus. Men Elisa kom ik- 
ke engang ud for at hilse på hærføre- 
ren. Han sendte et bud til Na'aman og 
lod sige: ,Gå hen, og bad dig syv gan- 
ge i Jordan, så bliver dit legeme atter 
frisk, og du bliver ren!" 
Na'aman blev fornærmet over, at han 
blev bedt om at bade sig i Jordan, når 




48 




TV fotograf og tabernakelkorets dirigent Jerold Ottley 



i hele verden, finden der to mænd, 
som er blevet tildelt et ansvar for jer. 
Hvis I ikke kender dem, så ring til 
biskoppen i det ward, hvor I bor eller 
skriv et brev til kirken. I vil modtage 
besøg af nogen, som kan hjælpe jer 
uden forlegenhed. Med venlighed og 
kærlighed vil de vise jer vejen og tage 
jer ved hånden og lede jer. Prøv det. 
I har alt at vinde og intet at miste. Kom 
tilbage, mine venner. Der findes mere 
fred i kirken, end I længe har kendt. 
Der findes mange, hvis venskab I vil 
komme til at nyde. Der er kundskab at 
indhente, instruktioner at modtage, 
diskussioner at deltage i, som vil nære 
jeres ånd. Jeres hjertes stille længsel 
vil blive opfyldt. Tomheden, I så længe 
har følt, vil blive erstattet med en fylde 
af glæde. Jeg har en ven ligesom jer. 



der var renere strømme i hans eget 
land, og drog bort i vrede. Men hans 
tjenere bønfaldt ham om at gøre, som 
Elisa havde foreslået. Den stolte mand 
gav til sidst efter, og skriften siger: 
„Så drog han ned og dykkede sig syv 
gange i Jordan efter den Guds mands 
ord; og hans legeme blev atter friskt 
som et barns, og han blev ren." (2. 
Kong. 5:1-14) 

Og derfor gentager jeg: „Lad ikke stolt- 
hed stå jer i vejen. Evangeliets veje er 
enkle. Nogle af kravene kan for jer sy- 
nes at være elementære og unødven- 
dige. Forsmå dem ikke. Ydmyg jer og 
vandre i lydighed. Jeg lover jer, at re- 
sultaterne vil være vidunderlige og til- 
fredsstillende. 

Hvor skal I begynder? Hvordan I kom- 
mer igang? I hver af kirkens enheder 



For mere end fyrre år siden arbejdede 
vi sammen i missionsmarken. I de år, 
der fulgte, deltog han i krig. I sin en- 
somhed fandt han ligegyldige kamme- 
rater. Han blev gift udenfor kirken. Han 
dannede sig vaner, som fik ham til at 
føle, han ikke ville være velkommen. 
Han flyttede fra den ene del af landet 
til den anden. 

En søndag var jeg i en by i Californien 
til en stavskonference. Mit navn og 
billede havde været i den lokale avis. 
Telefonen ringede i stavscentret, da 
stavspræsidenten og jeg trådte ind i 
bygningen den morgen. Telefonop- 
ringningen var til mig, og ham, der 
ringede, sagde sit navn. Han ønskede 
at se mig. Jeg undskyldte mig fra mø- 
det, som jeg skulle have afholdt tid- 
ligt denne morgen og bad stavspræsi- 
denten sørge for det. Jeg havde noget 
vigtigere at foretage mig. 
Denne min ven trådte frygtsomt ind i 
kirkebygningen. Han havde været væk 
i lang tid. Vi omfavnede hinanden lige- 
som brødre, der længe havde været 
adskilte. Til at begynde med var vor 
samtale forlegen; men den blev hurtigt 
ivrigere, mens vi snakkede om den 
tid, vi havde tilbragt sammen i England 
for mange år siden. Der var tårer i 
denne stærke mands øjne. da han tal- 
te om kirken, som han engang havde 
været så aktiv i, og så fortalte han om 
de lange, tomme år, der fulgte efter. 
Han dvælede ved dem ligesom en 
mand, der taler om et mareridt. Da han 
havde beskrevet disse bortødede år, 
talte vi om hans tilbagevenden. Han 
mente, det ville være vanskeligt og 
måske pinligt, men han ville prøve. 
For kort tid siden modtog jeg et brev 
fra ham. Han skrev: „Jeg er tilbage. 
Og hvor det føles godt at være hjemme 
igen." 

Og så til jer, mine venner, som ligesom 
ham længes efter at komme tilnage, 
men tøver med at tage det første 
skridt: Prøv. Kom tilbage, Lad os mø- 
de jer, hvor I nu står og tage jer ved 
hånden og hjælpe jer. Jeg lover jer, 
det vil føles godt at være hjemme igen. 
Jeg bærer mit vidnesbyrd, at dette er 
Herrens værk. Det er Guds rige på 
jorden. Det bærer Faderens enbårnes 
navn. Her vil I finde lykke og styrke og 
Guds kraft til frelse. I Jesu Kristi navn. 
Amen. 



49 




Hvis vi til stadighed holder en retfær- 
dig kurs vil vi opnå evigt liv, når vi har 
taget afsked med dette liv — selv om 
også vi endnu ikke er fuldkomne. 



De døde 

som dør i Herren 



ÆLDSTE BRUCE R. McCONKIE 
De tolvs Råd 



<Rer 



|eg skal tale om et emne, der 
vækker frygt, ja, rædsel — i de fleste 
menneskers hjerte. Det er noget, vi 
frygter, ja, som vi er såre bange for, og 
noget, som de fleste af os ville flygte 
fra, hvis vi kunne. 

Jeg skal tale om den udødelige sjæls 
bortgang til de evige riger, der ligger 
forude, om den dag, da vil skal for- 
lade dette dødelige tabernakel og 
vende tilbage til støvet, hvorfra vi kom. 
Jeg skal tale om døden — den time- 
lige død, den naturlige død — og om 
menneskesjælens tilstand, når døden 
indfinder sig. 

Vi bliver uden tvivl alle vejledt og op- 
lyst af Helligåndens kraft, når vi ind- 
træder i dette rige, det rige om hvilket 
det kødelige og sanselige menneske 
kun ved så lidt, men om hvilket den 
Allerhøjeste har åbenbaret så meget 
til de hellige. 

Jeg beder om, at I vil lægger jer mine 
ord, udtalt ved Helligåndens kraft, på 
sinde, gennem den samme Ånds kraft, 
så I vil forstå sandheden deraf. 
Som tekst benytter jeg disse smukke 
og trøstende ord fra Bibelen: 
"Kostbar i Herrens øjne er hans from- 
mes død." (Salm. 116:15) Til dem til- 
føjer jeg Paulus' skarpe og smertelige 
udtalelse: "Dødens brod er synden" 
(1. Kor. 15:56). 

Døden kan være trøstende og sød, 
eller den kan fylde os med et endeløst 
helvedes kval og pine. 
Og vi vælger selv, hver især, hvordan 
den skal blive. Hvis vi skal sætte døden 
i dens rette perspektiv i tingenes evige 
plan, må vi først lære livets hensigt at 
kende. Vi må vide, hvorfra vi kom, 

50 



hvem vi er og hvorfor Herren anbragte 
os her. Kun da vil vi kunne danne os et 
billede af forsynet, som skabte os. 
Eftersom Herren har åbenbaret det til 
os i vor tid, ved vi at vi er åndelige børn 
af et ophøjet og herliggjort væsen, af 
en hellig mand, som har et legeme af 
kød og ben, og som er vor Fader i 
Himlene. Vi ved, at navnet på det liv, 
han lever, er evigt liv, og at det består 
i at leve i en familieenhed og at være 
i besiddelse af al magt, al kraft og alt 
herredømme. Vi ved at han beskikkede 
og oprettede frelsesplanen, så vi kun- 
ne være i stand til at gå fremad og ud- 
vikle os fra vor åndelige tilstand til 
den samme herlighed, ære og ophø- 
jelse, som han selv besidder. Vi ved, 
at Faderens plan nødvendiggjorde ska- 
belsen af denne jord, hvor vi kunne bo 
som dødelige, modtage legemer, dan- 
net af jordens støv og gennemgå de 
prøvelser, vi nu bliver stillet overfor. 
Vi ved, at denne frelsesplan indbefat- 
tede tilvejebringelse af muligheden for 
menneskets fald og den deraf følgen- 
de timelige og åndelige død, forløs- 
ning fra døden gennem Guds Søns 
sonoffer og det evige livs arv. Vi ved, 
at denne store plan for evig udvikling 
krævede en fødsel, hvorigennem vor 
udødelige ånd ville modtage et døde- 
ligt tabernakel, og døden som ville be- 
fri disse ånden fra dødelighedens skrø- 
beligheder, sygdomme og svagheder. 
Og lad mig her fastslå, at det aldrig 
var meningen, at dette liv skulle være 
let. Det er en prøvestand, i hvilken vi 
prøves fysisk, mentalt, moralsk og ån- 
deligt. Vi er underkastet sygdom og 
skrøbelighed. Vi bliver angrebet af 



kræft, spedalskhed og smitsomme syg- 
domme. Vi lider sorg og smerte. Ulyk- 
ker rammer os; oversvømmelser bort- 
skyller vore hjem, hungersnød ødelæg- 
ger os, plager og krige fylder vore gra- 
ve med døde legemer og vore opløste 
familier med sorg. 

Vi stilles overfor et valg mellem Guds 
åbenbarede ord og de for sjælen øde- 
læggende videnskabelige påstande. 
Fristelser, kødets lyster, ondskab af 
enhver art, alt dette er en del af pla- 
nen, som enhver person, der har fået 
det privilegium at gennemgå dødelig- 
hedens erfaringer, blivet stillet overfor. 
Dødelighedens prøvelser rammer alle 
mennesker, både hellige og syndere. 
Undertiden må de, som modtager evan- 
geliet gennemgå langt større prøvel- 
ser end verdslige mennesker. Herren 
bød Abraham, at ofre sin eneste søn. 
Lehi og hans familie forlod deres land 
og deres rigdomme for at bo i en ør- 
ken. De hellige i alle tidsaldre er ble- 
vet befalet at lægge alt, hvad de har 
på alteret, undertiden endog deres liv. 
Med hensyn til de personlige prøvelser 
og problemer, som rammer os alle, er 
alt, hvad vi behøver at sige, at han, 
som kender alle ting, og som gør alle 
ting vel i sin visdom har givet os de 
særlige prøvelser, som vi hver især 
behøver. Det er til os, sine hellige, at 
Herren udtaler følgende: "Jeg har be- 
sluttet i mit hjerte, siger Herren, at 
Prøve jer i alt, om I vil forblive tro i 
min pagt til døden, så I kan findes 
værdige. Thi om I ikke forbliver i min 
pagt, så er i ikke mig værd." (L. & P. 
98:14-15) 

Og hvad med døden? Når ens kære 
går bort? Og vort liv efter døden? 



Vore hellige skrifter siger: "Thi lige- 
som døden rammer alle mennesker, 
må der nødvendigvis også være en 
kraft til opstandelse for at opfylde den 
store Skabers nåderige plan." (2. 
Neph. 9:6) Hvad de sande hellige an- 
går, giver døden ikke anledtiing til 
større sorg, end den, man føler ved 
en midlertidig adskillelse fra sine kæ- 
re. Fødslen og døden er begge væ- 
sentlige trin i evighedens udfoldede 
drama. 

Vi råbte alle af glæde på grund af det 
privilegium at blive dødelige, fordi 
uden dødelighedens prøvelser kunne 
der ikke blive evigt liv. Vi synger nu 
lovsange til den store forløser for det 
privilegium at kunne forlade dette liv, 
fordi vi uden døden og opstandelsen 
ikke kunne blive oprejste i udødelig 
herlighed og få evigt liv. 
Når de trofaste hellige forlader dette 
liv, „indføres de i en lyksaligheds til- 
stand, som kaldes paradis, en hvilens 
tilstand, en fredens tilstand, hvori de 
skal hvile fra al -deres besvær og fra 
al bekymring og sorg." (Alma 40:12) 
Og de forbliver i denne tilstand indtil 
dagen for deres opstandelse. 
Når de onde og ugudelige forlader det- 
te liv, fortsætter de i deres ondskab 
og oprør. Skriften siger: "Thi den sam- 
me ånd, som er i besiddelse af jeres 
legeme, når I går ud af dette liv, den 
samme ånd vil have magt til at tage 
jeres legeme i besiddelse i den evige 
verden." (Alma 34:34) 
„Derfor må I stræbe fremad med stand- 
haftighed i Kristus" sagde Nephi til 
kirkens medlemmer, „og have et fuld- 
kommen klart håb og kærlighed til 
Gud og alle mennesker. Og om I så- 
ledes stræber fremad og mætter jer 
med Kristi ord samt holder ud indtil 
enden, se, så siger Faderen, skal I få 
det evige liv." (2. Nep. 31:20) Det vil 
sige — alle de trofaste hellige, alle 
dem, der har holdt ud indtil enden, 
vil forlade dette liv med absolut garanti 
for evigt liv. 

Der findes ingen tvetydighed, ingen 
tvivl, ingen uvished i vort sind. De, som 
har været sande og trofaste i dette 
liv, vil ikke falde ved vejkanten i det 
næste liv. Hvis de holder deres pagter 
her og nu går bort fra dette liv, stan- 
haftige og tro i vidnesbyrdet om vor 
velsignede Herre, vil de komme frem 
og arve evigt liv. 



Vi siger ikke hermed, at de, som dør 
i Herren, og som er trofaste og tro i 
dette liv, skal være fuldkomme i alle 
ting, når de indtræder i den næste 
tilværelse. Der har kun været ét ful- 
komment menneske — Herren Jesus, 
hvis fader var Gud. 

Der har været mange retfærdige sjæle, 
som har nået en forholdvis grad af 
fuldkommenhed, og der har været sto- 
re hærskarer af trofaste mennesker, 
som har bevaret troen og efterlevet 
loven, og som er gået bort fra dette 
liv med fuld forvisning om til slut at 
arve evigt liv. 

Der er mange ting, de vil og må gøre, 
endog hinsides graven, for at gøre sig 
fortjent til Faderens riges fylde på den 
herlige dag, når den store Konge skal 
sige til dem: "Kom hid, min Faders 
velsignede! arv det rige, som har væ- 
ret jer beredt fra verdens grundvold 
blev lagt." (Matt. 25:34) 



Men hvad vi siger er, at når Guds hel- 
lige følger retfærdighedens vej; når de 
erholder et fast vidnesbyrd om sand- 
heden og guddommeligheden af Her- 
rens værk; når de holder budene; når 
de overvinder verden og når de sætter 
ting vedrørende Guds rige først i de- 
res liv — endskønt de endnu ikke er 
blevet fuldkomne ligesom Gud, deres 
Fader, og Kristus, hans Søn, er fuld- 
komne. 

Er det noget under, at skriften siger: 
„Kostbar i Herrens øjne er hans from- 
mes død." (Salm. 116:15) 
En sådan, er i sandhed kostbar, vid- 
underlig og herlig, for når hellige dør, 
er der flere sjæle, der har sikret sig 
ophøjelse med ham, der tilvejebragte 
vejen, hvorved vi kunne have fremgang 
og blive ham lig. 

Er det noget under, at skriten siger: 
„Salige er de døde, som dør i Herren," 
for de skal „hvile efter deres møje, thi 



Statuer af profeten Joseph Smith og 
Hyrum Smith, hans broder, som roligt 
skuer udover konferenceområdet. 




51 




Et blik ind gennem tabernaklets Sidedøre 



deres gerninger følger dem." (Joh.Åb. 
14:13) I sandhed, det er en velsignet 
lejlighed, for de trofaste hellige har 
opfyldt deres skabelses fulde formål, 
og en nådig Gud vil give dem alle ting, 
når tiden kommer. 

Er det noget under, at Herren siger til 
sine hellige: „Og det skal ske, at de, 
der dør i mig, ikke skal smage døden; 
thi den er sød for dem." (L. & P. 42:46) 
Er det noget under at profeten Joseph 
Smith sagde: „Når menneskene er be- 
redte, er det bedre for dem at gå his- 
set." (Profeten Joseph Smiths Lær- 
domme) 

„De, som dør i Jesus Kristus, kan reg- 
ne med at indgå til al den glæde, når 
de kommer frem, som de besad eller 
forventede her." (Profeten Joseph 
Smiths Lærdomme) 
„I opstandelsen bliver nogle oprejste 
til at blive engle, andre til at blive gu- 
der." (Profeten Joseph Smiths Lær- 
domme) 

Men vi søger ikke døden, enskønt den 
er en del af den store Skabers barm- 
hjertige plan. Vi fryder os snarere over 
livet og ønsker at leve så længe, som 



vi kan tjene vore medmennesker. Tro- 
faste hellige er en retfærdighedens 
surdej i en ond verden. 
Men undertiden bliver Herrens folk ja- 
get og forfulgt. Undertiden lader han 
bevidst sine trofaste hellige lide, både 
legemligt og åndeligt, for at prøve 
dem i alle ting og se, om de vil holde 
deres pagter, ja, indtil døden, så de 
kan findes værdige til evigt liv. Hvis 
det skulle blive vor lod, kan det ikke 
være anderledes. 

Men komme, hvad der vil, for alt hvad 
der rammer os i dødeligheden varer 
kun et lille øjeblik, og hvis vi er sande 
og trofaste, vil Gud til slut give os op- 
højelse. Der vil blive rådet fuld bod 
for vore tab og lidelser i opstandelsen. 
Vi vil blive oprejst fra dødelighed til 
udødelighed, fra forkrænkelighed til 
uforkrænkelighed. Vi skal komme frem 
af graven med fuldkomne legemer. Ik- 
ke et hår skal være tabt på vort hoved, 
og Gud vil borttørre alle tårer. Hvis vi 
har efterlevet evangeliet, vil vi komme 
frem med celestiale legemer, som er 
i stand til at tåle og udholde Det cele- 
stiale Riges herlighed. Vi vil fortsætte 



med at leve i familieenheden, og som 
Joseph Smith sagde: „Den samme 
selskabelighed, som findes blandt os 
her, vil findes iblandt os der, kun vil 
den være forbundet med evig herlig- 
hed, hvilken herlighed vi nu ikke ny- 
der." (L&P. 130:2) 
Vi fryder os over livet. Vi glædes i 
døden. Vi har ingen andre ønsker end 
at gøre hans vilje, hvem vi tilhører, og 
at bo hos ham i hans rige når tiden er 
inde. 

Måtte det blot være med os som det 
var tilfældet med den tapre fordums 
apostel, som, da tiden for hans død 
nærmede sig, sagde: 
„Thi mit blod skal nu snart udgydes 
som drikoffer, og tiden er inde, da jeg 
skal bryde op. Den gode strid har jeg 
stridt, løbet har jeg fuldført, troen har 
jeg bevaret. Så venter mig nu retfær- 
dighedens sejrskrans, som Herren, 
den retfærdige dommer, vil give mig 
på hin dag, og ikke blot mig, men også 
alle dem, der har glædet sig til hans 
tilsynekomst." (2. Tim. 4:6-8) 
I Herren Jesu Kristi navn. Amen. 



52 



Kirkens medlemmer bedes indtræn- 
gende udføre det, som Herren frem- 
lægger. 



Et program 
for mennesket 




PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL 



B 



fiskede brødre og søstre, jeg vil 
komme med nogle få bemærkninger 
ved afslutningen af denne vidunder- 
lige konference. 

Der har været udgydt i rigt mål fra 
Herren til alle de talere, som vi har 
hørt her. Vi har været i høj grad op- 
løftet af vort berømte og elskede Ta- 
bernakelkor, som det har bragt sine 
rige talenter til at velsigne os med 
himmelske symfonier. Og vi er i høj 
grad taknemmelige til de øvrige grup- 
per af sangere. Også de har beriget 
vore møder og gjort dem behagelige 
for os og for Herren. Og vi er taknem- 
melige også til alle andre, som har 
bidraget. 

Vi har foretaget nogle forandringer i 
rækken af generalautoriteter, og vi 
håber, at alle vore medlemmer er sym- 
patisk indstillet herfor og i deres hjer- 
ter godkender de skete forandringer. 
Brødrenes taler har belyst næsten et- 
hvert emne, og de har været omfatten- 
de og indholdsrige. Vi har i høj grad 
været tilfreds med deres bidrag. Må 
jeg blot nævne nogle få: 
Præsident Tanner har for os genop- 
livet område-konferencerne i Europa. 
Vi har afholdt lignende i Orienten og 
Sydamerika, Mexico og landene i Syd- 
havsområdet. 

Præsident Romney har givet os Her- 
rens ord om ærlighed og oprigtighed 
og lignende emner. 
Mellem korets numre har vi hørt ud- 
drag fra vor elskede broder, apostlen 
Paulus' prædikener. 



Vi fik en levende beskrivelse af Jesu 
fristelser, og vi har med en apostls 
øjne set familien som en evigtvarende 
enhed. 

Vi har delvis genoplevet to-hundrede- 
års-jubilæet, set gennem en af brød- 
renes øjne. 

Frydefulde og sandfærdige oplevelser 
er blevet fortalt af brødrene for at ud- 
pege vejen og lede vore trin, og stor- 
artede lektier er givet ved hjælp af 
lignelser, citater og formaninger. 
Kirkens standarder er blevet fremhæ- 
vet igen og igen med varme opford- 
ringer til os om at efterleve Guds be- 
falinger. 

Vi er som fædre og mødre og biskop- 
per blevet belært om beredelse af mis- 
sionærer, så de kan opnå fuldkommen- 
hed. 

En af vore yndlingssalmer citerer disse 
ord fra Mesteren; „Han viste vej og gik 
den selv, forklared' hvert et skridt mod 
lys og liv og himmelhvælv, hvor Gud 
personligt bor" (Nummer 227, „Den 
store visdom, kærlighed") Hvorfor 
skulle vi være så bekymrede over flak- 
kende stearinlys, når der findes et uud- 
slukkeligt lys til vor rådighed, når blot 
vi gør os fortjent dertil? 
De talrige vidnesbyrd fra brødrene ned 
gennem tiderne er positive og ensar- 
tede, opløftende, trosopbyggende og 
håbefulde, og de opmuntrer til vær- 
dighed. De er som disse linier: 
Kan du tage af den bare jord 
og gennem al dit slid og besvær 
få liljer til at gro? 



Hav tro på Gud, han kan! 

Kan du male skyerne deroppe 

og væve alle solnedgangens farver 

ind i himlen? 

Du kan ikke, magtløse menneske. 

Hav tro på Gud, han kan! 

Kan du stilne det urolige hjerte 

og tage al bekymring, alle prøvelser 

bort fra sjælen? 

Du kan ikke, hjælpeløse menneske. 

Hav tro på Gud, han kan! 
Vi spekulerer på, hvorfor vi svigter 
med al den formaning og forklaring, 
der er blevet givet os af brødrene, som 
har talt til os. Vi kan forstå, hvorfor 
Frelseren må have været skuffet, og 
hvorfor han sagde: „Ikke enhver, der 
siger til mig: , Herre, Herre!' skal kom- 
me ind i Himmeriget, men den, der gør 
min himmelske Faders vilje" (Matt. 7: 
21). 

Og han sagde også: „Hvorfor kalder I 
mig , Herre, Herre!, når I ikke gør, hvad 
jeg siger?" (Lukas 6:46). Jeg håber, 
at det tema vil følge os til vore hjem 
og ind i vor daglige tilværelse. 
Når vi nu slutter denne storslåede kon- 
ference, opfordrer jeg igen dem, der 
hører dette budskab, til at gjøre det, 
som Herren siger, og som så tydeligt 
er blevet udlagt under denne konfe- 
rence. 

Fornylig udviste en prominent læge, 
som havde hørt om mine operationer 
og behandlinger for kræft, en smule 
forbavselse over, at jeg havde påta- 
get mig det store ansvar som præsi- 
dent for kirken. Han er ikke medlem af 



53 




4 universitetsstuderende Som også overværede konferencen. 



kirken og har øjensynligt aldrig kendt 
den fremdrift og det pres, man føler, 
når man har en positiv forsikring om, 
at Herren ikke leger med os, men i ste- 
det for har et positivt program for men- 
nesket og dets herlighed. Herren ved, 
hvad han gør, og alle hans gerninger 
er passende og rigtige. 
Og jeg var også forbavset over, at no- 
get menneske ville undre sig over og 
tvivle på Herrens værk. Vi, som har en 
positiv overbevisning og et vidnesbyrd 
om hans værks guddommelighed, tviv- 
ler ikke på Herrens veje eller besluts- 
omhed. 

Jeg ved uden skygge af tvivl, at Her- 
ren lever, og jeg føler sorg for jordens 
mennesker, som lever i tvivlens grå 
verden, og ikke har den overbevisning. 
Jeg ved, at Herren Jesus Kristus er 
vor himmelske Faders enbårne Søn, 



og at han hjalp med ved skabelsen af 
jorden og menneskene og alt hvad der 
tjener dem til gavn i hele verden. Han 
er menneskehedens forløser, denne 
verdens Frelser og skaberen af frel- 
sesplanen for alle mennesker med op- 
højelse for alle, som efterlever de love, 
han har givet. 

Det er ham, som organiserede dette 
redskab — denne sande kirke — og 
opkaldte den efter sit navn: Jesu Kri- 
sti Kirke af Sidste Dages Hellige. I den 
findes al frelsens nåde. 
Jeg ved, at Herren har kontakt med 
sine profeter, og at han åbenbarer 
sandheden idag til sine tjenere, som 
han gjorde til Adam, Abraham, Mo- 
ses, Peter, Joseph Smith og talrige an- 
dre i tidernes løb. Guds budskab om 
lys og sandhed skænkes menneskene 
idag, i lighed med de andre uddelings- 



perioder. Siden Adam og Eva blev an- 
bragt i Edens Have, har Herren været 
ivrig efter at åbenbare sandhed og ret 
til sit folk. Det er ofte sket, at menne- 
sket ikke ville lytte, og hvor der ikke er 
noget øre, vil der selvfølgelig heller 
ikke være nogen stemme. 
Jeg ved, at de evangeliske sandheder 
vil frelse og ophøje menneskeheden, 
hvis menneskene vil acceptere sand- 
heden og fuldtud leve op til deres for- 
pligtelser og pagter. 
Jeg ved, at dette er sandt, og jeg bæ- 
rer dette vidnesbyrd for jer, mine el- 
skede brødre, søstre og venner i hele 
verden, og jeg opfordrer alle menne- 
sker til oprigtigt at acceptere og fuldt 
ud indrette deres tilværelse efter evan- 
geliet. Jeg bærer dette vidnesbyrd i 
Jesu Kristi navn. Amen. 



54 



Velfærdsmødet, lørdag den 2. oktober 
1976 




BISKOP VICTOR L. BROWN 
Præsiderende biskop 



Velfærdstjenestens vigtigste 

bestanddele: 

Biskoppernes forrådshuse 



En opfordring til stavs- og wards-præ- 
stedømmeledere om at blive involveret 
i velfærds-produktionsprojekter, der 
fører til oprettelse af biskoppers for- 
rådshuse. 



Mi 



Jne kære brødre og søstre, jeg 
vil gerne hertil morgen fortælle jer lidt 
om de vigtigste bestanddele i kirkens 
velfærdstjeneste med særligt hensyn 
til biskoppernes ansvar og forrådshu- 
sets opgave ved udførelsen af disse 
opgaver. 

Må jeg begynde med at henvise til en 
betydningsfuld og meget grundlæggen- 
de udtalelse, fremsat af præsident J. 
Reuben Clark, jr., hvori han opsum- 
merer velfærdstjenestens formål: 
„Velfærdsplanen er en permanent plan 
med det formål at yde midlertidig 
hjælp til den enkelte med hensyn til 
timelige behov, men permanent hjælp, 
hvad angår hans åndelige velfærd" 
(Præsident J. Reuben Clark, jr., april 5, 
1949). 

Jeg er bange for, at velfærdstjeneste- 
ydelser ofte af mange kun synes at 



være af timelig art. Men den er virke- 
lig også åndelig. Hvis det ikke var til- 
fældet, ville den kun være en menne- 
skelig institution og ville have alle en 
menneskegjort organisations svaghe- 
der. Værkets åndelige natur adskiller 
det fra verden. Herren sagde, at det 
nødvendigvis måtte gøres på hans må- 
de. Dets ånRelig^natur er absolut livs- 
vigtig for dets succes. 
Præsident Clark fortsætter med at de- 
finere biskoppens pligt i både timelig 
og åndelig retning vedrørende hans 
opgaver inden for velfærdstjenesten: 
„ .Biskoppen skal administrere til æld- 
sternes behov', .Besøge de fattige og 
trængende og administrere til hjælp 
for dem, 

,Med hensyn til timelige behov skal 
han trække på forrådshuset; åndeligt 
skal han sørge for, at de er eller bliver 



de rene i hjertet, at deres ånder er 
angergivne og deres hjerter sønder- 
knuste,' " (ikke-offentliggjort artikel af 
præsident J. Reuben Clark, jr., Juli 9, 
1941). 

Lad os derpå se, hvad Herren siger 
om dette emne, sådan som det er ned- 
skrevet i Lære og Pagter: 
„En biskops embede er at forvalte i 
timelige ting . . . med kundskab om 
dem gennem sandhedens ånd" (L. & 
P. 107: 68,71). I sin kaldelse skal han 
være begavet med dømmekraftens ånd 
for at kunne udfinde dem, „der giver 
sig ud for at være af Gud og ikke er 
det" (L. &P. 46:27); han skal „opsøge 
de fattige og sørge for deres fornøden- 
heder gennem de riges og stoltes yd- 
myghed" (L & P. 84:112). 
Og igen fra præsident Clark: „Således 
er biskoppen givet al magt og alt an- 



55 



svar, som Herren specielt har beskre- 
vet i Lære og Pagter vedrørende om- 
sorg for de fattige. Han skænkes de 
nødvendige midler, og til ham overla- 
des de gaver og funktioner, der er 
nødvendige til udførelse af værket. In- 
gen anden pålignes denne pligt og 
dette ansvar. Ingen anden gives den 
magt og de funktioner, der er nødven- 
dige for udførelsen af dette værk. 
Gennem Herrens ord er eneretten til 
og ansvaret for at sørge for hele an- 
svaret for kirkens fattige, således 
overgivet biskoppen, og bortset fra 
tilfælde af direkte overtrædelse kan 
ingen drage hans handlinger i tvivl. 
Det er hans pligt, og kun hans, at af- 
gøre, til hvem hvordan og hvor meget 
af kirkens midler der skal skænkes 
noget medlem af hans ward som 
wards-hjælp. 

Dette er hans ophøjede og hellige for- 
pligtelse, indstiftet af Herren selv. Bi- 
skoppen kan ikke undvige denne for- 
pligtelse. Han kan ikke snyde sig ude- 
nom. Han kan ikke uddelegere den til 
nogen anden og derved lette sin egen 
byrde. Ligegyldigt hvem han kalder til 
hjælp, er han stadig ansvarlig" (Clark: 
ikke-offentliggjort artikel). 
Heraf fremgår klart, hvor betydelig bi- 
skoppens rolle er. 

Og lad os nu tale lidt om, hvordan bi- 
skoppen udfylder sine opgaver i vel- 
færdstjenesten. 

For det første har biskoppen og war- 
dets velfærdskomité ansvaret for at 
lære wardets medlemmer velfærds- 
tjenestens principper. I mange år har 
brødrene fra denne talerstol fremhæ- 
vet, og vil blive ved med at fremhæve, 
behovet for det personlige og familie- 
mæssige beredskab. Personligt ansvar 
er grundlæggende for Herrens plan. I 
nogle af de rapporter, vi modtager, me- 
ner alt for mange medlemmer, at hjem- 
meforrådsprogrammet er hele vel- 
færdsprogrammet. Må jeg minde jer 
om de seks elementer i det personlige 
og familiemæssige beredskab, som 
alle burde belæres om. 
De lyder: for det første uddannelse; 
for det andet karriereudvikling; for det 
tredje økonomi- og resource-styring; 
for det fjerde hjemmeproduktion og 
opbevaring; for det femte fysisk sund- 
hed; og for det sjette social og følel- 
sesmæssig styrke. 



Hjemmeproduktion og opbevaring er 
et meget nødvendigt element i det per- 
sonlige og familiemæssige beredskab. 
Imidlertid er det ikke det eneste ele- 
ment, og heller ikke nødvendigvis det 
mest betydningsfulde element. Nogle 
har reageret over for temaet: bered- 
skab, som om det var et spørgsmål om 
dommedag. I virkeligheden bør alle 
seks elementer af det personlige be- 
redskab og familie-beredskabet frem- 
hæves, så sidste dages hellige kan 
blive bedre beredt til at møde de al- 
mindelige, daglige krav, der er grund- 
laget for en god tilværelse. 
At vi fremhæver dette emne, er ikke 
grundlag for at tænke på krise eller 
blive grebet af panik. Tværtimod bør 
det personlige og familiemæssige be- 
redskab være en måde, hvorpå vi skaf- 
fer os et rigeligt udkomme, en ordens- 
præget indstilling til benyttelse af de 
resourcer, gaver og talenter, som Her- 
ren giver os. Derfor er det første skridt 
at lære vore medlemmer at blive selv- 
tillidsfulde og uafhængige gennem 
passende forbereddelse af dagliglivet. 
For det andet må biskoppen, mens han 
underviser i de rette principer, gøre sig 
bekendt med sine medlemmers forhold 
og behov. Han skal finde de trængen- 
de og administrere efter deres behov. 
I almindelighed udføres denne udvæl- 
gelsesproces af hjemmelærerne og 
hjælpeforeningens besøgslærerinder. 
For det tredje administrerer biskop- 
pen, efter at have vurderet og kontrol- 
leret behovet, personligt eller han ud- 
peger andre til at administrere hjælp i 
henhold til de i kirken fastlagte regler. 
Herren har givet biskoppen en mæng- 
de kilder, der kan hjælpe ham, når han 
administrerer til sitwards medlemmers 
behov. De inkluderer wardets velfærds- 
tjeneste-komité, hjælpeforeningen, bi- 
skoppernes forrådshus, Deseret Indu- 
stries, velfærdsproduktions-projekter 
og fasteoffermidlerne. 
Jeg vil nu gerne tale specielt om bi- 
skoppernes forrådshus. 
Et materielt biskoppernes forrådshus 
er en hellig facilitet, hvori er oplagret 
varer, der er skaffet til veje for at kun- 
ne hjælpe dem, der intet har. Ved 
hjælp af en biskops ordreformular kan 
de trængende få fødevarer, tøj og 
andre varer til afhjælpning midlertidigt 
af deres grundbehov. Deseret Indu- 



stries tjener også som varehus for ikke- 
fødevarer. 

Hvor produktions-projekter endnu ikke 
er til rådighed som støtte for et fysisk 
biskoppers forrådshus, oprettes kon- 
stantforrådshuse. Det betyder, at pen- 
ge ydes af dem, som har, så biskoppen 
kan opfylde de trængendes behov. 
Som med de fysiske biskoppers for- 
rådshuse, udfyldes biskoppens ordre- 
blanket af biskoppen eller af Hjælpe- 
foreningens præsidentinde under bi- 
skoppens direktion. Den færdige or- 
dreblanket, der anfører de behøvede 
varer, godkendes og underskrives af 
biskoppen. Forud skal der være truf- 
fet arrangement med lokale forret- 
ningsdrivende om at ekspedere under- 
skrevne ordrer til rimelige priser. Kir- 
kens velfærdsfonds, der betegnes 
„cash in lieu" bruges til at betale for- 
retningerne for varerne. Fasteofre be- 
nyttes ikke til dette formål, når der fin- 
des et kontant-biskops varehus. 
Med varehuset og fasteofrene har en- 
hver biskop to hænder, hvormed han 
kan velsigne sine medlemmer — lige- 
som vi giver åndelige velsignelser med 
to hænder. Når behovet er timeligt, bør 
biskoppen også bruge begge hænder 
— den ene med forrådshusets varer og 
den anden med fasteofre. Og husk, 
brødre, hånden med forrådshusets va- 
rer bør bruges først. Når vi først be- 
nytter varer, er vi i overensstemmelse 
med Herrens program med hensyn til 
nøjsomhed og selvtillid, og vi sikrer 
også en strøm af fødevarer og ikke- 
fødevarer ind i biskop-forrådshuse- 
systemet. Fasteofre bør først og frem- 
mest bruges til kontantbehov som 
f.eks. afdrag på hus, varme og lys, etc. 
Biskoppens forrådshus er et vitalt led 
i velfærdstjénestens system af pro- 
duktion og distribution. Vi er klar over, 
at mange af kirkens ward ikke har ad- 
gang til et fysisk biskoppers forråds- 
hus. Det bekymrer os stærkt. I begyn- 
delsen af denne uddeling instruerede 
Herren i 1831 således: 
„Endvidere skal biskoppen indrette et 
forrådshus for kirken, og alt, hvad fol- 
ket ikke behøver af penge og levneds- 
midler, skal opbevares af biskoppen 

Se, dette skal være min tjener Edward 
Partridge et mønster andre steder, i 
alle menigheder" (L & P. 51:13, 18). 



56 



Med oprettelsen af den nuværende vel- 
færdsplan i 1930, et hundrede år efter 
denne åbenbaring, og fra dengang til 
nu, har brødrene tilrådet, at „enhver 
biskop i kirken bør have adgang til et 
biskopers forrådshus" („General Com- 
mittee Bulletin 17, oct. 1948; Welfare 
Plan Handbook of Instructions", 1952, 
p. 45). 

Vi erkender, at øjeblikkelige -distribue- 
ringsbehov og muligheden for produk- 
tions-projekter ikke altid tillader et 
forrådshus i hver stav. Vi ved imidler- 
tid, at Herrens rige ikke vil opnå sin 
fulde modenhed, før vi har opfyldt bu- 
det om at være „uafhængige af alle 
andre skabninger, som er under den 
celestiale verden" (L & P. 78:14). Vi 
ved også, at omsorg for de fattige på 
Herrens egen måde ikke fuldtud kan 
gennemføres, uden at hver eneste bi- 
skop har adgang til et fysisk forråds- 
hus. 

Med dette i tankerne er vi igang med 
en energisk indsats for at udvide bi- 
skoppernes forrådshus-system ud over 
den vestlige del af De forenede Stater 
og udstrække det til hele verden. Dette 
må gøres på en ordentlig og systema- 
tisk måde. Vi beder biskopper og 
stavspræsidenter analysere deres be- 
hov, for øjeblikket og i fremtiden, og 
lade kirkens General Welfare Services 
Committee få jeres anbefalinger. Reg- 
lerne for etablering af biskoppers for- 
rådshuse findes i „Håndbog for Vel- 
færdstjeneste". 

Enhver af os må forstå, at systemet 
med Herrens forrådshus velsigner bå- 
de giveren og modtageren. Forråds- 
huset velsigner modtageren, ikke blot 
med materielle goder men som et 
sted, hvor modtageren kan arbejde og 
udvikle evner, så han kan bevare sin 
værdighed og udvikle selverkendelse. 
Ved hjælp af forrådshusene lærer vi 
ikke blot sand kristen barmhjertighed, 
men vi bliver et eksempel i funktion. 
Forrådshusene velsigner kirkens med- 
lemmer ved at hjælpe dem til at efter- 
leve deres pagter om offervilje og ind- 
vielse. Ja, Herren siger i afsnit 83 i 
Lære og Pagter, at „forrådshuset skal 
vedligeholdes gennem kirkens frivil- 
lige gaver" (L. & P. 83:6). Præsident 
Clark minder os om, at „vore forråds- 
huse idag i virkeligheden vedligehol- 
des gennem indvielse til kirken, dvs. 



af kirkens medlemmer. De forrådshu- 
se, vi har nu er . . . fyldt med de pro- 
dukter, der er dyrket, og de materia- 
ler, der er fabrikerede af kirkens med- 
lemmer med det formål for øje. Disse 
bidrag bliver virkelig viet til kirken, for 
de gives frivilligt og med glæde uden 
noget krav fra giverens side med hen- 
syn til ære for dem selv eller betaling 
derfor" (Præsident J. Reuben Clark, jr. 
i tale ved biskoppernes møde den 6. 
oktober 1944). 

Hvis biskopperne og stavspræsiden- 
terne skal føre kirken frem til moden- 



hed, må de acceptere denne udford- 
ring: Hver enkelt må lade sig engagere 
i et velfærdstjeneste-projekt snarest 
muligt. Det vil ganske naturligt føre til 
oprettelsen af et biskoppernes forråds- 
hus og resultere i indførelsen af det 
fulde program, så vore medlemmer 
bogstavelig talt kan blive „uafhængi- 
ge af alle andre skabninger udenfor 
den celestiale verden". 
At dette mål må blive vores, og at vi 
må opnå det, er min bøn i Herren, 
Jesu Kristi navn. Amen. 



Tabernaklet set fra visitors Center. 




57 




BISKOP H. BURKE PETERSON 
Førsterådgiver i Det præsiderende 
Biskopråd 



Idéer til stavs- og wards-præstedøm- 
meledere om, hvordan man kan imøde- 
gå udfordringen til at oprette et vel- 
færdsproduktions-projekt. 

Anskaffelse 



styrelse af produktions- projekter 



B, 



•rødre og søstre. Her til morgen 
vil jeg tale lidt om og måske uddybe 
det, som biskop Brown har sagt om 
velfærdsproduktions-udfordringen, der 
gik ud på, at biskopper og grenspræ- 
sidenter skulle „lade sig engagere i et 
velfærdstjeneste-projekt hurtigst mu- 
ligt". Hvis jeres ward ikke er med i et 
produktionsprojekt, vær da så venlige 
at sørge for, at de bliver det, medens 
I sidder i administrationen. Det skal 
være det rigtige projekt — et, som vil 
skaffe de nødvendige varer til jeres 
biskoppernes forrådshus — og derved 
bidrage til, at det område, der betje- 
nes af forrådshuset, bliver selvforsy- 
nende og evner at drage omsorg for 
de fattige og de trængende. Hvis jeres 
ward allerede er med i et produktions- 
projekt enten på wards-eller stavsba- 
sis, må I sørge for, at wardets med- 
lemmer har mulighed for at deltage 
fuldtud, og at projektet drives, som det 
bør. Som I ved, kan projekter organi- 
seres på enten wards-, multi-wards- 
eller stavsbasis. Nøglen til efterkom- 
meisen af denne udfordring er, selv- 
følgelig, at dette mål nås under jeres 
administrationstid. 

Min opgave her til morgen er at kom- 
me med ide, er til, hvordan I kan imøde- 
komme denne udfordring. For at kunne 
det, må vi først sætte produktionspro- 
jekterne i deres rigtige perspektiv ved 
at besvare nogle fundamentale spørgs- 
mål. For det første, hvordan bliver der 
draget omsorg for de fattige, de træn- 



gende og de sørgende i kirken? I Læ- 
re og Pagter siger Herren dette: 
„Alle børn har krav på at blive forsør- 
get af forældrene, til de er myndige, 
og derfor har de krav på kirken, eller 
med andre ord på Herrens forrådshus, 
om forældrene ikke har noget, hvor- 
med de kan skaffe dem en arvelod" 
(L & P. 83:4-5). 

Når et medlem ikke kan klare sig, 
bør hans familie sørge for enhver mulig 
hjælp; Og når familien til den pågæl- 
dende har gjort alt hvad den kan for at 
skaffe penge og varer, har biskoppen 
myndighed til at hjælpe. I henhold til 
„Håndbog for Velfærdstjeneste" har 
biskoppen i hvert ward „eneansvaret 
for at sørge for, og som den eneste ret 
til at sørge for kirkens fattige (og træn- 
gende) . . . Det er hans pligt, og alene 
hans, at afgøre til hvem, hvornår, hvor- 
dan og hvor meget, der skal gives til 
noget medlem af hans ward af kirkens 
midler (eller varer) . . . Detle er hans 
højtidelige og alvorlige forpligtelse, 
pålagt ham af Herren selv. Uanset 
hvem end eller hvad han kalder til 
hjælp for at få udført denne tjeneste, 
så er han stadig den ansvarlige". 
Biskopper må erindre, at de er under 
hellig forpligtelse til at efterleve hele 
kirkens velfærdstjeneste- program med 
hensyn til betjening af de fattige og 
trængende. Et af nøgle-elementerne, 
der alt for ofte overses, er det vitale 
behov for, at alle i programmet arbej- 
der til det yderste af sine evner. Præ- 



stedømmeledere, som forstår, vil ikke 
glemme dette grundprincip. Sjæle kan 
ødelægges, når modtagelse ikke hæn- 
ger sammen med at give. 
Derefter kommer vi til spørgsmålet, 
hvor varerne, der skal benyttes af bi- 
skopperne til at velsigne de fattige og 
trængendes tilværelse, kommer fra. 
De kommer fra fasteofrene, når det 
drejer sig om behov for kontante mid- 
ler, og fra biskoppernes forrådshuse, 
når det gælder behov for varer. 
Med hensyn til fasteofre, så har vi for- 
nylig erfaret, at nogle medlemmer af 
kirken ikke helt forstår, hvordan de 
økonomisk kan hjælpe. Må vi påny slå 
fast, at den måde medlemmer kan yde 
bidrag til kirkens omsorg for de træn- 
gende, er at betale en gavmild faste- 
offerydelse. Sagt med præsident Kim- 
ball's ord: „Jeg synes, at når vi har 
rigeligt, som de fleste af os har, så 
bør vi yde mere gavmildt. I stedet for 
det beløb, som vi sparer på to eller 
flere måltider ved fasten, så burde vi 
måske betale meget mere — syv gan- 
ge mere (burde gives) — hvis vi er i 
stand til at gøre det" (Billedbåndet 
„Velfærdstjenestens principper - På 
min egen måde"). Selvfølgelig vil et- 
hvert trofast medlem reagere generøst 
på denne opfordring fra Herrens sal- 
vede profet. 

Og for det tredje, hvorfra får forråds- 
husene de varer, som biskoppen rek- 
virerer? Gennem velfærdsydelser og 
ved frivillig arbejdskraft til produk- 



58 



tions-projekter. Medlemmer hjælper 
med til at producere fødevarer og ikke- 
fødevarer, der overalt i kirken anbrin- 
ges i biskoppernes forrådshuse. Et 
forrådshus bør være til rådighed for 
enhver biskop, så han ved hjælp af en 
„biskopordreformular" kan rekvirere 
varer til hjælp for de trængende. Den 
fastlagte regel er, at hvor der findes et 
forrådhus, skal biskoppen først bruge 
varer, før han benytter fasteofferpenge. 
Ved at gøre dette, kan vores produk- 
tions-grundlag holdes igang og udnyt- 
tes; udgifterne for kirken er sædvan- 
ligvis mindre, når varer fra projekter 
benyttes, frem for at bruge af faste- 
offerpengene til at købe varer i detail- 
forretninger; og endelig forbliver vi 
uafhængige af forretningerne, hvor 
man ikke altid kan være sikker på at 
få, hvad der er brug for. 
Og derefter: Hvad er hovedformålet 
med produktionsprojekter? Allerførst 
at skaffe fødevarer og ikkefødevarer 
til de fattige og trængende. For det 
andet at give medlemmerne mulighed 
for at dele noget af deres rigelighed 
med andre ved gavmildt at bidrage 
med penge og arbejde. For det tredje 
for at producere gode varer og nok 
af dem eller skaffe kontanter til at kla- 
re det efter det tildelte vareproduk- 
tions-budget og betale de årlige pro- 
duktionsomkostninger. For det fjerde 
for at skaffe arbejdsmuligheder for 
dem, der modtager hjælp fra kirken. 
For det femte at blive så lokalt selvfor- 
synende at vi kan sørge for de træn- 
gende. For det sjette at skaffe reserve- 
jord, optrænede og erfarne bestyrere 
og arbejdere, og hvis det er muligt, et 
års forsyning af sæd, gødning, brænd- 
sel, foder og så videre, så yderligere 
varer kan være til rådighed, hvis det 
bliver nødvendigt i fremtiden at hjæl- 
pe de trængende. For det syvende at 
skaffe medlemmer, familier og kvorum- 
mer erfaring i fællesskab, samarbejde 
og produktion af de mest nødvendige 
fødevarer. Og for det ottende at give 
samfundet en model for effektiv styrel- 
se og drift, således at projekterne får 
succes og afspejler et positivt indtryk 
af kirken. 

Og endelig, hvordan kan et ward eller 
en stav få et produktions-projekt? Med 
hensyn til behovet for involvering i eller 
forbedring af et produktionsprojekt, så 



bør biskoppen eller stavspræsidenten 
give den rådgiver, der er ansvarlig for 
produktion, til opgave at studere sa- 
gen grundigt. Den pågældende råd- 
giver bør arbejde sammen med den 
hjælpeforenings-rådgiver, der har til 
opgave at repræsenterer hjælpefor- 
enings-præsidentskabet i produktions- 
sager. Det vil også være passende at 
få hjælp fra en specialist, som f.eks. en 
landbrugskyndig, hvis baggrund og er- 
faring kvalificerer ham til at hjælpe 
med i udviklingen af et projekt-forslag, 
eller en forretningsmand, som kan 
hjælpe til planerne for iværksættelse. 
Omfanget skal svare til produktions- 
projekternes formål, som skitseret her. 
Følgende overvejelser bør tages i be- 
tragtning: 

1 . Passer projektet til det pågældende 
område? 

2. Er det foreneligt med andre lokale 
projekter? Er der for meget af sam- 
me slags? Passer det ind i hele 
velfærdsplanen? 

3. Hvor mange penge og hvor megen 
tid kræves det at wardets og sta- 
vens medlemmer forpligter sig til 
at yde? 

4. Hvordan er de projekterede datoer 
for godkendelse, anskaffelse og 
drift? 

5. Skitsen for driftsplanen bør inde- 
holde anslået produktion, bekost- 
ning af produktion, nettooverkud, 
muligheder for involvering af mod- 
tagere af velfærdshjælp, og hvor- 
vidt projektet vil kunne bære det 
vareproduktions-budget, som må- 
ske vil blive pålignet. 

6. Desuden skal følgende spørgsmål 
kunne besvares: 

a) Vil projektet være let trafikmæs- 
sigt tilgængeligt for medlemmerne? 
(For eksempel vil et wardsprojekt 
måske være et bedre alternativ end 
et stavs- eller regional-projekt, hvis 
staven er spredt ud over et meget 
stort geografisk område.) 

b) Vil projektets størrelse og art 
være passende for wardets eller 
stavens medlemmer? (De nødven- 
dige evner og færdigheder til at 
lede projektet må være til rådighed. 
Der må også være mandskab nok 
til at holde projektet effektivt kø- 
rende.) 

c) Har man erfaring for at produk- 



tion af den pågældende vare vil 
kunne lykkes? (Det er vigtigt at 
følge gennemprøvede lokale land- 
brugs- og forretnings-traditioner.) 
d) Vil varen fremme lokal selvfor- 
syning? (Et område bliver selvfor- 
synende med hensyn til fødevarer, 
når artikler som mælkeprodukter, 
korn, grøntsager, frugt, honning, 
kød, æg, fedtstoffer og olie, citron- 
frugter eller erstatninger derfor, og 
kvægfoder produceres lokalt.) Der 
bør være et grundbehov for det, 
der produceres. 
Når forslaget er ordentligt genemdrøf- 
tet bør de ansvarlige præstedømmele- 
dere henvende sig til Herren i bøn, før 
de træffer beslutningen. Når en afde- 
ling har truffet en beslutning, bør den 
behandles ved de passende velfærds- 
tjeneste-komitémøder, således som 
det er skitseret i håndbogen. Det er 
nødvendigt at wards- og/eller stavs 
præstedømmet godkender planen. 
Når planen er behandlet og godkendt 
af alle de lokale myndigheder sendes 
en ansøgning til General Welfare Ser- 
vices Committee of the Church. 
Alle produktionsprojekter skal god- 
kendes af denne komité. Ansøgnings- 
formularer og oplysninger kan fås ved 
henvendelse til kirkens hovedkvarter. 
Når I nu søger at reagere på denne 
udfordring ved at udarbejde et forslag 
til eventuel godkendelse af General 
welfare Services Committee, vil I u- 
tvivlsomt have spørgsmål med hensyn 
til financieringen. Selvom velfærdspro- 
duktionsprojekter helt og fuldt ejes 
(100%) af den lokale enhed, så kan 
der stilles lån til rådighed, hvor det er 
nødvendigt, fra General Welfare Ser- 
vices Committee, til iværksættelse af 
projektet, og, efter behov til driften, 
kapitalforøgelse og udvidelse. Anskaf- 
felseslån kan opnåes på beløb op til 
75% af købsprisen for projektet. Til- 
bagebetaling af lånet afgøres for hvert 
enkelt tilfælde, men tilbagebetalings- 
tiden må ikke overstige fem år. Husk 
venligst, at anskaffelsessummen ikke 
må tages fra indtægterne fra projektet 
men skal ydes som bidrag fra medlem- 
merne. Disse bidrag repræsenterer én 
af de måder, hvorpå vi kan efterleve 
pagten om at holde indvielsesloven. 
Lad os også huske, at jeres underskrift 
på en lånekontrakt er et løfte, der bin- 



59 



at lære medlemmerne, at der fortsat 
vil være lejlighed til at bidrage til vel- 
færdsprogrammet. Præstedømmelede- 
re bør læse håndbogen og belære om 
de principper, der er beskrevet dér. 
Hvis vore medlemmer belæres om dis- 
se og beslægtede principper, vil de 
føle den forløsende kraft der kommer 
af at bidrage til og sørge for deres 
medmennesker i henhold til deres pag- 
ter. De vil føle den kraft, der kommer 
af på Herrens måde at give af sine 
midler til omsorg for de fattige og de 
trængende, (se L. & P. 104:14-18). 
Lad os nu vende opmærksomheden til 
styrelse af projekter. Jeg vil omtale 
nogle styrelsesprincipper, som, hvis 
de efterleves, vil være til gavn for et- 
hvert projekt. 

Hvis man vil opnå succes med vel- 
færdsprojekter må præstedømmele- 
derne have en positiv indstilling. Brød- 
re, som er ivrige efter at følge instruk- 
tioner, som tænker i positive baner, og 
som er begejstrede, vil få arbejdet 
gjort og få held med sig. 
Velfærdsprojekter er beregnet på at 
producere fødevarer, så hold jer til det- 
te grundprincip. Vi skal ikke eksperi- 
mentere i landbrug. Vi bør ikke lade 
os involvere i uprøvede og ubeviste 
metoder. Ofte løber projekter ind i 
økonomiske vanskeligheder, når de 
bevæger sig fra produktion af almin- 
delige fødevarer til sådan noget som 
eksotiske brødformer, uprøvede korn- 
arter, ny og uprøvet teknologi. Vore 
projekter bør holde sig til prøvede 
kornsorter og fremstilling af kendte 
avlsdyr. Lad os huske på, at vort for- 
der jer og jeres medlemmer til at over- 
holde bestemte betingelser og forhold. 
Med hensyn til dette forstår vi, brødre, 
at præstedømmeledere ofte lover de- 
res medlemmer en tidsbegrænsning 
for deres forpligtelser ved at fortælle 
dem, hvornår deres bidrag skal ophø- 
re, idet projektet på det og det tids- 
punkt vil kunne hvile i sig selv. I man- 
ge tilfælde er det umuligt at forudsige 
dette og derfor vanskeligt at holde et 
sådant løfte. De er langt bedre for præ- 
stedømmeledere at se i øjnene, at 
bidrag til velfærdet er en del af loven 
om opofrelse, og at indvielsesloven 
altid vil eksistere. Med kirkens vækst 
og behovet for at udvide og forbedre 
velfærdsprojekter er det langt bedre 



mål er at producere fødevarer. Med 
præsident Kimball's ord: „Lad os blive 
effektive i vor produktion, så vi ikke 
blot dyrker landbrug for fornøjelsens 
skyld. Tiden vil komme, da vi vil få 
brug for alle de produkter vi fremstil- 
ler og mere til — endnu mere end vi 
har nu" (Ensign, Maj 1976, side 125). 
Yderligere må I brødre huske på, at 
projekter må styres effektivt og økono- 
misk. Præsidenten har yderligere sagt: 
„Gør, hvad I kan, for at gøre vore pro- 
jekter økonomisk sunde, så vi ikke slår 
os til tåls med, at et velfærdsprojekt 
er godt, bare fordi det bringer menne- 
sker sammen. Selvom det er sundt for 
præstedømmet at arbejde side om si- 
de, så kan vi godt have arbejdets bro- 
derskab og økonomisk effektivitet sam- 
tidig" (Ensign, Maj 1976, siderne 125- 
126, fremhævelse tilføjet). 
Med disse almindeligheder i tankerne, 
vil jeg gerne anføre seks specifikke 
punkter i styrelsesteknik. 

1. Organisation. Opret en kompetent 
komité med en formand og repræsen- 
tanter fra alle de afdelinger, som er 
medejere af projektet. Hvor det er 
nødvendigt, bør en kvalificeret besty- 
rer udpeges til at drive projektet. Ko- 
mitémedlemmerne bør have den bed- 
ste kundskab, samt den tekniske og 
praktiske erfaring, der er nødvendig 
for at de kan udføre deres opgaver. 
Denne komité bør være så permanent 
som mulig for at sikre soliditet i styrel- 
sen. I almindelighed bør formanden 
have ansvaret for at træffe dag -for-dag 
beslutninger. Komitéens funktion sva- 
rer til den, en forretningsvirksomheds 
bestyrelse har. Bestyreren, hvis en så- 
dan engageres, bør bruge sin meste 
tid på at fremstille fødevarer. 

2. Planlægning. Tilrettelæg og følg 
en årlig driftsplan og et budget. Drifts- 
planen bør i detaljer beskrive hvad, 
hvornår, hvorfor og hvordan varerne 
skal produceres og benyttes. Den skal 
antyde, hvornår og hvor megen kapi- 
tal, der vil blive brug for, og hvordan 
og hvornår den kan tilbagebetales, hvis 
den skal lånes. En omhyggeligt udar- 
bejdet og fulgt plan vil sikre, at jeres 
projekt bliver økonomisk og driftsmæs- 
sigt sundt og effektivt drevet. 

3. Driften. Det er absolut nødvendigt, 
at alt foregår ti! tiden hvis man vil ha- 
ve succes med at drive landbrug. Sund 



styrelse og prøvet teknologi er nødven- 
dig i vor tids landburg. Der er et be- 
stemt tidspunkt for plantning og så- 
ning, og der er et bestemt tidspunkt 
for indhøstning. Klog planlægning og 
flittig, vedholdende følgen-op vil bidra- 
ge til succes med hvert enkelt projekt. 
Og igen — hold jer til prøvede, lokale 
landbrugsmetoder og projekter. 

4. Bogføring. Udpeg en kompetent 
regnskabsmand til ar klare en nøjagtig 
bogføring og hav en særskilt bankkon- 
to til projektet. Finanssekretæren bør 
ikke alene udfylde månedsrapporter 
til kirkens hovedkvarter, men føre en 
bog, der kan benyttes af komitéen til 
at bedømme effektiviteten, driftsom- 
kostninger, overskud, osv. Rettidig ud- 
arbejdelse, studium og udnyttelse af 
økonomiske rapporter vil styrke kon- 
trollen med projektet og vise, at I vir- 
kelig værdsætter jeres forvaltning. 
Bogføringen må være et fællesanlig- 
gende, der involverer bestyreren såvel 
som sekretæren. 

5. Markedsføring. En del af planlæg- 
ningen, der ofte overses i velfærds- 
operationer, er markedsføringen af 
landbrugsvarerne. Velfærdsafdelingens 
produktion-markedsføring har fastlagt 
et kvalitetsgarantiprogram. Kun kvali- 
tetsprodukter vil blive modtaget af 
konserveringsfabrikkerne og forråds- 
husene. Alle producerede varer ud 
over den del, der tilføres forrådshuset, 
må klogeligt og effektivt markedsfø- 
res. Det afgørende er at markedsføre 
kvalitetsprodukter på det rigtige tids- 
punkt og til den bedst mulige pris, for 
at man kan sikre økonomisk sundhed. 

6. Frivillig tjeneste. Noget særligt for 
velfærdsproduktionen er den frivillige 
arbejdskraft, der tilbydes af medlem- 
merne. Det kræver omhyggelig plan- 
lægning og følgen-op at få det mest 
mulige ud af frivillig tjeneste. Det er 
ikke den, der frivilligt tlbyder sig, men 
ofte også selve projektet der kan dra- 
ge fordel af lokale frivillige, der tilbyder 
sin hjælp, f.eks. folk til de mere infe- 
riøre opgaver i landbruget, forretnings- 
folk og erfarne landmænd. Hvis et ko- 
mité-medlem og/eller en præstedøm- 
meleder tager sig af uddannelsen og 
ledelsen og ledelsen af frivillig og ube- 
talt arbejdskraft på et projekt vil be- 
styreren få tid til at arbejde med vig- 
tigere, driftsmæssige funktioner. 



60 



Disse seks principper vil, hvis de føl- 
ges konstant, sikre succes for projek- 
tet og frembringe den tilfredsstillelse, 
som altid kommer, når vi følger Her- 
rens plan. Ved at følge denne frem- 
gangsmåde vil I ledere blive i stand 
til at leve op til udfordringen, hvilken 
er: At dit ward eller din stav, endnu 
medens du sidder i ledelsen, vil gå i 
gang med eller forbedre et produk- 
tionsprojekt på wards- eller stavs-plan. 
Nogle af jer vil måske mene, at det, der 
er blevet sagt, kun gælder for projek- 
ter i USA og Canada. Vi vil gerne her 
slå fast, at disse principper lige så me- 
get gælder for internationale projek- 
ter. Til jeres oplysning tjener, at vi nu 
har oprettet produktionsprojekter i 
England, Wales, Samoa, Tonga, 
Australien og Korea. Vi opmuntrer 
præstedømmeledere overalt i verden 
til at modtage denne udfordring. 
For at kvalificere os til Det celestiale 
Rige må vi adlyde en celestial ordens 
lov. En af disse celestiale opgaver er 
at vi skal tage os af vore fattige og 
trængende brødre og søstre på Her- 
rens egen måde. Produktionsprojekter 
hjælper os til at leve op til denne hel- 
lige forpligtelse ved at producere va- 
rer, der distribueres af biskoppernes 
forrådshuse. De hjælper os også til at 
blive selvforsynende og beredt i en- 
hver situation. 

Selvom der ligger mange udfordringer 
i forbindelse med produktionsprojek- 
ter, er der store velsignelser i vente for 
dem, der deltager. Ældre mænd virker 
som eksempler for drenge og unge 
mænd. Fædre og sønner, mødre og 
døtre, forældre og børn kan arbejde 
sammen. Disciplin, offerydelse og ly- 
dighed læres. Folk af forskellige pro- 
fessioner lærer at arbejde sammen. 
Tømrere, blikkenslagere, lærere, sag- 
førere, læger, ja, folk fra alle sam- 
fundslag arbejder side om side. Der er 
mulighed for samarbejde, kammerat- 
skab og missionærarbejde. Til styrkel- 
se af kvorummer, familien, venner og 
forholdet mellem naboer. Der udvikles 
færdigheder og man lærer at sætte 
pris på hinandens arbejde, hvadenten 
man er landmand, håndværker eller 
forretningsmand. Produktionsprojekter 
giver mulighed for en bedre kondi. 
Og eftersom vi alle er forbrugere, bi- 
drager produktionsprojekter til at lære 



medlemmerne, hvorfra deres fødemid- 
ler kommer, og hvilke problemer, der 
er forbundet med produktionen af 
dem. Vi lærer i højere grad at påskøn- 
ne høstens lov, at som vi sår, så skal 
vi høste. Alle vore projekter giver de 
deltagende tid til bøn og åndelig vækst. 
Under produktionen er der mulighed 
for i højere grad at forstå Guds værk, 
som det opleves i naturen. 
Dette er de øjeblikkelige belønninger, 
men der er også langtids-belønninger, 
hvoraf den vigtigste er at producere 



varer til hjælp for de fattige og træn- 
gende. Når først vi forstår idéen med 
velfærdsprojekter, vil vi ønske at være 
med. 

Lad os opbyde al vor viljestyrke så vi 
kan leve op til denne udfordring. Brød- 
re, sørg for, at alle ward i kirken kom- 
mer igang med eller forbedrer produk- 
tions-projekter, mens I endnu sidder i 
jeres stillinger. 

Må Herren velsigne os til at gøre dette. 
I Jesu Kristi navn. Amen. 



Ældsterne William R. Bradford og George P. Lee, de halvfjerds første kvorum. 




61 




ÆLDSTE VAUGHN J. FEATHERSTONE 
Af De halvfjerds første Kvorum 



Når et medlem søger arbejde har vi et 
ansvar: Idéer for ledere om, hvordan vi 
kan hjælpe medlemmer til at finde ar- 
bejde. 



Velfærdets principper 



leg ville være utaknemmelig i 
dag, hvis jeg ikke gav udtryk for min 
påskønnelse af at vandre i to store og 
hellige mænds skygge, biskop Brown 
og biskop Peterson, og lod jer vide, 
at jeg har et personligt vidnesbyrd om, 
at J. Richard Clarke passer fint sam- 
men med disse storartede mænd. 
Idag har jeg af biskop Brown fået til 
opgave at tale om ansvaret for at skaf- 
fe arbejde. For seks måneder siden 
behandlede biskop Peterson arbejds- 
problemet. 

For nogen tid siden bragte en mor sin 
søn, Freddie, til LDS-hospitalet, hvor 
han skulle opereres. Sønnen blev ope- 
reret, og alt gik godt. Den aften hen- 
vendte Freddies mor sig til oversyge- 
plejersken kl. 19 og sagde: „Jeg vil 
gerne hjem nu, men jeg vil bede Dem 
se til Freddie hver halve time." 
Sygeplejersken sagde: „Jo, vi skal nok 
se til ham på sædvanlig vis, men vi har 
ikke tid til at gøre det hver halve time." 
Moderen sagde: „Hvis De ikke vil kon- 
trollere hans tilstand hver halve time, 
så tager jeg ikke afsted. Jeg bliver her 
hele natten." 

Sygeplejersken sagde: „Det er ikke 
nødvendigt, at De gør det. Jeg skal nok 
personligt se til ham hver halve time." 
Og så tog moderen hjem. Hospitalet 
har en hovedafdeling med to lange 
sidegange. Freddie lå i det sidste væ- 
relse. Klokken 19,30 gik sygeplejer- 
sken hen ad ad den lange gang, kik- 
kede ind ad døren og spurgte: „Fred- 
die, har du det godt?" 
Han svarede: „Jo tak, jeg har det fint". 
Hun gik igen ned ad gangen og klok- 
ken var nu næsten 20. Hun vendte om 

62 



og gik tilbage til Freddies værelse og 
spurgte: „Freddie, har du det godt?" 
Han sagde: „Alt er iorden." 
Hun gik påny den lange vej tilbage til 
sit hovedkontor. Hun gjorde det klok- 
ken 20,30, klokken 21,00, klokken 21,30 
og klokken 22,00. Tilsidst tænkte hun: 
„Jeg får ikke noget arbejde lavet. Jeg 
kommer til at have et andet system 
med at se til Freddie." 
Hun bestemte sig til at bruge lokaltele- 
fonen. Hun trykkede på knappen til 
Freddies værelse og sagde: „Freddie, 
hvordan har du det?" Ikke en lyd. 
„Freddie, hvordan har du det?" Der 
skete intet. „Freddie, har du det godt 
— svar mig nu." 

Og en meget svag stemme sagde, „Jo, 
du tykke mur, hvad vil du?" 
Når vi taler om arbejdsløshed — biskop 
Peterson talte om det ved sidste kon- 
ference, og jeg nu idag — så tror jeg 
ikke, at vi taler til en mur; men genta- 
gelse er en god læremester. 
Vi lærer hele tiden, og vi er fra begyn- 
delsen blevet belært om, at en mand 
bør have fuldstændig selvtillid og være 
i stand til at sørge for sig selv og sin 
familie. Det er et sandt og evigt prin- 
cip. Mange i kirken har opnået en så- 
dan fuldstændig selvtillid. Hver enkelt 
har ansvaret for at klare sit eget behov 
for beskæftigelse. Og alligevel må vi 
som kvorum- og wards-ledere somme- 
tider tænke over dette princip, hvor vi 
unddrager os vort ansvar, idet vi me- 
ner, at den enkelte kan klare sine egne 
problemer. Men sagen er, at vi har et 
stort ansvar. For at vi kan forstå og leve 
op til det ansvar, vil jeg gerne nævne 
to principper med hensyn til arbejds- 
situationer: 



1. Det er rigtigt, at hver enkelt behø- 
ver selvtillid. 

2. Det fratager ikke kvorummet og 
andre wardsmedlemmer for deres 
umiddelbare pligt over for den en- 
kelte. 

Når som helst et medlem af wardet 
mister sit arbejde, har den pågælden- 
de først og fremmest ansvaret for selv 
at finde et nyt arbejde. Når han er ude 
af stand til det, bør hans familie hjæl- 
pe. Kvorum-og wards-hjælp bør tilby- 
des lige fra begyndelsen, dvs, lige så 
snart den pågældende er uden arbej- 
de. Jo længere tid der går fra man mi- 
ster sit arbejde til man finder et nyt, 
des vanskeligere er det at finde arbej- 
de. Adskillige forhold spiller ind. 

1. Den pågældende mister sin selv- 
tillid. 

2. Presset — det mentale, fysiske og 
økonomiske — formørker sindet og 
gør det vanskeligt at tænke. 

3. Ens vurdering af sit eget værd re- 
duceres betydeligt hver eneste dag. 

4. Det omdømme, der gives den, der 
søger arbejde, af omgangskredsen 
og mulige arbejdsgivere er dette: 
„Hvis han var noget værd, ville han 
have arbejde. Der må være noget 
galt med ham — jeg tør ikke enga- 
gere ham." 

5. Jo længere arbejdsløshedsperio- 
den varer, des vanskeligere bliver 
det for den pågældende at begynde 
at arbejde igen, hvis han får mu- 
lighed derfor. 

I en tale om „Frihed, en frygtelig risi- 
ko", berettede Harvey Jakobs dette: 
„I en japansk roman, der udkom for 
en del år siden, falder hovedpersonen, 



der går omkring i en fremmed landsby, 
i en udgravning. Mad og drikke bliver 
hejst ned til ham, men ingen stige. Han 
ønsker desperat at komme op. Han tig- 
ger sine fangevogtere om at få lov at 
gå. Han prøver at slå en handel af 
med dem, men det lykkes ikke. Der 
går måneder. Tiggeriet, den daglige 
dont bliver en vane. Efter lang tids for- 
løb får han sit ønske opfyldt, nemlig 
alt det, han af al magt har stræbt efter 
både dag og nat — frihed til at komme 
ud af sit hul og gå sin vej i frihed. 
Pludselig bliver han bange, skræmt 
ved tanken om at skulle stå ansigt til 
ansigt med verden uden beskyttelse. 
Han kunne fare vild, forestiller han sig. 
I den lille udgravning var han i det 
mindste beskyttet mod ukendte farer. 
Nu forstår han, at frihed ikke er en be- 
lønning men en frygtelig risiko." 
De af os, som aldrig har været uden 
arbejde, vil finde det vanskeligt at for- 
stå den mentale ængstelse og mang- 
lende selvtillid, der kommer af lang 
tids arbejdsløshed. Platon sagde, at 
den allervigtigste del af et hvilket som 
helst projekt er selve begyndelsen. (Se 
Republikken, bind I) 
Og hvad kan der så gøres af kvorum- 
met og wardet for at løse arbejdsløs- 
hedsproblemet for medlemmerne, og 
hvordan gør vi det? 

I. Stavspræsidenter og biskopper, I 
må instruere jeres savs- og wards-vel- 
færdsteneste-komitéer specielt med 
hensyn til de principper vi fortæller om 
i disse velfærdsmøder under konfe- 
rencen. 

II. Kvorumspræsidenter og biskopper, 
kontakt øjeblikkelig det medlem, der 
er uden arbejde, så snart han står ar- 
bejdsløs. Vent ikke til søndag. Tilråd 
de arbejdsløse til at gøre følgende 
(nogle af disse forslag vil måske ikke 
være relevante på lokalt plan, men 
principperne er universelle. Benyt en- 
hver mulig personlig kontakt): 

A. Beslut dig til at gå igang med at 
søge arbejde. Stå op hver morgen 
kl. 7, tag et bad, gør dig i stand, 
hold bøn og spis morgenmad og 
tag afsted klokken 8 på jagt efter 
arbejde. Brug adskillige timer hver 
dag på at finde arbejde. 

B. Mens du søger efter arbejde: 

1. Lav en slags anbefaling, der ser 
professionel ud. Kvorummets eller 



wardets specialister kan hjælpe dig 
med at udarbejde den. 

2. Hvis det vil være passende, sender 
du en sådan anbefalling, alt efter 
hvilken slags arbejde, du søger, til 
firmaer, der anviser arbejde, til le- 
dere, eller til mulige arbejdsgivere. 

3. Sæt dig i forbindelse med firmaer 
eller forretningsvirksomheder, hvor 
du tidligere har arbejdet. Ring og 
træf aftale om et møde. 

4. Gennemse avisernes annoncer for 
ledige stillinger — og glem ikke avi- 
serne fra andre byer og landsdele. 

5. Henvend dig til arbejdsanvisningen. 

6. Gennemgå telefonbogens lister 
over firmaer i den branche, som du 
er kendt med. 

7. Besøg familie og bekendte, som 
eventuelt måtte kende til en ledig 
stilling. 

8. Brug et længere stykke tid (mindst 
1 /2 time) til at bede og meditere om, 
hvor du vil være i stand til at finde 
arbejde.Du vil blive inspirert og ledet. 

9. Læs noget, som vil styrke din tro 
og tillid, som f.eks. skrifterne og 
succes-motiverende bøger. 

C. Planlæg og skitsér nøjagtigt, hvad 
du vil foretage dig de næste dage i 
din jagt efter arbejde. Og her er 
der igen en chance for at benytte 
en eller flere specialister, der kan 
foretage kreativ tænkning og føre 
samtaler med den arbejdsløse. 

D. Klæd jer passende til samtalen med 
en mulig arbejdsgiver. Det giver 
selvtillid og skaber et godt første- 
håndsindtryk. Vær villig til at be- 
gynde fra bunden og arbejd dig 
selv op. Vær villig til over for en 
ny arbejdsgiver at bevise, at du 
duer til noget. 

E. Betal tiende, selvom det måske er 
alle de penge, du har. Du trænger 
til Herrens velsignelser, og dette 
er en måde at sikre dig dem. 

III. Kvorumspræsidenter og biskopper: 
Tal med den arbejdsløse og: 

A. genopbyg hans selvtillid. 

B. giv ham instruktioner som tidligere 
omtalt. 

C. læg hænderne på hans hoved og 
giv ham en særlig velsignelse, hvis 
han beder derom. 

D. stil kvorummets og wardets hjæl- 
pekilder til rådighed efter behov. 

IV. Hvis intet arbejde viser sig straks, 



så hold dig nær til den pågældende, 
så han altid har nogen, han kan snak- 
ke med om sin prøvelser, og kan holde 
ham til positive tanker. 

V. Hidkald så mange specialister, som 
det er nødvendigt, for at hjælpe. Den 
bedste hjælp er naturligvis kvorum- 
mets samlede talenter. Samtlige med- 
lemmer af kvorummet bør tildeles op- 
gaver med det formål at finde ledige 
stillinger. 

VI. Der findes tilfælde, der nødven- 
diggør kvorumsmedlemmemes hjælp, 
mens den pågældende omskoles — el- 
ler kvorummet kan anmodes om at 
hjælpe med ved at sætte et medlem i 
gang med en virksomhed. 
Kvorummets og wardets velsignelser 
i dette, er at i stedet for, at et men- 
neske føler sig fortabt og alene, så vil 
han føle, at der er hundrede menne- 
sker eller flere, som hjælper ham til 
at finde arbejde. Wardets velfærdstje- 
nestekomité drøfter den enkeltes be- 
hov. Hver enkelt medlem af kvorum- 
mets eller gruppens præsidentskab in- 
volverer øjeblikkelig kvorummets eller 
gruppens medlemmer i at finde arbej- 
de. På den måde vil hele præstedøm- 
megruppen blive involveret i at prøve 
at finde en ledig stilling. 

I 1937 sagde ældste Harold B. Lee, 
„Det må visselig være tydeligt for en- 
hver, at ethvert skridt en arbejdsløs 
tager, bort fra sit kvorums omgangs- 
kreds, bringer ham længere væk fra 
et muligt arbejde." 

Når det er nødvendigt, bør hele wardet 
involveres. Hvis vi gør det, gør vi en 
100 gange så stor indsats, vi har 100 
gange større mulighed for succes. Det 
er én ting at tale om et problem og 
noget helt andet virkelig at gøre noget 
for at finde en løsning. Wardenes vel- 
færdstjeneste-komitéer er oprettede for 
at opnå resultater. Et kvorum og et 
ward, der heltud er forenede i faste, 
bøn og arbejde for én, som er uden 
arbejde, vil udrette mirakler. 
En fange blev i et fængsel eskorteret 
ned ad gangen mellem cellerne. En 
af de indsatte spurgte ham, idet han 
kom forbi, hvor han skulle hen. 
„Til den elektriske stol," svarede han. 
„Nå, ja må du få kraft til at klare det, 
du gamle!" 

Vi får større kraft til at klare det, når 
vi involverer kvorummet og wardet. 



63 




TV-kamera sender konferencens bud- 
skaber ud over U.S.A., Canada og 
Filippinerne. 



Ethvert ward bør have et virksomt ar- 
bejdsanvisningssystem. Det omfatter 
den enkelte, kvorummet, wardet, sta- 
ven, regionen og de til rådighed væ- 
rende offentlige hjælpemidler. Nogle 
områder har kirkelige arbejdsanvis- 
ningscentre, men de er oprettede, hvor 
kvorum og ward ikke har påtaget sig 
den fulde forpligtelse, fordi præste- 
dømmet ikke har acceptere og ikke 
efterlever eller udfører det, som Her- 
ren vil have, at vi skal gøre. Hidtil har 
proceduren fra kvorum til wardet, til 
staven og til regionen været for lang- 
som. Ikke fordi princippet er forkert, 
men fordi præstedømmets ledere ikke 
fungerer på rette måde inden for dette 
område af deres forvaltning. Stillinger 
går folks næse forbi på grund af for 
lang tid mellem konstatering af ledigt 
arbejde og kontakt med den arbejds- 
ledige. 



Vi medlemmer i kirken forstår endnu 
ikke helt kvorumsorganisationen. Når 
vi gør det, vil vi opdage, at der vil 
strømme en „kraft" gennem hele kir- 
ken, som vil elektrificere verden. 
Præstedømme-kvorummet er Herrens 
organisation for mændenes og brø- 
drenes broderskab i riget. Kvorum- 
met skal først og fremmest fungere 
som hjælp for kvorumsmedlemmer- 
nes åndelige vækst og udvikling. Hvert 
enkelt kvorumsmedlems timelige vel- 
færd er også noget, som de øvrige 
kvorumsmedlemmer er ansvarlige for. 
Der findes et helligt broderskab i et 
godt kvorum, der binder medlem- 
merne sammen med bånd, der er 
stærkere end stål. Kvorummet er et 
barmhjertighedens broderskab, hvor 
„Kristi rene kærlighed" hersker. Når 
denne „barmhjertighed" gennem- 
syrer alt, hvad der foregår, så har 



hvert eneste medlem en kristen inter- 
esse i hvert enkelt af de andre med- 
lemmer. Kvorumsmedlemmerne føler 
vægten af de bryder, deres arbejds- 
løse broder må bære, som om det var 
dem selv, der var arbejdsløse. De mo- 
tiveres til handling. Kvorummets ind- 
sats samordnes og ledes af kvorums- 
præsidenten. 

Biskoppen, der gennem sin rådgiver 
er ansvarlig for personlig velfærdssa- 
ger, har pligt til at samordne anstren- 
gelserne for at finde stillinger uden 
for kvorummerne. 

Gud velsigne jer, vore elskede ledere, 
at I må have barmhjertighed over for 
de uheldigt stillede, en barmhjertig- 
hed, der er Kristi sande kærlighed. 
„Så bliver da tro, håb, kærlighed, dis- 
se tre; men størst af dem er kærlig- 
heden." (1. Kor. 13:13) I Jesu Kristi 
navn. Amen. 



64 




SØSTER BARBARA B. SMITH 
Hjælpeforeningens hovedpræsidentinde 



En udfordring til hjælpeforeningslede- 
re om at bidrage til at opnå målet for 
forrådslagre og hjemmeproduktion 
gennem undervisning af mini-klasser. 



Hun har intet at 
frygte for sit hus... 



Mi 



.ine kære brødre og søstre, sid- 
ste juli besøgte seks stavs-pjælpefor- 
eningspræsidentinder mig på mit kon- 
tor. De var allesammen fra Idaho-sta- 
ve, der var blevet ramt af Teton-over- 
svømmelsen. 

De talte om det arbejde, der var blevet 
udført, og den kærlighed, der var ble- 
vet udvist af tusinder af præstedømme- 
frivillige, og også om den tjenesteger- 
ning, der var blevet udvist af utallige 
hjælpeforenings-kvinder, som vaskede, 
skrubbede, gjorde rent, lavde mad, 
passede børn og udførte andre livs- 
vigtige opgaver for den frygtelige ka- 
tastrofes ofre. 

Mens disse søstre fortalte, løb mange 
tanker gennem mit hoved. Jeg tænkte 
på en af de smukke skulpturer i hjæl- 
peforeningens Nauvoo-monument — en 
kvinde, hvis hænder er kærligt ud- 
strakte, en stilling der er typisk for en 
kvinde, der omtales således i Ordspro- 
genes Bog: 

„Hun rækker sin hånd til den arme, 
rækker armene ud til den fattige" 
(Ordspr. Bog 31:20). 
Jeg genkaldte mig mit eget besøg i 
oversvømmelsesområdet, hvor jeg så 
en stor sal i en kirkebygning med bor- 
de med godt tøj, tydeligt afmærket og 
sorteret efter størrelse. Et andet væ- 
relse med omhyggeligt stablede føde- 
varer — beholdere med hvede, tør- 
mælk, konserveret frugt og ikke-føde- 
varer — altsammen skænket af menne- 
sker i spontan kærlighed og gavmild- 
hed. Jeg huskede på den kærlighe- 
dens ånd og den fællesskabsfølelse, 
der herskede, da medlemmer i de nær- 
liggende egne, der ikke var direkte be- 



rørt af oversvømmelsen, åbnede deres 
hjem og delte deres fødevarer og and- 
re varer med oversvømmelsesofrene. 
Jeg tænkte dengang på, hvilken vel- 
signelse det var, at de, som havde væ- 
ret lydige over for brødrenes råd, hav- 
de tilstrækkelige lagre til, at de kunne 
dele med oversvømmelsesofrene. Den- 
ne dyrekøbte erfaring har været en ' 
lektie for hele kirken om at være be- 
redt og leve sparsommeligt. 
Lad os nu overveje, hvad vi som hjæl- 
peforeningsledere må gøre det næste 
halve år for at hjælpe os allesammen 
til at få samlet det forråd, general- 
autoriteterne har sat som mål for os. 
For det første, hjælp søstrene til at 
vurdere, hvor langt de er kommet med 
denne opgave. Har deres familie nået 
det fastsatte mål? Er de nået halvvejs 
mod målet? Måske er nogle blot lige 
begyndt, mens andre endnu ikke ved, 
hvor de skal begynde. 
For det andet, forkynd principper for 
opbevaring: 

1. Grundelementerne i fødevarefor- 
råd. Blandt årets beholdning af de vig- 
tigste fødevarer bør være livsvigtige 
fødevarer, som kan opbevares i lang 
tid: korn (hvede, ris, majs og andre 
lignende sorter); tørmælk, tørfisk eller 
protein-vegetabiler som bønner og ær- 
ter og andre slags friske, konservere- 
de, tørrede eller eddikesyltede frugter 
og grøntsager; sukker eller sukkerer- 
statning som f.eks. honning, nogle for- 
mer for fedt; salt og vand. Friske, sø- 
de kartofler eller almindelige kartof- 
ler, samt levende høns, grise eller fisk 
må tages i betragtning som lagervarer 
i nogle dele af verden, hvor det er 



vanskeligt at opbevare fødevarer. Husk 
at regelmæssig brug af hel hvede er 
vigtig for opbygning af fordøjelses- 
mæssig tilvænning til grovfoder. 

2. Det vigtigste i tøj og brændselsfor- 
råd. 

3. Nødlager. I kunne eventuelt over- 
veje et nødlager, hvor varerne kan 
hentes uden varsel, som f.eks. vand, 
fødevarer, der ikke behover at nedkø- 
les eller koges, nødvendig medicin, et 
sæt ekstra tøj til hvert enkelt familie- 
medlem, en førstehjælpshåndbog og 
førstehjælpsforbindingskasse, en økse, 
skovl og et tæppe. Sådanne ting kan 
benyttes, når en familie eller enkelt- 
personer er nødt til at flygte for en 
katastrofe eller opholde sig i beskyt- 
telseskæider. Det er også klogt at have 
familiens vigtige papirer og dokumen- 
aer i en mappe eller taske, så de kan 
hentes uden forvarsel. 

4. Udvidet forråd. Nogle familier øn- 
sker måske at udvide deres forråd til 
også at omfatte fødevarer og andre 
daglige fornødenheder, som kunne 
dække det fulde ernæringsmæssige 
behov og give mulighed for afveksling 
og personlige ønsker med hensyn til 
diæt og levemåde. Det vil være ting, 
som normalt benyttes i dagliglivet, og 
af hvilke der regelmæssigt købes ind. 
Jeg gentager, at hjemme-forrådsla- 
geret bør bestå af ét ård forbrug af de 
grundlæggende fødevarer, tøj og, 
hvor det er muligt, brændsel. Når dette 
mål er nået, er nødhjælpsforsyninger 
og udvidet forråd ønskværdige. 

I hele vort forrådsprogram er kvalitets- 
produkter, passende beholdere og op- 
bevaringsfaciliteter, passende opbe- 



65 



varingstemperatur og regelmæssig ro- 
tation vigtige betingelser. Nogle af de 
sidste indtrufne katastrofer, hvor med- 
lemmer af kirken har været involveret, 
har vist, at der er behov for forskellig- 
artethed / steder for opbevaring og for 
beholdre. Måske bør man ikke kon- 
centrere al opbevaring i et bestemt 
område af huset, alt bør ikke opbe- 
vares i plastikbeholdere eller beholde- 
re af metal, og heller ikke altsammen 
i glasbeholdere. 

I min tale i april 1976 gav jeg en over- 
sigt over otte forslag til emner for 
hjælpeforeningens hjemkundskabs mi- 
niklasser. Lad mig gentage dem her: 
Hvordan man sparer regelmæssigt til 
fordel for forråd og nødlager. 
Hvordan, hvad og hvor man opbevarer 
forråd. 

Hvordan man opbevarer frø, bereder 
jorden og anskaffer passende redska- 
ber til havedyrkning. 
Hvordan man dyrker sine egne grønt- 
sager. 

Hvordan man henkoger og tørrer føde- 
varer. 

Hvordan man lærer sin familie at spise 
sådanne fødevarer, som er nødvendige 
for bevarelsen af et godt helbred. 
Hvordan man udfører de vigtigste for- 
mer for maskin- og håndsyning, repa- 
rering af tøj og omsyning af tøj. 
Hvordan man planlægger og laver næ- 
ringsrige, tiltalende måltider ved hjælp 
af til rådighed værende levnedsmidler 
og sådanne, som man har på lager i 
forrådskammeret. 

Må jeg også stærkt opfordre stavs- og 
distrikts-hjælpeforeningsledere til at 
opmuntre til gennemførelse af mini- 
klasseinstruktion i, hvordan man bru- 
ger grundvarerne i forrådet i den dag- 
lige husholdning. 

Jeg beder hjælpeforeningledere sikre 
og studere godkendte materialer og 
forråd, passende til lokale forhold, kul- 
tur, klima og område; at rådføre sig 
med lokale præstedømmeledere og 
lægge realistiske planer om opbeva- 
ringen kan variere i henhold til den 
enkeltes eller familiernes omstændig- 
heder. Men de retningslinier, der fin- 
des i bulletinen: „Hovedpunkter i 
hjemmeforrådsprogrammet", udgivet af 
Church Welfare Services Department, 
vil altid være nyttige. Den får fra Di- 
stributions Centret. Lokale universite- 



ter og regeringsorganer kan også være 
gode hjælpekilder. (I Danmark kan 
henvises til bl.a. Statens Husholdnings- 
råd. O. a.) 

Vi opfordrer hjælpeforeningsledere til 
at udarbejde måder, hvorpå kvinderne 
kan hjælpe med ved kirkens velfærds- 
projekter. Mange vil aktivt kunne del- 
tage i produktions-projekter og hen- 
kogning. Andre kan foretage telefon- 
oprigninger, planlægge og udarbejde 
tidstabeller og lignende. Det kan være 
nødvendigt at arrangere barnepasning 
for at sætte yngre mødre i stand til at 
arbejde ved projekter eller henkog- 
ning. Mange unge mødre kunne passe 
børn for hinanden. Familier kan sam- 
men udføre arbejdet på et produk- 
tionsprojekt og derved styrke broder- 
og søsterskabsbåndene mellem sig 
Kvinder bør opmuntre deres familier 
ved at arrangere hjemmeaktiviteter og 
lægge planer, så familien får lyst til at 
være med. Kvindens indstilling og re- 
aktion vil slå tonen an for hele familien 
og for andre. Hendes begejstring kan 
være smitsom, og udførelsen af så- 
danne opgaver giver hende gode mu- 
ligheder for at belære om evangeliske 
kærlighedsprincipper og tjenesteger- 
ning, om arbejde og selvtillid, om for- 
valtning og hengivenhed. 
Når en søster deltager i velfærdspro- 
jekter, føler vi, at flere velsignelser 



kommer ind i hendes tilværelse, såle- 
des som det udtrykkes i Hjælpefor- 
eningens monument i Nauvoo for kvin- 
derne, og hun vil blive åndeligt velsig- 
net. Hun vil være et godt eksempel, 
som hendes børn kan følge. Hun og 
hendes familie vil blive velsignet fy- 
sisk og socialt. Desuden vil hjælpefor- 
eningssøstre i vor tid opdage, således 
som de første søstre i Nauvoo opda- 
gede det, at der er en særlig velsignel- 
se i at arbejde sammen med præste- 
dømmebrødrene i kirken. Når de gør 
det, vil de komme til at genoplive og 
styrke det kammeratskabsmønster, der 
begyndte med Adam og Eva. 
Det er min bøn, at beredelsen af kvin- 
derne i kirken på det område, der hed- 
der hjemmeproduktion og opbevaring, 
vil gøre os i stand til at være gavmilde 
med vore midler, hvis der bliver brug 
for det, og bringe større tryghed til in- 
dividuelle såvel som til familier, såle- 
des at vi kan blive som den gode hus- 
møder fra Det gamle Testamente, som 
„intet havde at frygte for sit hus ..." 
(Ordspr. Bog 31:21). I Jesu Kristi navn. 
Amen. 



Ældsterne Sterling W. S/7/ og Henry D. Taylor, de halvfjerds første kvorum. 




66 



Principperne for selvtillid og flid er no- 
get fundamentalt i Herrens plan for 
timelig frelse — lige så vel som prin- 
cippet om at „ære sin far og sin mor" 



På min egen måde 

PRÆSIDENT MARION G. ROMNEY 
Andenrådgiver i Det øverste Præsidentskab 




.å den måde vore moderne sam- 
fund følger den kurs, som førte til 
Roms og andre civilisationers fald, og 
bukker under for velfærdsstatens og 
socialismens bedragende lokken, sy- 
nes jeg ikke, at det er malplaceret af 
mig igen at lægge vægt på Herrens 
plan for hans dødelige børns timelige 
frelse. 

For at fremhæve kontrasten mellem 
Herrens plan og nogle af de absurde 
tilstande i vore dage, vil jeg læse et 
udklip eller to fra mit kartotek. 
Det første handler om et hippi-par, som 
spadserede nedad gaden. De havde 
begge langt hår og var iført typisk hip- 
pie-klædedragt, med uægte smykker, 
sandaler og pandebånd. 
Den unge mand sagde til pigen: „Jeg 
går over og henter min arbejdsløs- 
hedsunderstøttelse. Så smutter jeg ind 
på universitetet for at se, hvad det er, 
der stoppede min check fra statens ud- 
dannelsesfond. Derefter vil jeg hente 
vores madbilletter. Imens kan du gå 
over til den kommunale klinik og se 
resultaterne af dine prøver; hente min- 
de briller i sygekassens optik og gå 
på „socialen" og ansøge om mere 
hjælp. Så mødes vi på Rådhuspladsen 
klokken 5 for at demonstrere mod det 
rådne samfund." 

Jeg klippede følgende ud af Det Bed- 
ste for nogen tid siden. 
„I vor venlige naboby St. Augustine 
sulter store flokke af havmåger, mens 
der findes rigelig af føde omkring dem. 
Fiskeriet er stadigt godt, men mågerne 
forstår ikke at fange fisk. I generatio- 
ner har de været afhængige af reje- 
fiskerne, som kastede levninger fra 
deres net ud til dem. Nu er fiskerne 
flyttet . . . Rejefiskerne havde skabt en 
velfærdsstat for havmågerne. De store 



fugle havde aldrig bekymret sig om 
selv at lære at fange fisk, og de lærte 
aldrig deres børn det. I stedet for førte 
de deres unger til rejenettene. Nu sul- 
ter havmågerne ihjel. De smukke, fri 
fugle, som næsten symboliserer selve 
friheden, sulter ihjel fordi de fulgte 
princippet om at ,få noget for intet'. De 
ofrede deres uafhængighed for en al- 
misse. En del mennesker er akkurat 
ligesom dem. De ser ikke noget for- 
kert i at tage imod almisser fra skat- 
terne i regeringens „fiskerflåde". Men 
hvad vil der ske, når regeringen ikke 
har mere at tilbyde? 
Hvad med børnene i de kommende ge- 
nerationer? Lad os ikke være god- 
troende måger. Vi må bevare vor selv- 
opholdelsdrift, vor evne til selv at klare 
os, vor sans for at spare og vor kær- 
lighed til uafhængighed." (Det Bedste 
i 1950) 

Og som modsætning et udklip med 
titlen: „Det var godt at der ikke var no- 
gen, der kunne hjælpe pilgrimmene." 
„De landede i en øde ørken. Ingen so- 
ciale boliger, så de skred til arbejdet 
og byggede deres egne huse. Ingen 
madbilletter, så de dyrkede selv den 
føde, de behøvede, og når de ikke 
havde nok, undværede de. Ingen frie 
skoler, så mødrene underviste selv de- 
res børn. Ingen rekreationshjem — de 
havde for travlt med at arbejde. Ingen 
anti-militære optøjer — det forventedes, 
at alle gjorde sit bedste for at beskytte 
sit land. Ingen folkepension, overho- 
vedet ingen form for understøttelse, 
undtagen det hver især skaffede sig. 
Men der var erstatninger. Ingen uro- 
stiftere, der krævede noget for intet. 
Ingen uvaskede elever, der fortalte de- 
res mødre, hvad de skulle lære dem. 
Ingen ødsle buraukrater, der hentede 



deres lønninger af arbejdernes pro- 
duktion. I virkeligheden intet andet end 
strengt arbejde for disse pilgrimme - 
og det var der masser af. 
Kunne det betale sig? Vor levestan- 
dard beviser det." (Christian Econo- 
mics, nov. 1972) 
Nu til Herrens plan. 
„Jeg Herren, udspændte himlene og 
byggede jorden — og alle ting deri er 
mine. Og det er min hensigt at sørge 
for mine hellige; thi alle ting er mine. 
Dog skal det ske på min egen måde, 
og se, på denne måde har jeg, Herren, 
besluttet at sørge for mine hellige, ved 
at de fattige må ophøjes derigennem, 
at de rige bliver ydmyge. Thi jorden 
er fuld, og der er nok, ja, i overflod. 
Jeg har beredt alle ting og givet men- 
neskenes børn deres handlefrihed." 
(L &P. 104:14-17) 

De underliggende principper for Guds 
økonomi for den timelig frelse af hans 
hellige er klart åbenbaret i disse skrift- 
steder. 

Idet han erklærer sig selv for at være 
skaberen af jorden og alle ting deri, 
taler han om sig selv som den højeste 
og øverste godsbesidder. Han erklæ- 
rer, at det er hans hensigt at sørge for 
sine hellige, og forkynder på samme 
tid, at „jorden er fuld, og der er nok, 
ja, i overflod". Han advarer os imidler- 
tid om, at det skal ske på hans egen 
måde. 

„ ... og se på denne måde," fortsæt- 
ter han, „har jeg, Herren, besluttet at 
sørge for mine hellige ved at de fatti- 
ge må ophøjes derigennem, at de rige 
bliver ydmyge." (L. & P. 104:16) 
At følge hans måde er absolut nød- 
vendigt i et velordnet samfund. 
Vi sidste dages hellige ved, at alle 
mennesker er brødre og søstre — „ . . . 



67 



sønner og døtre født af Gud." (L. & P. 
76:24) Og at vi er ansvarlige for hin- 
andens velbefindende. Disse begreber 
fremsættes i alle evangeliets lærdomme. 
Vi ved, at alle denne besværlige ver- 
dens onder skyldes, at menneskene 
har forsømt at gøre, hvad Herren har 
befalet dem. Dette henfører til økono- 
miske problemer så vel som alle andre 
onder. Vi ved også, at den eneste kur 
mod dem er at „gøre alle de ting hvad 
som helst Herren vor Gud har og vil 
befale os." Vi ved at dagen vil komme, 
da „hver mand retfærdigt skal dele de 
gode ting på jorden i forhold til sin fa- 
milie, efter omstændigheder, trang og 
forhødenheder." (L. & P. 51:3) Vi ved 
også at opnåelse af sådan lighed må 
vente til den tid, da alle mennesker 
villigt vil arbejde for at klare sig selv, 
og motiveret af kærlighed til deres 
medmennesker frit vil give af deres 
gods til de fattige og trængende," iføl- 
ge evangeliets lov. (L. & P. 104:18) 
Det er enhver sidste dages helligs an- 
svar at arbejde og dele ud af det, han 
ejer til trods for verdens skiftende 
standarder. Vi må opretholde disse 
principper og være imod enhver for- 
klejnelse af dem. Vi må være omhyg- 
gelige med ikke at antage den almin- 
delig accepterede praksis med at for- 
vente, at regeringen, eller andre, skal 
forsyne os med livets nødvendigheder. 
Det er så almindeligt at tragte efter og 
modtage ikke fortjente goder i vort 
samfund at selv meget velhavende 
mænd, i besiddelse af midler til at ska- 
be sig mere rigdom, forventer, at re- 
geringen garanterer dem et udbytte. 
I valgperioder lover politikere ofte væl- 
gerne at gøre noget, der koster staten 
penge, og hvis dette praktiseres ver- 
den over og gennemføres i ethvert 
samfund, vil dets borgere blive slaver. 
Vi har ikke råd til at lade regeringen 
være barnepige for os, selv om vi skulle 
have lovmæssig ret dertil. Det kræver 
for stort et offer med hensyn til selv- 
respekt og i politisk henseende, samt 
timelig og åndelig afhængighed. 
Lad os arbejde for, hvad vi behøver. 
Lad os stole på os selv og være uaf- 
hængige. Frelse kan ikke opnås gen- 
nem noget andet princip. Frelse er en 
invividuel sag, og vi må udarbejde vor 
egen frelse, i timelig såvel åndelige 
ting. 



Paulus' udsagn: „Af nåde er I frelst ved 
tro; det skyldes ikke jer selv; Guds er 
gaven; det skyldes ikke gerninger, så 
ingen kan rose sig," er blevet misfor- 
stået. Nogle har fortolket det til at be- 
tyde, at gerninger ikke er nødvendige. 
Dette er en fejlagtig slutning. Sandhe- 
den er, at vi bliver frelst ved nåde først 
efter at vi selv har gjort „alt hvad vi 
kan gøre". (2. Nep. 25:23) Der vil ikke 
være nogen statsstøtte, som kan føre 
os gennem de perlesmykkede porte. 
Ej heller kan nogen komme ind i Det 
celestiale Rige, som resultat af et an- 
det menneskes arbejde. Ethvert men- 
neske må gå igennem porten, på grund 
af egen fortjeneste. Vi kan lige så godt 
lære dette her og nu. 
Det første princip i Herrens plan ved- 
rørende vor timelige frelse er derfor, 
at vi tager vare på os selv. Dette prin- 
cip er så vigtigt, at Herren sagde til 
Adam, da han skulle forlade Edens 
Have: 

„Fordi du har lyttet til din hustrus 
stemme og spist af frugten af det træ, 
om hvilken jeg befalede dig, da jeg 
sagde: Du må ikke spise deraf, skal 
jorden være forbandet for din skyld; 
med møje skal du skaffe dig føde af 
den alle dit livs dage." (Moses 4:23) 
Læg mærke til, at forbandelsen blev 
ikke pålagt Adam, men jorden for 
Adams skyld. Snarere end en forban- 
delse for Adam, var det en velsignelse 
for ham. Det førte ham og hans afkom 
ind på den eneste vej, der til slut vil 
gøre det muligt at opnå den fuldkom- 
menhed, som Mesteren er i besiddelse 
af. Det faktum, at Herren forbandede 
jorden så den ville fremfringe „torne" 
og „tidsler" og derved krævede, at 
mennesket skulle arbejde for sit ud- 
komme, var det for deres „skyld" ... 
eller til fordel for dem. Dette kan ikke 
fremhæves for meget. 
Siden den begivenhedsrige dag i Eden, 
har Herren ofte fremhævet den kends- 
gerning, at personlig indsats er det 
grundlæggende princip i hans økono- 
mi — både åndeligt og timeligt. 
Lad os aldrig glemme, at Herrens må- 
de at sørge for sine hellige på er: „at 
de fattige må ophøjes derigennem, at 
de rige bliver ydmyge." (L. & P. 104:16) 
De fattige kan kun højne deres vilkår, 
når de sættes i stand til at opnå uaf- 
hængighed og selvrespekt gennem 



deres egen flid og sparsommelighed. 
Det er vor pligt at sætte dem i stand 
til at gøre dette. 

„ . . . de rige bliver ydmyge", når de 
viser deres lydighed mod det andet 
store bud — „Du skal elske din næste 
som dig selv." (Matt. 22:39) - ved at 
dele ud af deres gods „ifølge evange- 
liets lov til de fattige og trængende 

ti 

Udover at bibeholde vor uafhængighed 
og selvrespekt gennem flid og ved at 
sørge for, at de, vi giver hjælp fra kir- 
kens velfærd, gør ligeså, så vidt de 
evner, må vi heller aldrig glemme at 
ære vores far og mor. 
Eftersom vor forpligtelse til således at 
ære dem, ofte synes forsømt, og da 
belønningerne for at ære dem er så 
stor, og straffen for ikke at gøre det 
så alvorlig, vil jeg forklare vor pligt 
med hensyn til dette, ligesom jeg gjor- 
de det i velfærdstjenestemødet, okto- 
ber 1974, med præsident Clarks ord: 
„Dette princip," sagde han, „går til- 
bage til Sinai bjerg. ,Som I vil huske, 
var det der, Moses modtog de ti bud, 
og et af dem lød således: ,Ær din fa- 
der og din moder, så dine dage må 
forlænges i landet, som Herren, din 
Gud, giver dig.' (2. Mos. 20:12) 
Jeg henleder først jeres opmærksom- 
hed på budet og så på forjættelsen: 
,Ær din fader og din moder' — budet. 
Forjættelsen: ,At dine dage må forlæn- 
ges i landet, som Herren, din Gud, gi- 
ver dig.' 

Israel afveg fra dette bud, og på Frel- 
serens tid var jøderne afveget så me- 
get fra det, at Herren benyttede lejlig- 
heden til at forklare det for dem og 
fortalte dem, hvad det betød. I husker, 
at ved en vis lejlighed kom jøderne - 
(d.v.s.) de skriftkloge og farisæerne - 
op fra Jerusalem og prøvede som sæd- 
vanligt at lægge en snare for Frelse- 
Ven ved at spørge ham, hvor hans dis- 
ciple spiste med uvaskede hænder, 
modsat fædrenes lære og overleve- 
ringer. Frelseren besvarede, som han 
plejede, når nogen prøvede at lægge 
snarer for ham, deres spørgsmål ved 
at stille et andet, og det lød således: 
,Hvorfor overtræder I selv Guds bud 
for jeres overleveringers skyld? 
Thi Gud har sagt: ,Ær din fader og din 
moder ..." 
Men I siger: ,Hvis nogen siger til sin 



68 



fader eller sin moder: Det, du skulle 
have haft som hjælp fra mig, det skal 
være tempelgave,' 

så behøver han slet ikke at ære sin fa- 
der eller sin moder. Således har i sat 
Guds lov ud af kraft for jeres overleve- 
rings skyld.' (Matt. 15:3-6, fremhævelse 
tilføjet) 

Således lyder Mattæus' beretning. 
Markus erklærer faktisk det samme: 
,Thi Moses har sagt: ,Ær din fader og 
din moder, og den, der forbander fader 
eller moder, skal lide døden. 
Men I lærer: Hvis en mand siger til sin 
fader eller moder: ,Det, du skulle have 
haft som hjælp fra mig, det skal være 
korban (det vil sige tempelgave) så 
tillader I ham ikke mere at understøtte 
sin fader eller moder dermed.' (Mark. 
7:10-12, fremhævelse tilføjet)" 
Dette betyder (forklarer præsident 
Clark) at i stedet for at udføre det an- 
svar, som Herren havde pålagt bør- 
nene, at de skulle sørge for deres for- 
ældre, var Israel faret så vild, at når 
en søn eller datter ønskede at frigøre 
sig for dette forsørgeransvar for for- 
ældre, sagde de til dem: 
„Fra nu af . . . fornægter jeg mit an- 
svar, og hvad jeg giver dig er en gave 
(korban) og ikke givet ifølge Herrens 
befaling." 

I dag fristes man for ofte ifølge landets 
skikke til at overlage sine gamle for- 
ældre til det offentlige velfærd og lade 
staten drage omsorg for dem. Men for 
at vende tilbage til præsident Clarks 
behandling af emnet: 
„ . . . Efter at have henledt deres op- 
mærksomhed på dette sagde Frelse- 
ren, ifølge Mattæus' optegnelser: 
,/ hyklere! med rette har Esajas profe- 
teret om jer og sagt: Dette folk ærer 
mig med læberne, men deres hjerte er 
fjernt fra mig Det er forgæves de dyr- 
ker mig, når de fører lærdomme, som 
kun er menneskebud.' (Matt. 15:7-9, 
fremhævelse tilføjet) 
Nu gentager jeg for jer, brødre, at det- 
te bud er uden forbehold. Det gælder 
efter mit synspunkt Israel, hvorsom- 
helst Israel findes, og dets løfte såvel 
som dets befaling følger Israel i hvad 
land de end bor. 

,Ær din fader og din moder, så dine 
dage må forlænges i landet, som Her- 
ren, din Gud, giver dig.' (2. Mos. 20:12, 
fremhævelse tilføjet) 



Dette vort land, Amerika, er Josefs ud- 
valgte land. Jeg tror forjættelsen gæl- 
der her. I Mormons Bog fortælles der, 
hvad der vil ske med dem, som bor i 
dette land, hvis de ikke holder Guds 
befalinger, hvis de ikke tilbeder Jesus 
Kristus, som er dette lands Gud. Han 
fortæller, hvad der vil ske os, når vi 
er modne i ugudelighed, og hvis vi er 
ulydige mod denne befaling givet af 
Herren, er vi således under den for- 
dømmelse, Herren har forordnet, og vi 
er ved at modnes i ugudelighed." 
Præsident Clark sluttede denne sær- 
lige tale med denne påmindelse: 



„Jeg har givet jer, hvad Herren har 
sagt. Vi må bruge vor handlefrihed 
med hensyn til, om vi vil adlyde eller 
være ulydige, og hvis vi er ulydige, må 
vi betale straffen." (Fundamentals of 
Welfare Program, side 3. Præsident J. 
Reuben Clark jr., 6. okt. 1944) 
At Herren må give os visdom og mod 
til at forstå og efterleve dette vigtige 
princip beder jeg ydmygt om i Jesu 
Kristi navn. Amen. 




69 




Vi har det rigtige program til velsignel- 
se for de nødlidende. 



Gå og gør dit arbejde 



PRÆSIDENT N. ELDON TANNER 
Førsterådgiver i Det øverste Præsidentskab 



leg synes, dette har været et stor- 
artet møde. Jeg har aldrig overværet 
noget bedre i sin art. Hvis jeg var bi- 
skop nu, tror jeg nok, jeg ville gå hjem 
og gøre et bedre job, end jeg nogen- 
sinde har gjort før, idet jeg ville have 
en bedre forståelse af mine opgaver 
og være blevet bedre undervist i, hvor- 
dan jeg skulle udføre dem. Det er vig- 
tigt, at vi kender vores pligt. 
Jeg kunne godt lide at finde ud af, 
hvor mange biskopper her, der er ble- 
vet kaldet og ordineret siden konfe- 
rencen i april; vil I være så venlige at 
rejse jer — alle nye biskopper. Tak 
skal I have. Det giver jer en idé om, 
hvorfor disse møder holdes på denne 
måde, for at I kan forstå jeres pligt og 
jeres opgaver. 

Vil de hjælpeforeningspræsidentinder, 
der er blevet kaldet og indsat siden 
april-konferencen være så venlige at 
rejse jer. De er færre, men de er san- 
delig vigtige. Mange tak. 
Det er godt med en repitition for dem, 
som har siddet længere tid i embedet. 
Vi tager hjem med større ønsker og en 
bedre følelse for arbejdet og med bed- 
re evner til at udføre det. 
Der var et par ting, der er nævnt her i 
dag, som især tiltalte mig. Det ene er, 
at materiel hjælp skulle være midler- 
tidig, og åndelig hjælp permanent. Se, 
hvis vi vil gøre det, så må vi gøre alt, 
hvad vi kan for at skaffe folk arbejde, 
så de kan klare deres eget timelige 
behov. 

Der er en enkelt ting, som ikke er 
blevet fremhævet, men som er blevet 



nævnt her til morgen, og det er den 
store betydning af at folk bevarer de- 
res selvrespekt. Det er uhyre vigtigt. 
Hjælp disse mennesker på en sådan 
måde, at de vil føle, at de hjælper sig 
selv og bidrager til velfærdsprog ram- 
met. 

Når vi nu har haft dette møde, er mit 
råd til jer at I går og gør det, som I er 
blevet instrueret om at gøre. I er an- 
svarlige. Herrens værk på dette om- 
råde, ja, i virkeligheden på alle områ- 



der, hviler på jeres skuldre. Må Herren 
give jer styrke, mod og forståelse og 
erkendelsen af, at I er medlemmer af 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hel- 
lige med et program, som er passende 
for dem, som behøver hjælp, beder jeg 
ydmygt i Jesu Kristi navn. Amen. 



Medlemmer af hjælpeforeningens kor 
Som sang fredag eftermiddag. 




70 



Omsorg for aldrende forældre og be- 
læring af børn om arbejdsvaner frem- 
hævet. 



Om at elske hverandre 



PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL 




B, 



►rødre og søstre, dette har været 
et yderst vellykket møde. Jeg har sid- 
det helt betaget. Jeg ved, at vi ikke 
kom her for at blive underholdt; vi 
kom her for at blive instrueret. Jeg hå- 
ber, at vi har taget det til os, der er 
blevet sagt på den måde, så vi vil tage 
de instruktioner, der er blevet givet 
os med tilbage til dagligdagen. Brød- 
rene og søstrene har givet en vidun- 
derlig demonstration af, hvordan det 
kan gøres, hvordan vi burde gøre det, 
og hvad vi bør stræbe hen imod. 
Jeg husker temmelig svagt, at dette 
program ikke officielt var i gang da vi 
først flyttede til Arizona fra Salt Lake 
City, men uofficielt var det. I mange 
stave og ward fungerede programmet 
— til dels, som det var. 
Jeg husker, at præsident Christopher 
Layton var præsident over staven, da 
vi kom til Arizona. Han var syg og dø- 
de snart efter. Min far overtog styret 
og blev stavspræsident. Jeg husker, 
at vi boede i et ét-værelses hus. Jeg 
tror nok, vi var ni dengang, og vi boede 
i det ene værelse i nogen tid. Så flyt- 
tede vi til et lille lerklinet hus nogle få 
husblokke derfra, hvor der var tre væ- 
relser. Taget var utæt, og ofte måtte 
vi sove i telt. 

Og derefter købte vi et stykke jord på 
ca. 5 hektarer oven over kanalen. Det 
var overgroet med buske og ørken- 
planter. Hvordan skulle vi få bugt med 
alt det ukrudt — det var problemet. 
Men før vi vidste af det myldrede det 
med brødre fra Central Ward, som var 
kommet adskillige miles fra med deres 
skovle og spader og økser, og de be- 



gyndte straks at hjælpe os med at ryd- 
de de 5 hektarer. De kom fra Layton 
Ward, og de kom fra Pima Ward. De 
kom, næsten uden at vi vidste af det. 
Med hjælp fra min far, som var en me- 
get dygtig arbejder og mine to ældre 
brødre havde vi snart stedet ryddet og 
det var rede til at blive tilsået. 
Det var velfærdsarbejde. Det var ikke 
under samme ledelse. Det blev ikke 
stimuleret på samme måde. Men det 
var virkeligt velfærdsarbejde, fordi en- 
hver hjalp hinanden. 
Min far var også meget lydhør. Han 
fandt ud af, at præsident Layton, som 
var begyndt at blive temmelig gammel, 
ikke havde hjælp nok til det, der skulle 
gøres, og han havde en stor frugtplan- 
tage. Så far samlede alle os børn sam- 
men og med os alle vore kurve og 
spande, og med tilladelse fra præsi- 
dent Layton, gik vi allesammen til hans 
plantage og plukkede frugten for ham. 
Der var mange medlemmer i familien 
Layton og vi var en stor familie. Vi delte 
den nedplukkede frugt og gik videre i 
programmet. Min dejlige mor vidste, 
hvordan man skulle få det til at slå til. 
Vi havde et forrådskammer, og det for- 
rådskammer var altid fyldt med hen- 
kogt frugt og alt andet, man kunne 
tænke sig af det, man dengang kunne 
få. 

Noget andet jeg kunne ønske at sige, 
er det der sker i Nauvoo i Illinois. 
Hjælpeforeningen har fået tilladelse til 
at rejse et monument, der vil blive til 
evig fryd. Vi vil gerne gøre det klart, 
at vi har godkendt det, og vi vil sætte 
pris på, om stavspræsidentskaber og 



missionspræsidentskaber og biskop- 
råd vil støtte foretagendet. Vil I venligst 
opmuntre søstrene til at yde indivi- 
duelle bidrag — ikke for store men al- 
ligevel tilstrækkelige og helt frivilligt. 
Vi håber, at I vil opmuntre søstrene til 
at arbejde med dette program. Vi vil 
igen iaften nævne det til præstedøm- 
mets møde. Det er yderst vigtigt. 
Præsident Marion G. Romney talte om 
det arbejde, som vore forældre var en- 
gageret i. Forleden dag hørte vi en hi- 
storie til et rådsmøde, som jeg lagde 
mærke til vakte brødrenes forbitrelse. 
Det var en helt retfærdig vrede over 
for det, der var sket, en mand havde 
været meget omhyggelig med at inve- 
stere og derved opsparet hundredtu- 
sinder af dollars til fordel for sin søde 
lille hustru, som havde hjulpet ham 
med at opspare dem. Men ulykkeligvis 
døde han først og var derved ude af 
billedet. Hans kone blev lidt ældre og 
en smule senil. Hun blev anbragt i et 
hvilehjem. Pengene gik til børnene, og 
hun havde det ikke godt. Måske for- 
stod hun ikke fuldt ud alle de be- 
sværligheder, hun måtte igennem. Og 
alligevel, måske gjorde hun det. Med 
utilstrækkeligt tøj og utilstrækkelig 
pasning og oplæring befinder den stak- 
kels kvinde sig stadig på et hvilehjem. 
Såvidt vi forstår, besøger hendes børn 
hende aldrig. 

Det må også være en smule vanskeligt 
at besøge en mor, som gav sit liv for 
sine børn, som tilbragte mange, mange 
år med at opdrage og oplære dem og 
opspare penge til dem. Det må være 
meget vanskeligt for dem at vise de- 



71 



res interesse for hende, når hun be- 
finder sig i en situation, hvor hun har 
brug for kærlighed fra dem, son hun 
har elsket. 

Dette er meget vigtigt, og jeg håber, at 
I bikopper ikke vil glemme det. Husk 
jeres medlemmer på, at de bør tage 
sig af deres fædre og mødre, selvom 
de skulle blive senile, og selvom de 
måske bliver vanskelige at passe. De 
skal passes; det er en del af Herrens 
program, fastlagt i samme øjeblik han 
organiserede denne verden. 
Og så noget andet. Jeg husker for 
nogle år siden, at en ung mand og 
hans kone og små børn flyttede til vo- 
res kommune i Arizona. Som vi blev 
bekendt med hinanden, fortalte han 



mig om sin aktive ungdom. Han måtte 
op om morgenen ved fem-sekstiden 
for at gå med aviser. Han måtte arbej- 
de på gården og udføre mange ting, 
som stadig tumlede rundt i hovedet på 
ham. Så han sluttede sin beretning 
med disse ord: „Mine børn skal aldrig 
blive nødt til at gøre det." Og vi så 
hans drenge vokse op og man kunne 
ikke få dem til at gøre noget som helst. 
De unddrog sig arbejdet i kirken, og 
intet syntes at have nogen betydning 
for dem. 

„Du må ikke være lad," (se L. & P. 42: 
42) sagde Herren. Dovenskab er djæ- 
velens værk, og vi er ikke gode ved 
vore børn, hvis vi er efterladende og 
lader dem unddrage sig arbejde, deres 



muligheder for at tjene og opdrages 
til at gøre noget for sig selv og for 
andre. 

Dette har været et vidunderligt møde. 
Vi er yderst taknemmelige for pro- 
grammet, som det bliver ledet af bi- 
skop Victor L. Brown og hans rådgi- 
vere, søster Barbara B. Smith og hen- 
des rådgivere. Vi er taknemmelige for 
deres vidunderlige indsats. Og vi er 
taknemmelige for det arbejde, der ud- 
føres af biskopråd og stavspræsident- 
skaber under ledelsen af dette stors- 
låede program. Vi beder, at Herren vil 
velsigne jer i jeres arbejde fremover, 
således som det er blevet skitseret for 
os. Vi siger dette i Jesu Kristi navn. 
Amen. 



jLpfrnillllllfoll " j IIIBmI I 






3N-2 M^mmå^ kim 



p *"** i »"s, 




72 



L.D.S. 'CHUBCH 

tøUHSLATION SERVIQIi IB 

LIBRARY 



MA Y 191977 



■*-* i v 



* 






<*&* 



pHflj ;iPT ' 




I 



I